Populære indlæg

torsdag den 30. december 2010

Tøjkrise!

Imorgen det det nytårsaften og jeg har ingenting at tage på. Altså problematikken er en del anderledes i år end tidligere - især end sidste år hvor jeg nok vejede ca 14 kg mere end nu. Der kunne jeg nemlig ikk passe noget af mit tøj, da det var for småt. I år kan jeg så ikk passe det, fordi det er for stort. Jeg kan selvfølgelig få det på, men det sidder ikke til mere og hænger og slasker. Åhh ja stort problem for hende der er igang med at smide kilo - øhhm ja det er det faktisk for jeg er jo mere eller mindre bundet til min lejlighed og kan derfor ikke gå ud og købe tøj i str 38-40( rent blær fra min side, de nye størrelse sku lige med, dog er 38 ikke altid lig til at hoppe ned i, men det kommer den til om en 7 kgs tid) Så what to do imorgen??!!
Jeg må se om jeg kan finde noget frem, trylle med et bælte, et par sikkerhedsnåle eller andet spændende..
God nytårsaften til jer alle ..!

lørdag den 25. december 2010

Oh my god en jul..!

I dag er det så 1 juledag og traditionen tro skal vi holde den på min mors side af familien med alle mine mostrer, fætre, onkler osv. Normalt er det altid vildt hyggeligt men i år bliver det altså en anelse anderledes. Foden er der selvfølgelig, men den skal nu ikke få mig hindret i at hygge mig. Derimod er William syg på 6 døgn med både halsbetændelse, mellemørebetændelse, tandfrembrud og forkølelsessår! Han har det til tider fint, af og til er han helt nede og skrabe bunden - en ting er sikker - han gider ikke sin mor særlig meget, vil ikke være herhjemme men helst op til mormor og morfar på 4 salen. Og hvor er det bar øv- Pencilinen virker ikke, der er ingen tegn på bedring og jeg syntes jeg synker længere og længere ned i kulkælderen. Rasmus har alt på sine skuldrer og er bar vildt god og overskudsagtig - heldigvis for det. Selvom William er syg, blev vi enige om at vi lige så godt kunne tage derud. Det kan være han liver lidt op med nogle andre mennesker - uanset hvad er mormor, morfar og hans onkler der og de kan altid få ham i godt humør. Det har godt nok været en hård jul indtil videre..
Igår var William med til at pakke to gaver op inden han kom i bad og i seng. Han orkede slet ikke hele ræset og kunne faktisk ikke engang spise risalamanden pga. mandelstykkerne og hans hals - det flippede han godt og grundigt over!
Lillefisen kom i seng og vi andre begyndte at pakke op og jeg har bar fået nogle rigtig fantastiske gaver i år:
Et gavekort til spabehandling/massage
Et fint smykkestativ i sølv til ørestikkere
Et par ørestikkere( i sorte som jeg vil bytte til sølv - men ellers er de super flotte)
Tromborg mineral pudder( den bedste der findes)
Et tørklædetube i en lækker brun/grå douce farve
og det allerbedste -
en overnatning i malmø på et überlækkert hotel OG.....

billetter på 2 række midt for, til herrenes åbningskamp i VM-håndbold!

Og så krydser vi alle sammen lig fingrer for at William snart bliver rask og finder sit fantastiske, frække, sjove og fuld-fart-over-feltet humør tilbage !

tirsdag den 21. december 2010

Absolut den flotteste nytårskjole..

Hvis jeg ikke var krøbling her til nytår, havde jeg helt sikkert købt denne flotte kjole.. Jeg er dog ikke så sikker på selve pasformen ville være ideel til min krop, da den sidder til i tajlen og jeg tager mig bedst ud med et snit der er skåret under brystet. Men stadig- jeg kommer nok til at sukke en del over den de næste par uger.. måske jeg skulle tage chancen og jeg kan vel altid sende den retur?

Kjolen er fra nelly.com og koster 349,-.. SUK!

mandag den 20. december 2010

Billige, dyre shampo'er..

Jeg har jo alverdens tid i øjeblikket og derfor vil jeg bruge det på noget så fornuftigt på at evalurere på de mange shampoos, conditioner og stylingprodukter der er kommet fra de billige-dyre mærker. Med dem mener jeg selvfølge Tresemmé, Franck Provost, Syos osv.

Jeg har dog ikke prøvet alle mærkerne men har alligevel en mening jeg tænkte i kunne få gavn af, inden i smider penge efter de forskellige produkter.

Tresemmé: Det er vist de dyreste i denne gruppe. Shampo og conditioner har jeg ikke prøvet - jeg har lavet mig fortælle af et eller andet dameblad, at netop på denne front må der gerne spares. Der er vist nogenlunde det samme i. Dog er jeg vildt begejstret for deres Heat Defense til ca 90,-. Det sprayes i fugtigt hår inden man bruges føntørrer, krøllejern og glattjern. Og sikke en forskel det gør for mit hår. Det giver det en utrolig shine, lethed og det ligner ikke det er blevet trukket igennem det altødelæggende og meget varmende glattejern. Det er alle pengene værd og jeg tror min har holdt i ca 3 måneder.

Syos: Helt fine shampoer og conditioner. De dufter skønt og gør sådan det det arbejde det skal.
Jeg har ny også købt deres Heat defence produkt og det lever ikke helt op til Tresemmés. Håret bliver ikke ligeså blødt og kan godt være svært at redde igennem med fingrene, hvilket jeg gør mange gange i løbet af dagen, det kunne jeg sagtens med Tresemmés.

Franck Provost: Det er vist det sidste skud på stammen i denne gruppe. Colour Protect shampo og conditioner er rigtige gode- Mit hår har det med både at fedte i bunden og være knasttørt i spidserne. Så efter det sidste shampo med colour protect, var brugt købte jeg en Repair shampo og conditioner. Og så væltede det ellers ind over mig med teenager minder om fedtet hår, på trods af hårvask op til flere gange om dagen. Det er ceramide i, hvilket er et silikone lignende stof(fortalte min frisør ) og derfor er det ikke optimalt til fedtet hår. Dog er conditioneren god nok, husk bar den skal holdes langt væk fra hovedbunden.

God uge til jer alle..

fredag den 17. december 2010

Denne dag må skrives i jeres alle sammens kalendre!!

Godt så - jeg har jo før nævnt at jeg har tabt mig yderligere 3 -4 kg efter opereationen. Alle bemærker det og det er da også fantastisk at der kan komme godt ud af operationen..


Igen i dag gennemgik jeg så mit klædeskab og tog to kjoler ud og en skjorte..


Denne som jeg sidst bar i 2008 ved min fætters bryllup - den gang sad den stramt over maven. Og ja jeg var faktisk også på krykker den gang.. Den er i str M og fra VILA







Og nu sidder den løst, uden form og burde egentlig kasseres for dens dårlige pasform..!










Den anden er denne blå. Den er i str 40 fra H&M og hver gang jeg har haft den på, har jeg ikke følt mig tilpads. Især fordi den var meget snæver og brystet og skuldrene. Sidste gang jeg havde den på, var vist i forået 2008.





Nu sidder den perfekt på armene, brystet og løst på maven! JEg behøver slet ikke at trække maven ind eller hade mine (tidligere) rygdeller- jeg tror godt jeg kunne have brugt den i 38 nu egentlig!















Og så tog jeg også min nyindkøbte skjorte fra only ud, den som jeg tidligere har skrevet et indlæg om( med den dumme ekspedient osv). Den er i L. Og dengang sidst i oktober sad den som den skulle.




Og nu skal jeg helt sikket have den i M- ligesom hende spasser ekspedienten! Læs det tidligere indlæg her hvis du vil informeres om den shoppetur der satte mit pis gevaldigt i kog.


Hvilken fantastisk dag! Derudover blev jeg klippet og farvet igår. Jeg har mørkt hår (eller rigtig lyst) og igår kom der så rigtig meget rødt i hvilket er super flot. Jeg fik også lavet pandehår igen - frisøren overtalte mig og igår var jeg egentlig rigtig ked af det over min beslutning men i dag føler jeg mig mere sexet end nogensinde og sys det var en god beslutning... bedøm selv

onsdag den 15. december 2010

Pinlige bekendelser fra den handicappede..

Selvom jeg går og er i vildt dårligt humør, tænkte jeg jeg godt kunne gøre min læsere i godt humør. Jeg har derfor samlet et par pinlige historier der er kommet i kølvandet på operationen:

- Mine tæer er helt gule af iod, tykke og ligner til forveksling små kineser coctailpølser. Ikke særlig charmerende og jeg hader når jeg skal til tjek med foden og de skal have støvlen af. Heldigvis skjuler den de klamme tæer i dagligdagen, så støvlen er jo godt på et punkt.

- Juletid og handicaptid er ikke en særlig heldig kombination. For vi ved jo alle at juletid er lig med pakketid og pakkepost og igår tror jeg at jeg rendte ud til døren 5-7 gange i løbet af dagen. Det tager mega lang tid på krykker og jeg haster derud med maks hastighed, lukker dem ind og står og tager imod den samme postmand gang på gang. I dag var jeg så lig kommet ud af badet, havde nået at få taget top og bluse på men alt andet lå parat på sengen, da det så ringede på. Hvis jeg absolut ville have underbukser og bukser på, ville postmanden være over alle bjerge, så den eneste mulighed var at humpe derud i bar røv og lukke op. Jeg stod og trak og trak min top ned over numsen, der heldigivs var en lang en af slagsen( hurra for toppe fra gina tricot til blot 80 kr). Postbudet fik vist ikke noget peepshow - jeg anstrengte mig godt nok også for at krydse benene og få toppen så langt ned som muligt.

- Rasmus har indtil videre sørget for morgenmad til mig om morgenen og båret det ind til mig i stuen, inden han gik. Imorges sov jeg dog længe og skulle derfor selv humpe ind på krykker med morgenmaden i hånden. Måske skal det lige siges at jeg må altså slet ikke støtte på min opererede fod og derfor foregår ruten fra køkkenet ind i stuen, på en fod, begge arme i krykker og i dag også en skål i et meget skrøbeligt greb i den ene hånd. Jeg siger jer - der var havregryn over det hele. Jeg tror faktisk jeg fik lavet mig et lille spor. Heldigvis kom min mor ned forbi og hjalp mig med at støvsuge det væk.

-Jeg er jo stadig på kuren, selvom jeg dog er rigtig dårlig til at holde det. Jeg har dog stadig tabt mig ca 3-4 kg efter operationen - det er mig en gåde hvorfor. Nå men da Rasmus mor var her i nogle dage, fik vi lavet konfekt sammen en formiddag. For at jeg ikke skulle gå helt amok i det lækre konfekt, fik jeg rasmus til at stille det op øverst på skabet så jeg på ingen måder kunne komme i nærheden af det. Dog fandt jeg for nogle dage siden en metode til at få konfekten ned, da min sukkertrang styrede mine tanker. Krykkens 'håndtag' kunne bruge til at tage skålen gelente ned fra skabet- jeg havde dog ikke overvejet hvordan det skulle komme derop igen og jeg måtte jo bekende med ganske røde kinder, overfor rasmus at jeg havde stjålet fra bøtten.

tirsdag den 14. december 2010

OKay, jeg ved godt det er december og der er lys udenfor på træerne, landskabet har været smukt beklædt af sne i lang tid og det hjertenes fest og tiden hvor vi alle skal være sammen og hygge os.. Men jeg er altså nød til at rase lidt ud - så hvis du ikke vil have din julefred spoleret, så lad vær med at læse videre!

For jeg er godt og grundigt træt af at være bænket her i min 74 kvm lejlighed. Jeg er så sur og gnaven det halve kunne være nok. Som om det ikke var nok at jeg døjer med stikkende smerter i mine tæer, ser mega dårlig fjerner dagen lang, keder mig, bruger ualmindelig meget tid på at tænke på om jeg skal lægge med til at sove eller ej - bar for at dagen skal gå hurtigere - så er der ovenikøbet de ovennævnte ting, mange ting jeg er gået glip af. Her er nogle af dem der gør mest ondt og virkelig borrer salt ned i mit ellers nok så åbne sår!

1. pladsen: Jeg går glip af at se håndboldpigerne live - jaja jeg ved godt det er i jylland men jeg var med glæde taget derover! Desuden have jeg nok kunne have overnattet hos rasmus forældre, hvilket altid er rigtig hyggeligt. Og tør vi så lige tænke på hvornår der er EM i Danmark igen? ØHHH NEJ - den tror jeg bar vi lader ligge. Behøver jeg at nævne at jeg er megamegeoverdrevet håndbold fan, har selv spillet og syntes faktisk det er med til at definere decembermåned som den mest fantastiske måned i løbet af året ?? Nå ikke?!

2. pladsen: Lady Gaga koncert- helt ærligt. Gud hvor ville jeg gerne have set hende.

3. pladsen: Alphabeat koncert i Vega. Jeg har set dem før og det er lige før det når Justin Timberlake koncerten i parken i 2007 - altså kun næsten.

4. pladsen: Julefrokost på arbejdet. Sidste år var jeg lige blevet mor og kom lettere bombet til aftenen og smuttede meget tidligt i frygt for at blive holdt vågen af William hele natten, der på det tidspunkt krævede mad hver 2-3 time! Og i år, jaaa der kom så en anden forhindring i vejen.

Folk der besøger mig bliver ved med at sige til mig at jeg skal være positiv, der går jo kun fremad og nu er der kun 2,5 uge igen. OG ja de har ret- men problemet er bar at for dem går de 2,5 uge bar væsentlig hurtigere end de gør for mig. Men på trods af mit mislykkedes forsøg på at være positiv og ultraglad, har jeg da stadig noget at se frem til.

1. pladsen: Nytårsaften. Mik og Marie og Noella kommer ind og efter min overbevisning kan sådan en aften da ikke gå galt når nu Mik og Rasmus er kokke, Marie er sommelier og jeg elsker at nyde begge dele. William og Noella der kun 4 måneder imellem så mon ikke de kan hygge sig med alverdens legetøj mens deres forældrer spiser og drikker?

2. pladsen. Juleaften og 1+2 juledag. Det er altså bar så skønt og for første gang skal Rasmus være sammen med mig og mine forældre - det bliver skønt.

3. pladsen: Pige hygge på fredag.. Det er altså skønt og jeg elsker at tilbringe tid med dem.

4. pladsen. 5 januar 2011 hvor skruen skal ud - endelig.

Nok fra brokkehovedet denne gang.. God jul..

mandag den 6. december 2010

Nyt fra sofasiden-...

Nu har jeg snart siddet herhjemme i 2,5 uge( jaja jeg runder op) og det begynder at være overskueligt og jeg kan efterhånden skimte en ende på det.
Jeg havde jo ellers masser af planer inden jeg lå her, der havde klargjort hvordan min tid skulle fordrives. Jeg skulle for eksempel opfriske mit franske, hvilket har været så godt som ikke-eksisterende siden 2005. Jeg har sågar fået tilsendt fine bøger og cd'er af Rasmus far så jeg kan komme igang- jeg prøvede men jeg kan simpelthen ikke komme igennem det. Jeg har brug for en lærer der kan kaste franske verber ind i mit hovedet. Men bøgerne er jeg nu stadig glad for og jeg tror de kommer frem i 2011, for vi skal til frankrig på sommerferie.
Jeg har også lånt alt hvad jeg har kunne komme i nærheden af af 2. verdenskrigshistorie på dvd'er. Jeg er kommet igennem én dvd ud af 13 styks - det er skam spændende nok og jeg får nok også sat flere på, men min entusiasme er dalet sammen med min mobilitet. Hold nu op der er gået dovenskab i den. Når mit fysiske aktivitetsniveau daler, daler mit psykiske i den grad også. Det er der jo selvfølgelig mange undersøgelser der viser, så det burde måske ikke komme som en overraskelse. Alligevel havde jeg troet jeg ville elske at sidde og terpe fransk og udfylde mine historiske tomhuller omkring 2.verdenskrig- men her er hvad jeg pt. elsker at lave :
- få besøg af mine skønne veninder. Jeg har faktisk ikke kunne overskue særlig meget besøg, jeg har kun haft et par bukser der kunne komme ud over denne fine støvle der sidder på min fod og har generelt ikke følt mig særlig optimal eller indbydende.
- sove. Jeg har ikke taget 'morfarer' siden jeg var gravid og gud hvor er det skønt. Dog kommer de tit til at vare 1,5-2 timer - men okay så går dagen da hurtigere af den grund.
- Bruge timer på at lægge makeup, tage det af igen og starte forfra med nye farver..
- lægge neglelak
- prøve mit tøj -
utrolig nok har jeg tabt mig yderligere. Omkring 3-4 kg siden operationen !! Så nu er alt mit tøj næsten for stort i mit skab - det er så vildt!
- facebooker for vildt- dog er alle på arbejde hvilket gør det en tak trivielt.
- Spiller ps3 - GTA. Jeg har faktisk en GTA-date med Quitzau på fredag - nørdet?- ja helt vildt men jeg er altså blevet bidt af at lege kriminel, køre folk ned og tæve dem på gaden, tilsnuske mig skydevåben og snakke med østeuropæisk accent - altså i det virtuelle liv!

Og så bruger jeg en del tid på at forbande sneen. Normalt ville jeg elske det her vejr - det er lige mig! Men nu hvor jeg har lejet en kørestol i håb om at komme i Magadullen(magasin hvis du skulle være i tvivl) og andre shopperelaterede steder, er det altså ret surt at den står i min opgang og at det efterhånden kommer op på 200 kr per gang jeg bliver rullet en tur i den. Den er nemlig ikke helt billig at leje sådan en lille fætter.

Jeg vil også glæde mig til at få besøg til frokost af to skønne tøser senere - der medbringer smørrebrød! BTW tak for alle besøg og al den hjælp jeg har fået indtil videre..!

søndag den 28. november 2010

Efter operationen..


Så er den første uge gået efter operationen.. Og gud ske tak og lov for det!! Nu er der under 5 uger til jeg skal have skruen ud. Eller den af dem der skal ud, for jeg fik nemlig lov til at få et billed med hjem af kirugens færdigheder udført i min fod og der var altså en del flere skruer end jeg havde regnet med. Operationen gik fint, dog var der flere problemer end lægen havde regnet med. Problemer er altså lig med mere arvæv, brusk og sledgigt i den her sammenhæng. Den tog derfor længere tid end regnet og da samtalen (altså efter jeg var vågnet af min morfintåge) faldt på 'stiv fod' eller 'kunstig ankel' om en 10 års tid, brød min verden ret så meget sammen. Men jeg fik dog også fortalt min ellers ganske søde læge, at der på intet tidspunkt kan blive overveje en stiv ankel- så hellere smerter. Han tilføjede dog også at han syntes det var utroligt godt gået, at jeg har kunne bruge den i 2½ år - det forekom ham som et mysterium eftersom den så så slem ud inde i ledet.

Weekenden var et smertehelved, i sær søndag og morfin blev ret hurtigt min bedste ven. Ellers er ugen forløbet rigtig godt, jeg har dog konstant kriller bagi og i mine fødder der normalt ville tonse rundt på cykel, efter lækre William herhjemme eller andre lækre unger på arbejdet. Det er så svært at vænne sig til at sidde stille og bar være herhjemme. William har taget det så fantastisk flot og Rasmus er simpelthen en kæmpe hjælp - for ikke at sige enormt overbærende over for den handicappede - undskyld lad mig lige rette det - over for den kommanderende og krævende handicappede patient her.

Jeg kan meget mere end ved sidste operation og jeg har sågar været på vægten- Jaja I know jeg er totalt afhængig af vejningen. Jeg har sagt til mig selv det er 'okay' hvis jeg tager ca 2 kg på i denne periode eftersom jeg intet kan - men jeg havde faktisk tabt mig ca 2 kg - men okay stod også kun på en fod men på den anden side har jeg jo en kæmpe tung skistøvle på.. hmmm nå jeg kan i hvert fald ikk vente til at komme i fuld firspring igen...
PS : billedet sku vende om men det ku jeg ikk få det til... anklen er derfor oppe på billedet her.

onsdag den 17. november 2010

Trommehvirvel tak!!

NÅ - nu er mit sidste møde med diætisten inden min operation( som er på fredag - ak oh ve!) overstået og jeg kan med stolthed sige, det er gået over al forventning!!

Her er tallene for denne gangs vejning og målning:

Fra d. 21 oktober til d 17. november !

Overarm: - 1 cm siden sidst - altså ialt tabt 3 cm rundt om mine arme

Lår: -2 cm siden sidst - altså ialt tabt 6,5 cm rundt om dem

Talje: - 7,5 cm siden sidst - altså har i alt tabt 18,5 i taljen

Under brystet: -1,5 cm siden sidst - altså har ialt tabt 8,5 cm der

og som noget nyt sidste gang, målte vi min hofte, og der var der røget 3 cm siden sidst.
og vægttabet - der var røget 2,7 kg siden sidst og et ialt vægttab på 8,3 kg.

Og lad mig lige prale med at der er siden d 1 september, hvor min først måling og vejning blev foretaget.
Og lad mig også lig understrege at i perioden 21 okt til i dag, 17 nov. har jeg både været i byen to gange, syndet hos kineser grillen, spist en halv durum og smagt lidt chokolade af og til .. Det må da give håb til selv de svageste sjæle!
Sikke en dag - nu kan selv en 'lille' fodoperation slå mig ud af kurs!!

onsdag den 10. november 2010

Kuk kuk er her nogen?

Ja i må undskylde at der er så stille på bloggen i øjeblikket. Jeg har bare rigtig travlt med at klargøre alt muligt praktisk inden på næste fredag hvor det hele går løs og jeg skal opereres..
Kuren følger jeg selvfølgelig stadig. Jeg har haft svært ved at finde tid til at komme op og træne, det skal der rettes op på imorgen og fredag og madmæssigt må jeg også indrømme jeg er faldet i af og til..
Jeg vejer mig stadig konstant - i dag også på min mors og fars vægt. Tallet overraskede mig noget - jeg er oppe på at have tabt mig ca 8,5 kg - det er jo helt vildt. Nu skal det tal bare holdes til på næste onsdag hvor jeg skal forbi min diætist for sidste gang inden operationen. Og jeg har jo lidt lovet hende at jeg når at tabe mig 8 kg.
Her til aften har jeg prøvet noget af mit gamle tøj, hvilket ikke altid har været sjovt. Det var det godt nok her til aften. Jeg er den heldige ejer af den lækreste nougat farvede silkekjole, som de sidste to år har siddet på mig som snøren på en rullepølse. Alt det der ikke måtte bule ud, bulede ud. Nu hænger den løst, meget løsere end da jeg købte den og det er sgu da bare for skønt.. Nå ellers er der desværre ikke så meget at berette - jeg kommer stærkt igen efter min aftale hos diætisten.
God uge til alle

tirsdag den 2. november 2010

Tør, tør ikke..

Jeg har næsten ikke turde skrive det her indlæg, for tænk nu hvis min diætist følger med og jeg så kommer til at 'love' noget jeg ikke kan holde - men så tænkte jeg at siden der ikke har været så meget på bloggen på det seneste, syntes jeg det er på tide..
Jeg har jo et problemfyldt forhold til min vægt - både den der vejer mig og selve tallet. Til at starte med mente min diætist at jeg inden d 19 november, kunne nå at tabe mig ca 5-6 kg - det opnåede jeg jo faktisk d. 21 oktober! Så jeg har skruet mine forventninger og forhåbninger i vejret og satser nu på at tabe mig 8 kg inden min operation. Og jeg er jo som bekendt, fanatisk med at veje mig og gør det helst et sted mellem 2-10 gange om dagen- også selvom diætisten fraråder det.. Indtil nu har den faktisk holdt stik og stemt overens med hvad diætistens vægt har vist og der kommer grunden så til hvorfor jeg tøver lidt med dette indlæg :
Min vægt har i dag vist at jeg nu har tabt mig 7,5 kg - altså op til flere gange, selvom jeg har spist, drukket, flyttet vægten rundt forskellige steder i stuen, stået forskelligt på den og ellers afprøvet den på alle mulige andre måder. Så hvis den taler sandt, er det jo helt fantastisk.
Jeg får flere og flere kommentarer og jeg vil gerne lige rose folk for dem - det gør mig simpelthen så glad at i siger det, bemærker det og roser mig - min selvtillid ryger i den grad i vejret!
Forresten havde jeg jo min nye top på i lørdags - gud hvor jeg syntes jeg var lækker! Tak for en fantastisk bytur til Firkløver-menneskerne.

torsdag den 28. oktober 2010

Dumme ekspedient!

Jeg har selv været ekspedient i en tøjbutik og ved hvordan man i den grad yder service med både et smil på læben og med ærlighed bag. I dag var jeg så i Only for at finde en top til på lørdag, hvor jeg skal i byen med 4-kløveret(allerbedste venner fra min gymnasietid) og eftersom der er snart er røget 7 kg og adskillige centimeter, var jeg selvfølgelig meget spændt på hvilken størrelsen jeg skulle have.
Skjorten som jeg fandt på only.com, havde de heldigvis også i butikken i det center jeg nu var i. Den var der kun i L i den farve jeg ville have og så kom så det der fik mit pis i kog- ekspedienten kiggede på mig og sagde ' Altså de er meeeegggeeet små i størrelserne - og de må jo også godt sidde lidt løst ' og ja sagde dertil, ' jaja jeg prøver den lig' og hun måtte endnu engang understrege, på sin enormt irriterende måde, at den bluse hun havde på( som tilfældigvis var den samme som jeg stod med i hånden) altså var en M og dermed hentydede hun til at jeg ingen måder kunne skrue mig ned i L. Jeg stod og var helt færdig, træt fra arbejdet, så sikkert enormt udkørt ud og havde også min graviditetsvinterjakke på som nu hænger helt vildt løst og faktisk slet ikke er pæn på mig mere. Jeg ligner lidt en sjuskedorte med den på, men det er den der er mest praktisk, især på arbejdet og skal ikke ud og investere i nogle nye da jeg bliver mindre endnu.
Nå, men jeg smutter så i prøverummet og skjorten passer rigtig godt- den er faktisk endda en smule for stor og for en gangs skyld er der plads til min barm, hvilket ellers har været svært at finde. Hun går så forbi mig og siger ' nå den sidder da ellers meget godt' og så kigger jeg på hende og siger ' Øhm ja det tror jeg så nok lig den gør' med en meget sur mine. Jeg betaler den og hun prøver at vinde lidt igen med smil, smiger osv - men jeg var pt lig verdens sureste kunde der, så hun hverken smil eller god dag eller noget..
Glæder mig til at dulle mig op på lørdag og hoppe i noget mindre tøj og føle mig enormt feminin!

ps: ærger mig nu over jeg ikk prøvede den i en M - tror faktisk godt det kunne have ladet sig gi sig.. Måske dog med knapperne åbne i barmen.

torsdag den 21. oktober 2010

Skrumper ind til det rene ingenting!

Okay - min diætist må være min bedste investering i 100 år - for hun virker sgu! Der er virkelig sket noget siden sidst jeg var der, og det er på trods af dårlig mavefornemmelser, en smule svært ved at overholde madplanen og selvom jeg endda har været ude og spise og drikke vin..
Nå her er hvad jeg har opnået siden slutningen af september:

Tabt 1 cm mere på hver overarm

Tabt 3-4 cm mere på hvert lår

Tabt 5 cm mere i taljen

Tabt 5 cm mere under brystet

OG

minus 3 kg yderligere!

Så her er hvad jeg totalt har tabt:

Arme: - 2 cm på hver arm( hvilket er rigtig godt ifølge min diætist)
Lår: - 4-5 cm på hvert lår
Tajle: - 10 cm i taljen
Under brystet: - 7 cm

Og knap 6 kg i alt på under 2 måneder ! Både jeg og min diætist er meget stolte!!

tirsdag den 19. oktober 2010

Ankel med skruer og metal.. oh no!

Oka - to dage til jeg skal vejes og måles og jeg er mildt sagt, ved at skide i bukserne. Jeg er hunderæd for at jeg bliver skuffet over tallene på vægten. Jeg har bare en rigtig dårlig fornemmelse og jeg tror ikke den har rykket sig en meter siden sidst, som var for en måned siden. Og hvis den ikke har det, bliver jeg rigtig ked af det og godt og grundig sur på mig selv. Jeg syntes jeg har holdt planen fint nok men jeg har også trådt ved siden af nogle dage og jeg har ikke været så meget i fitness centret som i den første måned, dog har jeg cyklet 12 km hver dag.. Mon det dog kan opveje? Og mon jeg overhovedet har tabt bar lidt? Nå spændingen bliver udløst på torsdag..
Men inden da skal jeg til samtale på hospitalet imorgen med både narkoselæge, sygeplejerske og min læge som skal operere mig. Kort fortalt skal jeg renset brusk ud i ankelgaflen, rykket anklen længere ind på plads hvilket skal holdes af en skrue og så skal det ene af mine ben i skindebenet, skæres over og rykkes længere nede og holdes sammen af en metalplade. Og åh gud hvor jeg dog har svært ved det. Det er bare svært at vænne sig til tanken om en permanent plade inde i benet - skruen skal dog ud igen! Nå efter samtalen der nok kommer op på de 2 timer i alt, skal jeg hente William og så skal jeg ellers over til Nina og spise med de andre piger. Hun er så sød at sørge for at der er masser af grønt, fuldkornstortilla og andet sundt - det er de andre faktisk også rigtig gode til så det er dejligt og nemt for mig..
Nu har jeg smækket benene op ovenpå en Stramop time og træningen venter også i morgen - min fod er ikke helt glad så mon ikke den operation er det bedste.. SUK

søndag den 17. oktober 2010

DimSum...

Den forgangne uge har godt nok været den sværeste uge hidtil. Det er som om jeg lagde min fornuft på hylden og trak alle mine dårlige vaner til mig igen. Jeg har holdt kostplanen men det er også kommet lidt ekstra på - dog ikke i form af romkugler, som de dog stadig har i min Kvickly!! Derfor ringede jeg sammen med min diætist og hun fortalte det var ganske normalt og at jeg faktisk lød som om det ikke var så skidt igen. Det har hun nok også ret i - for som min vægt fortæller mig( hvilket jeg eddermame håber i rigtigt) har jeg tabt mig yderligere 2 kg. Og jaja jeg ved godt jeg skulle have stillet vægten væk - men den er faktisk uundværdlig for mig. SÅ helt skidt er det jo ikke - men jeg føler dog ikke min motivation er hvad den har været.
Dog formår Pernille at skubbe mig i den rigtige retning igen med hendes vise ord. Der er dog én dag i denne uge, hvor jeg har sluppet tøjlerne helt :

Sted: DimSum
Anledning: inviteret ud af Rasmus for at hygge uden WIlliam

Og hold nu op -det var altså værd at smide tøjlerne for! Selve restauranten er indrettet ærkekinesisk med en fint touch. Stemninen hev os straks tilbage til en gourmet restaurant vi spiste på i Beijing i 2007 - det var helt fantastisk! Og maden var virkelig også det værd - selvom jeg nok godt ved at min spinningstime her til morgen, ikke bragte hele kalorie overforbruget i balance igen. Dog er maden ikke friturestegt som man ellers skulle tro, når menuen står på kinesisk. Tværtimod - det var masser af grøntsager, dampede dumblings og ingefær. Læs lig menuen her og find hurtigs muligt en eller anden lækker date at tage med derhen - det var alle pengene værd!
Som sagt var jeg til spinningstime i morges sammen med min yndlings ambulance fyr, Quitzau og instruktøren var bare fantastisk. Hvis i bor i nærheden af Lygten og kan træne i fitnessworld så beløn jer selv med en time hos Signe Thiim på Bodybike 1. Hun kan godt nok motivere ! SÅ jeg er helt opløftet efter sådan en time og føler jeg langsom pejler mig ind på det rette spor igen. Det må jeg også hellere for på torsdag skal jeg stå skoleret hos Pernille til vejning og målning - GISP AH SUK OH VE! Jeg er så spændt !

tirsdag den 12. oktober 2010

Lidt ekstra slanketips jeg glemte igår..

..
Brune ris i kogeposer: det har jeg altså ikke set før, nå men de kan fås i superbest i hvert fald og hvor gør det det bar meget nemmere at spise grove ris når det tager 12 min at koge istedet for 35!

Smøreost fra cheasy: smager hammer godt og erstatter totalt den fede skinkeost!

mandag den 11. oktober 2010

Slanketips..

Her er lidt af de produkter og madvarer jeg sværger til i øjeblikket - eller skal jeg skrive for resten af mit liv?! For det er jo ikke en vupti-kur som de andre - derimod en livsstil..

Nå anyways ..

SKYR: fedtfattig mejeriprodukt fra island, minder meget om græsk yougurt dog med en fedtprocent på sølle 0,2 %. Jeg bruger det som dip med krydderier til grøntsager eller som almindelig dressing, til tunsalat osv.

KANELKNÆKBRØD: Dette tip er fra min fantastiske diætist - knækbrødene stiller lækkersulten som gerne melder sig efter aftensmaden.

GAJOLER/LÄKEROL: Sukkerfrie pastiller med alverdens smage- kan sagtens gøre det ud for slikken i biografen. Dog maks en æske.

COLA LIGHT: Behøver vist ikke nærmere introduktion - jeg er stormisbruger!

RYGEOST: Fedtfattig men stadig med en flødeagtig smag - vildt lækkert på knækbrød med purløg, salt og peber.

MØRK CHOKOLADE: altså virkelig mørk! Også et tip fra diætisten. Stiller også lækkersulten, jo mørkere desto bedre for man kan virkelig ikke spise mere end et stykke chokolade 80 %!

STRØ SØDEMIDDEL FRA HERMESETAS: Det er vildt godt at blande op med kanel - vupti så er der kanelsukker - genialt på havregrøden.

De er allesammen med til at give mig følelsen af IKKE at være på en diæt eller at undvære noget.. Det er jo sådan det helst skal være...

søndag den 10. oktober 2010

Se lig hvad jeg forkæler mig med..

Rasmus har købt en juicepresser til mig - eller til os men jeg har altså taget den mest til mig. Derfor måtte jeg også lige høre min diætist om jeg bare kunne presse løs af alle frugter og grøntsager - det kunne jeg så IKKE! Jo af grøntsagerne men jeg må højst indtage 3 frugter om dagen og det kommer der altså ikke meget juice ud af. Så jeg udspurgte Rasmus mor der er en erfaren juicepresser og hun blander alt sammen - friske krydderurter, grøntsager og frugter. Og her er så hvad jeg fandt på at drikke her i dag:


3 gullerødder

1 meget stor rødbede

1 grape

3 tomater

1 styk ingefær


Og prøv lig at se resultatet - det ligner jo nærmest en cocktail! Den mangler bar en paraply og en stænk vodka- hold op hvor føler jeg mig sund!


lørdag den 9. oktober 2010

Er doven og begynder at slække.. øv øv øv ..

Den sidste uge har virkelig været en prøvelse for mig. Selvom jeg har haft rigtig mange opture og kan se det, hoppet ned i en str M og får komplimenter så syntes jeg ikke jeg formår at holde det ligesom i starten.
Jeg er, og har faktisk altid været, af den støbning der sagtens kan yde og når så resultatet viser sig, dovner jeg den lidt og slækker helt vildt meget. Så tillader jeg mig selv at slappe af, finde på gode undskyldninger såsom ' ej jeg har jo også cyklet meget i dag, jeg kan da godt lig spise lidt ekstra' eller ' Det er jo min brors fødselsdag, så må jeg godt'. Jeg sætter mig vægttab over styr og er der noget jeg ønsker mere end noget andet lige nu, er det at gennemføre. Det vil både være en fysisk men også psykisk succes for mig.
Så derfor har jeg skrevet en mail til min søde diætisk og håber hun kan give mig et par gode råd og ord der kan sætte gang i mig igen. Hvad skulle jeg dog have gjort uden hende?!!
Helt skidt er det dog ikke - altså jeg har ikke kastet mig over romkugler endnu osv. Jeg holder mig også okay til planen men der hvor den ligesom skrider, er om eftermiddagen på arbejdet. Der er lækkert hjemmebagt rugbrød og grov brød og jeg spiser for meget af det. Ellers syntes jeg jeg er god til at lave en sund madpakke med masser af grøntsager stadig - og imorgen skal jeg op og spinne med Sarah. Dog skal jeg også til min brors fødselsdag om eftermiddagen og jeg ved der bliver lavet lagkage, jeg har selv lavet thebirkes ( dumme dumme dumme dumme dumme mig) til ham, boller, pølsehorn osv. Hele menuen skriger jo ' vi er fyldt med tomme kalorier, vi smager herre godt og vi giver dig en umiddelbar fantastisk sukkerus - smag nu på os'. Jeg må vist helgarderer mig med gullerødder, kanelknækbrød, grovboller og frugt.
Jeg MÅ simpelthen holde mig i skindet imorgen...!

fredag den 8. oktober 2010

Så så man lige mig ....

.. hoppe ned i en str M !!!!!!!!!! Jeg købte en sort top igår, alle mine toppe har efterhånden pletter fra William og hans måltider, så jeg trængte til en ny. Jeg stod med størrelse Large i hånden - det er jo ligesom den jeg altid hopper i. Nogle gange (ej okay, ret tit faktisk) i XL - jeg tog chancen igår og tog en medium med ind i prøverummet - og den kunne jeg såmænd passe! Fantastisk! Mine strækdenim jeans har også altid måtte trækkes på efter de var blevet vasket og tumblet - idag har jeg gået og brugt enormt meget energi på at hive dem op helt fra imorges af - det må da egentlig også brænde kalorier af at hive dem op hele dagen?!!
Jeg har forresten også været lidt af en løgner - eller intentionen var god nok og oprigtig men den der lånte vægt står stadig i min stue. Og bliver brugt flittigt! Det var jo altså meningen den skulle tilbage hvor den kom fra. Nå - men den gode nyhed er så at den viser at jeg har tabt mig ca 1,5-2 kg mere end da jeg var hos min diætist.. Pt er den min gode ven - i hvert fald så længe tallet ryger den rigtige vej - nemlig NED!

søndag den 3. oktober 2010

Vupti vupti, smutter lig ned i et par gamle jeans..

Okay - den her kan i alle relaterer til!
Vi har alle noget liggende i skabet som vi engang har kunne passe og drømmer om engang at passe igen..
Okay lige i min situation er det ikke det lækreste eller mest fantastiske der ligger bagerst i mit klædeskab men ikke desto mindre har jeg engang kunne passe to par jeans, i lang tid har jeg ikke været i nærheden af at lukke dem meeeen NU - nu kan jeg lukke dem! Hvor vildt er det lige! Ganske vist er det ene et snit, et der ikke længere tager sig godt ud på mig,( åh gud hvor jeg dog håber min fødselsmave, der faktisk til forveksling godt kan minde om en punkteret budding, bliver gevaldig mindre)- men de kan stadig lukkes som før i tiden. Derudover kan jeg godt snige mig i et par af mine grå leggins istedet for de altid skal være sorte =slankende!
Det er sgu da gevaldig optur!
Endnu mere optur er det, at min kæreste er på vej hjem fra lufthavnen efter en herretur i Berlin og jeg glæder mig som en lille tøsetøs til at få ham hjem, så jeg må videre i teksten og dulle mig op for ham og hoppe i mine grå leggins og min nu alt for store, men ganske pæne brune silke skjorte.
God søndag..

fredag den 1. oktober 2010

Væk med vægten..

Nu er jeg inde i min 5 uge og jeg syntes stadig det går godt... altså bortset fra mine madsvipsere tidligere på ugen - de kommer straks i glemmebogen. Selvom det sikkert medførte et højere kalorie indtag de dage hvor jeg trådte ved siden af, syntes jeg allerede at jeg har lært noget af mine fejl; når først jeg starter har jeg svært ved at stoppe ergo - jeg skal bare slet ikke starte! Tidligere troede jeg kun denne dårlige vane viste sig når det drejede sig om chips, slik og kager. Men åbentbart gælder det også den søde maddames mad ude på arbejdet. Så de sidste par dage har jeg bare helt ladet vær med at smage - og dog. Jeg smagte lig på en lille bitte pølse fra hendes svenskepølse ret og hurtigt kunne jeg næsten høre min søde diætist vise ord i mit hovedet ; ' Du skal sige nej. Og det skal du gøre rigtig mange gange i løbet af en dag'. Det har hun altså bare ret i. Så nej var det og tilbage til rugbrødsmaden og de rå grøntsager der lå i min madpakke.
Cykelturen på 6 km hver vej, har jeg savnet gevaldigt mens jeg har været barslende. Det har min kondition i hvert fald også. Og min appelsinhud - som faktisk er blevet betydelig mindre og faktisk ganske ok de sidste par uger. Hurra for det!
Noget jeg dog er rigtig dårlig til og noget som min diætisk faktisk har 'forbudt' mig, er at veje mig herhjemme. Jeg syntes det er så mega svært at lade vær for tænk nu hvis det var røget noget af. Eller tænk hvis der var røget noget på ! Hun siger at grunden til man skal lade vær er for det første kan det give en en forkert opfattelse af hvordan forløbet går. Det kan jo sagtens være at vægten står stille men at der så er røget nogle centimeter. Plus at det kan være min vægt siger et og hendes noget andet. Sidste gang stemte de dog overens.
Igår og i dag har jeg så vejet mig - ganske vist på forskellige tidpunkter af dagen og med forskelligt tøj på men alligevel overraskede resultatet mig:

Igår: ca 1 kg MERE end hvad jeg vejede hos diætisten i sidste uge - jeg røg helt ned i kulkælderen. Godt nok havde jeg smagt på lidt kage osv. de første par dage i ugen men stadig..

Idag: ca 1,5 MINDRE end det jeg vejede hos diætisten i sidste uge. Uha jeg er forvirret og jeg må jo straks give diætisten ret - det er misvejledende ! Jeg afleverer straks min lånte vægt tilbage og holder mig til spejlbilledet og min fornemmelse.

Dog kan jeg i denne uge mærke følgende positive ting:

1- min kondition er bedre end den har været i meget meget lang tid. Det tager ingen tid at cykle på arbejdet og jeg presser mig selv på turen ud og hjem, bla. ved at køre i høje gear, cykle hurtigere op af bakkerne og give mig selv mellemtider jeg skal holde.

2- mine fingrerringe sidder mere løst nu end de længe har gjort. Jeg føler nærmest de rasler rundt på mine fingrer.

3- Mit ansigt er blevet mere markeret.

4- Jeg kan mærke det på mine skjorter, bukser og bluser

5- Appelsinhuden er på retur ( selvom det dog i følge kloge eksperter, aldrig går væk - dog er lidt bedre end meget)

6- og det bedste af det hele - folk omkring mig kan se det!

Jeg er sgu bare glad!

tirsdag den 28. september 2010

Arbejde = fristelser

Nu er jeg så starter på arbejdet igen og jeg var helt færdig igår aftes, hvor jeg gik i seng kl 19.30.
Ude på arbejdet er der en maddame der sørger for det lækreste( og ikke altid üpersunde) mad til børnene og nøj hvor var det svært at lade vær med at smage. Derudover havde jeg bagt kage til arbejdet, fordi det var første dag efter 1 år - men jeg må simpelthen stoppe med det for det medfører for store fristelser. Jeg holdt mig dog i skindet og spiste min mad pakke og benyttede mig af arbejdets frugtordning. Ej okay - jeg spiste forresten også lidt af kagens kant søndag aften - det regner jeg altså med at cyklet væk nu.
Men da jeg så kom hjem spiste jeg altså også et stykke kage - jeg skulle meget have smidt det ud! Der kan simpelthen ikke være noget derhjemme - i hvert fald ikke i øjeblikket. Og når man først er trådt ved siden af, er det altså nemmere at gøre det igen og igen. Og det skulle dagen så i dag, bevise. Jeg havde igen medbragt madpakke med masser af grønt, rugbrød og andet min kostplan foreskriver men så var der altså liiiige de der tunfrikadeller, som jeg elsker. Hun kan altså et eller andet hende maddamen! Og haps haps - så lå der pludseligt 4 mindre på tallerkenen(og 4 mindre til børnene - piiinligt). Ellers holdt jeg den hele dagen. Men da jeg så kom hjem, havde Rasmus taget gnocchi med hjem fra arbejdet. Min aftensmad bestod ellers af spidkål, asparges, kantareller, hvidløg, løg og kalveculotte på panden med en smule fuldkornspasta til. Men jeg tror da nok lige jeg fik skovlet gnocchi ind - og selvom Rasmus siger' jamen skat, det er jo lavet af kartofler', så tror jeg bare ikke lige frem det tæller for nul kalorier - gid det gjorde!
Tænk at jeg sætter det over styr nu hvor jeg havde sådan en god konsultation med 'min' diætist i fredags - typisk mig egentlig, nu hvor jeg tænker mig om. Ligeså snart jeg har gjort det godt, tror jeg jeg kan slække lidt og slappe af. Det må jeg bare ændre for det går altså ikke - især ikke hvis mit mål om at have tabt mig 5 kg inden d 19 november skal holdes. Så jeg strammer lige ballerne på ny og håber så maddamen laver øllebrød eller værre til børnene imorgen.

søndag den 26. september 2010

Spinning from Hell..

I dag har den så stået på spinning. Afsted hjemmefra kl 9.30, op og logge ind i Fitnessworld og så styrte ned i spinningssalen og finde en cykel længst bagerst. Sidste spinningstime måtte jeg nemlig holde halvvejs i timen fordi min ankel er så svag. SÅ derfor er det temmelig praktisk at finde den bagerst så man ikke skal kante sig ud gennem sveddryppende mænd og damer med chance for at få en numse eller to i hovedet, da man af og til skal op og stå på cyklen.
Klæde om, fylde vand i dunken og klikke skoene i pedalerne og så op på min indstillede cykel. Instruktøren har jeg kørt med et par gange og lad mig lige sige med det samme - hun er fandeme sej og får presset mig vildt meget. Af en eller anden grund vender jeg tilbage til spinning - hvorfor ved jeg egentlig ikke. Det er mega overdrevet hårdt og den samme tanke vender tilbage hver gang jeg sætter mig op på cyklen - ' pernille, hvorfor gider du torturere dig selv i en helt time?'. Jeg har stadig ikke svaret, men noget af grunden må være at det giver et kick at gennemføre en så hård time. Samtidig har diætisk Pernille fortalt at man cirka forbrænder 450 kcl på sådan en time. Det er da ret motiverende!
Igen idag var instruktøren benhård og fik skubbet mig helt ud på kanten. I spinningstimerne kører man efter en skala, hvor 1 er let motion hvor man kan snakke og så går den op til 5, hvor man faktisk ikke kan noget overhovedet og det syrer i alle muskler. Instruktøren fortæller at vi skal være en 3'er på skalaen efter opvarmninen på 10 minutter. Jeg syntes altid at jeg starter på en 3'er og kan knap nok sige noget som helst hele timen. Anyway, jeg får overstået timen og er simpelthen så smadret. Foden klarede det rigtig fint. Imorgen begynder et ny uge, hvor der ikke er så meget tid til fitnesscentret som der har været de sidste 3 uger, men tilgengæld kommer jeg også til at cykle 12 km hver dag- det må da give lidt .
Her er en oversigt over min træning i denne uge:

Mandag: Stram op i 1 time og derefter en ½ times Quick Mave&Balle
Tirsdag: Slappe dag - er i klar over hvor smadret jeg var efter mandagens program?! Jeg måtte praktisk talt ligge ned og lege med William på gulvet og rulle ud af sengen om morgenen.
Onsdag: ½ times kredsløbstræning med intervaller og lidt styrke træning
Torsdag: ½ times kredsløbstræning med intervaller og styrketræning
Fredag: Mave-Balle-Lår time - helt færdig igen.
Lørdag: Slappe dog med lidt gåture
Søndag: 1 times spinning og en gårtur på en time.

Kryds lig fingrer for William sover i laaang tid så jeg kan tage en time på øjet..

fredag den 24. september 2010

Hvilken fantastisk dag..

.. for der er sket to fantastiske ting i dag.

1: Nina og Kenney har fået endnu en skøn datter. Elissa kom til verden kl 04.22 og vejede 3600g. Kæmpe tillykke og håber hun er sød og rar ved jer det første døgn så i kan komme jer lidt ovenpå dagen..

2: Og så har jeg jo været til diætist! Denne gang var det opfølgning på mit program der blev lagt for 3 uger siden. Og selvom Pernille sagde jeg ikke måtte veje mig derhjemme, har jeg ikke kunne lade vær. Heldigvis stemte min vægt og hendes, overens og her er hvad jeg har opnået på 3 uger:



Tabt 1 cm på hver arm

Tabt 1 cm på hvert lår

Tabt 2 cm under brystet

Tabt 5 cm i taljen.



OG minus 2,7 kg!



Ved først øjekast var jeg ikke helt tilfreds - altså kun 1 cm rundt om armene og lårene . Det er jo ikke særlig meget. Men Pernille var meget stolt af mig og fordi jeg ikke er størrere (altså jeg ikke skal smide 30-50 kg) er det nogle super flotte tal og jeg kan være meget stolt. Så det er jeg hermed. Vi besluttede os for at mødes igen om 3-4 uger og se hvad der så er sket.



Nu vil jeg slænge mig på sofaen - gud hvor min krop er træt efter al den træning. I alt er det blevet til 4 dages træning ud af 5, og inden ugen er omme når jeg op på 5 gange ud af 7. Det er sgu da meget godt ik'?!

Det nye blog tema..

Nå folkens..

Idag er det så min sidste dag på barsel. På mandag står den igang på arbejde, efter at have været ude af spillet i 13 måneder. Jeg glæder mig men samtidig tænker jeg over hvordan vi i alverden skal nå at få ordnet alt det huslige herhjemme. Det ordner jeg jo i løbet af dagen så vi kan slappe af om aftenen - jeg får vist et realitets wakeup call i den kommende uge. Ikke mindst fordi Rasmus også drager afsted på herretur til Berlin - jeg tror jeg ender med at gå i seng kl 19.00 hver dag, fordi samspillet mellem at være 'enlig'mor(i hvert fald noget af ugen) samtidig med starten på arbejdet, kommer til være lidt af en cocktail. Det kræver sikkert lidt tilvænning.


Og så var der jo den med, som jeg tidligere har skrevet om, at jeg nu ikke kan 'tillade at bloggen hedder 'Livet i Barselslandet'. Jeg lovede også at annoncere hvad min 'nye' blog kommer til at handle om, men inden jeg gør det skal i alle sammen lige have forhistorien og tankerne bag - for min nye blog bliver endnu mere personlig end den 'gamle'.


Jeg har taget et valg - et drastisk valg om man vil, i hvert fald hvis man sætter det op mod det jeg har valgt fra. Jeg har altid været overvægtig og har altid kæmpet med problemet. I mine tidlige teenageår var mine forældre overbevist om at mit hvalpefedt ville smelte væk når jeg blev ældre - det var ikke just tilfældet. Ganske vist blev der mindre af det men langsomt kom der flere og flere kilo på og jeg var alt andet end glad. Jeg var desuden også alt for doven til at gøre noget ved det. Den bedste løsning for mig, ville være hvis jeg kunne smide de overflødige kilo over night, ej måske på en uge- okay en måned så men så heller ikke meget længere.

Dette skete naturligvis ikke og de blev siddende og fik selskab af flere kilo. I efteråret 2005 fik jeg nok, jeg gik på WeightWatchers og tabte mig 10 kg. Så mødte jeg Rasmus, der jo som bekendt er kok og alt om kalorier, point og motion blev sat på standby og blev mødt af romantiske restaurantbesøg, vin og hyggeslik - kort sagt vi gik ind i en hule af forelskelse, mad og hygge - og så kom de første 5 kg tilbage på sidebenene. Min vægt svingede op og ned. Jeg kunne sagtens tabe mit et par kilo. men uden problemer kom de også på igen. Min lyst og motivation var der heller ikke til at tage kampen op, for det er jo bekendt meget nemmere at spise og leve i sine gamle vaner, end det er at bryde dem og lægge livstilen om. Så faldt jeg på cykel, brækkede skinnebenet og rev foden af led, hvilket betød at jeg skulle ligge i sengen 8 uger uden støtte på foden. Der kom de sidste 4-5 kg så på og vupti - jeg var tilbage på den vægt jeg var så ked af. Så blev jeg gravid - der endte min vægt med at blive 12 kg højere - i hvert fald. For efter de 12 kg talte jeg ikke mere - det var 3 uger før jeg fødte. Jeg tabte ca. 10 af dem rigtig hurtigt - selvfølgelig fordi William kom ud men noget af fedte røg også af. Men den var stadig 3 kg mere, af og til 5 kg mere, end den vægt der førhen gjorde mig så ked af det. Og barslen har bestemt ikke gjort det nemmere. Hold nu op hvor er der meget tid til at spise - af og til er der ingen tid og derfor er det bare nemmere at smutte forbi bageren - kan i huske de famøse romkugler?!!

Imellem tiden har jeg fundet ud af at min ankel(den fra cykelturen) skal opereres igen - der er kommet sledgigt i og brusk og jeg skal igen ligge 8 uger på langs. Samtidig fortalte vægten mig at det var tid til at komme igang - altså sådan for alvor.

Derfor begyndte jeg at søge på diætister på nettet - jeg fandt frem til Pernille Hollænder, der havde lavet et bikini-klar program til 3 kvinder, der alle fandt det motiverende og resultaterne var ikke til at undgå at se - det var nemlig lavet før og efter billeder. Find artiklen her.

Hun fik sat gang i noget i mig, hun udarbejdede en kostplan til mig og gav mig gode råd og ikke mindst - masser af motivation! Jeg har nu holdt ved i ca. 3 uger og jeg syntes jeg kan se resultater. Mine bukser er løsere, også mine bluser og jeg er ikke sukkerafhængig mere. Jeg har været oppe og træne gevaldigt meget og jeg nyder at gøre noget for mig selv. Jeg er blevet meget gladere og målet er at tabe mig 15 kg inden sommer.

Idag skal jeg så op til hende igen for at blive målt og vejet - jeg er så spændt! Og skriver selvfølgelig om resultatet senere. For målet med denne blog er at den skal være ærlig og måske endda motiverende for andre. Rent ud sagt har jeg været meget i tvivl om jeg overhovedet skulle skrive om det. Det er jo meget personligt og dybt følelsesladet men jeg tænker at der måske er nogle af jer der er i samme båd og syntes det kunne være spændende at følge med i og blive inspireret - derudover det som terapi for mig at komme af med mine tanker på denne måde.

Jeg håber i stadig vil følge med i mine ærlige indlæg om kampen mod kiloene, om lysten til at få selvtilliden i top og buksestørrelserne til at rasle ned.


Pernille


PS: Jeg mangler meget en ny titel til bloggen - derfor ville jeg være meget glad for ideer og forslag og også respons på det nye tema. Tak :)

tirsdag den 14. september 2010

Ak oh ve suk øv altså...


- disse ord beskriver vist min dag meget godt. Før jeg giver jer hele smøren, lad mig så lige opsummere; William er begyndt i vuggestue, det gik fantastisk, lige indtil han blev syg. Det har han så været i en uge nu og jeg havde sådan håbet på at kunne aflevere ham imorgen, men her til aften er feberen igen på 38 grader. Jeg syntes det har været nogle hårde dage, dels fordi jeg havde en masse planer om træning, male en væg samt skab og en masse aftaler med mine skønne veninder. Men allermest fordi mit lille pus er syg, er enormt morsyg og er slet ikke sig selv.


Og nu til dagen i dag - igår var der bedring på vej. Ingen feber, glad og i hopla som normalt og vi gik sådan og håbede på at tirsdagen skulle være en feberfri dag så onsdag igen ville byde på vuggestue. Tirsdagen blev alt andet end feberfri og den blev slet ikke hyggelig, som mandagen faktisk havde været, på trods af en halvsyg William der var ved godt mod. William har været rigtig pylret i dag, grædt, hængt på mig hele tiden, ikke spist noget, har sovet rigtig dårligt og har hen på eftermiddagen fået feber. Det er så synd for ham og jeg har så dårlig samvittighed over for ham, for min lunte har i dag, været alt andet end lang. For ikke at nævne min tålmodighed, der sandsynligvis slet ikke har eksisteret i dag. Jeg syntes i dag har været rigtig hård og selvom det er gamet når man er mor og må tage sin tørn, så syntes jeg jeg har ret til at sige det har været en hård uge. Det er ikke sjovt at se sin søn have det skidt, ikke at kunne hjælpe ham eller kunne hjælpe sygdommen på vej væk, for det kan man åbenbart ikke når sygdommen er influenza.


Og fordi min lunte var så kort i dag og tålmodigheden ikke-eksisterende, sker der selvfølgelig ting og sager der altid kan gøre det værre - kender i ikke det?!!


Jeg er blandt andet kommet op og skændes med en dame i Aldi - hun stod midt i det hele og fyldte med sin vogn( indkøbsvogn vel og mærke - hvis det havde været en barnevogn, var det jo en hel anden sag - os med barnevogne må stå sammen) og snakkede i telefon. Jeg venter på hun flytter sig, kigger på hende men der sker ikke noget. Så maser jeg mig forbi og siger noget i retningen af , ' det er sgu da heller ikke særlig smart at stille sig midt i det hele. Dertil svarer den kvikke dame tilbage ' Hva rager det dig', hvortil jeg siger, ' ja det rager mig sådan set ret meget, for du står og fylder og jeg kan ikk komme frem eller tilbage'. Hun stikker mig så denne smarte bemærkning, ' Du kan da bare bede mig om at flytte mig, du har fået en mund så du kan bruge den ikke?'. OKAY?! slam slam slam til Pernille - jo det har hun da selvfølgelig ret i og jo jeg kunne da sagtens have bedt hende om at flytte sig - tålmodigheden og manglen på overskud talte vist for mig og jeg blev godt flov. Godt William ikke forstår hvad hans mor render og laver endnu.


Derudover har jeg fået hyldeblomstsuppe på min fine sølv leopard cardigang og jeg tror sgu ikke det kan gå af. Jeg har lavet det til William i håb om at han bliver hurtigere rask og han syntes så åbenbart at han skulle kvittere med at tørre munden og snotnæsen af i min flotte cardigan, efter måltidet. Tak skat.


Og lige inden jeg skulle tørre spisebordet af efter aftensmaden, træder jeg så i en kæmpe klat kartoffelmos, William må have smidt på gulvet. Skønt!




Dagen i dag har godt nok budt på sine udfordringer. Heldigvis kom min skønne kæreste ind af døren med mega meget overskud efter arbejdet og formåede lige at lave aftensmad til os, samle mig op nede fra kulkælderen, rydde køkkenet op efter aftensmaden og tage afsted til fodboldkamp med ligeså meget energi og overskud, som da han kom hjem. Han fortjener virkelig en medalje for verdens bedste far og kæreste.


tirsdag den 7. september 2010

Det er hårdt at være mor - emnet..

- eller rettere, det er hårdt at blive mor. Vi kender alle nogle der snart skal til at være mødre, lige er blevet det eller ønsker sig det. Alle siger det samme " Vi glæder os til han/hun kommer, vi kan ikke vente". Denne sætning bliver tit sagt med lykke i stemmen og billeder om det perfekte liv efter lille bebs er kommet, hvor alt er lyserødt og skønt og fantastisk. Alle dem der siger det, får sig et gevaldigt chok. I hvert fald hvis det kun er den ene nuance af det nye liv, de ser. For det nye liv får mange nuancer og det er min overbevisning at selvom man går og er nok så realistisk omkring den omvæltning det er at få et barn, så får man altid et chok i større eller mindre grad.
Tag nu mig og Rasmus. Nøj hvor vi glædede os til William ville melde sin ankomst. Da han kom var det virkelig også fantastisk, vi var inde i en lille boble fyldt med lykkerus og kun vores nye familie var af betydning. Vi havde snakket meget om ikke at male et lyserød, romantisk billede af vores nye familie, for efter snakke med nære familiemedlemmer, kunne vi godt høre det var det ikke; det er hårdt arbejde, søvnløse nætter og skænderier om hvorfor baby nu skal spise hver 2. time, når der altså nu står i bøgerne, at de skal spise hver 3. time. Så jeg syntes faktisk vi var meget realistiske og selv vi fik et mindre chok. Det gør man altså bare. Dem der siger andet, specielt dem der har børn over 4-6 måneders alderen, lyver. For de har bare glemt det. Jeg kunne sagtens tænkte mig at få en lille nuttet bebs igen, men så er det lige jeg læser i det word-dokument, som jeg har skrevet i helt fra William var et par måneder gammel, og så tænker jeg; ' neeeej, det skal vi slet ikke igennem igen, ikke nu i hvert fald'. For uden tvivl, det er alt slidet værd og man kommer ud hel på den anden side meget, meget klogere og megen erfaring rigere.
Lad mig lige sige, jeg er meget glad for det word-dokument. Det fastholder realismen for der er ikke sparet på ærlighederne angående de første hårde måneder. For det er dem der er de hårdeste - man kender ikke sin elskede guldklump, man er usikker og selvom man tager det stille og roligt - så gør man det faktisk ikke alligevel. Hvor har vi fået meget ros for at vi var afslappede og rolige førstegangsforældre - måske var vi også det. Men det meste af tiden, følte jeg slet ikke vi var det. Jeg er i hvert fald glad for at jeg har kunne ringe til min mor og far, rasmus forældrer, rasmus søster, min største storebror og nogle veninder der selv har børn. Gode, brugbare råd er fantastiske, men de skal gives på den rigtige måde uden at være belærende. Det kan få selv den mest selvsikre, nybagte mor til at skælve.
Før jeg får glansbilledet af at få børn, til at krakelere så lad mig lige sige: det er helt fantastisk og vores bedste beslutning.
Hvis jeg skal give en kommende, førstegangs mor/far nogle råd må det derfor være:

- det hele skal nok gå. I er ikke dårlige forældrer fordi i ikke kender barnets forskellige typer gråd efter 1 måned, som der ellers står i bøgerne. Det tog os 4 måneder- ligesom hos mange andre.

- Efter de første par måneder, er i stærkere og klogere. Både som forældre men også som par.

- Slap af med alle de rytmer, klokkeslæt osv. Det er det barslen er til. Barnet behøver ikke at sove igennem fra det er en uge gammel eller sove strukturerede middagslure når det er 3 måneder. Det skal nok komme.

- Sig fra overfor folk der overskrider jeres grænser - både i forhold til gode råd og bedrevidenhed men også i forhold til jeres barn og hvad man bør gøre og ikke bør gøre. For eksempelt behøver alt ikke at være økologisk eller korrekt - barnet dør ikke af almindelig h&m tøj. Tro mig - William har vist ikke andet.

Og lad mig så lige påpege - jeg har også glemt alt om at blive forældre. Så lad mig straks sige undskyld for alle de råd jeg nok kommer til at slynge i hovederne på mine veninder, når de engang får børn- feel free to stop me!

mandag den 6. september 2010

Helt alene hjemme..

I dag er det første dag uden helt uden William -næsten. Han er blevet afleveret kl 9.15 imorges og skal være der til ca 14.30 - det er vildt underligt.

Nu har vi gået alene i næsten 10 måneder - 12 hvis man tæller dem med hvor han lå inde i min mave og jeg knoklede med at male paneler, vægge og ordne vores dengang nye lejlighed. Og nu er han bare startet i vuggestue og jeg har masser af tid til mig selv og vores gøremål. Dagen i dag har jeg tilbragt sammen med Nina og vi har bare fået snakket og været i centret. Nu vil jeg nyde min alene tid de sidste tre uger og også gå og glæde mig til at få hentet William fra Rumpenisserne..
Her er hvad jeg skal foretage mig inden jeg starter på arbejde:

søndag den 5. september 2010

Jeg er så heldig.....

-at være veninder med en hel bunke fantastiske piger. Alle min veninder er specielle og jeg ville elske at dedikere et blogindlæg til hver og en. Dette vil tage en krig så derfor får i lige min generelle mening om jer; i er alle skønne og jeg ville ikke være veninde med jer, hvis i ikke var helt specielle, unikke og smukke. I giver mig alle en masse og jeg elsker at have jer tæt på. Til dem der ikke syntes det yder dem nok retfærdighed rent venindemæssigt, må jo komme og spørge mig for et uddybende svar..
Der er dog én som jeg har tænkt mig at skrive lidt om - dette betyder ikke nødvendigvis at hun er højere rangeret end resten. Blot at hun, for mig, er dybt inspirerende og helt igennem enestående og en som jeg er så hamrende glad for jeg er kommet i kontakt med igen. Og husk, kære veninder - dette udelukker altså ikke jeg ikke syntes det om alle jer andre- nu har jeg bare gået og tænkt på det noget tid og nu skal det være, inden kvinden jeg skriver om, ikke har tid mere til at læse - hun får nemlig snart gevaldigt travlt...

Nina - hun er virkelig bare en guldklump. Som skrevet ovenover, finder jeg hende dybt indspirerende. Jeg mødte denne skønne kvinde da jeg var omkring de 12 år vil jeg tro. Dengang var jeg faktisk bange for hende. Hun var højtråbende, fulstændig ligeglad med andres mening og altid glad og energisk. Sådan er hun stadig. Nu er jeg ikke så skræmt længere. Nærmere betaget af hende og hendes vanvittige overskud, både til hendes lækre datter, hendes mand og alle hendes veninder. Hun har været frygtelig meget igennem og det er min mening at hun kun er blevet endnu mere stærk af det. Selvfølgelig skyldes det hendes familie, hendes fantastiske mand og datter, en helt igennem loyal og ligeså skøn bedstevenine- men meget af det skyldes hende selv. Nina - du er enormt inspirerende. Både som mor og veninde - jeg tror faktisk jeg hapser lidt af din positivitet og energi med hjem fra dig hver gang jeg har set dig. Du og dit humør er så smittende at man kun bliver glad i dit selskab - Nina du er så fantastisk at det halve kan være nok - jeg er så glad for at kende dig og jeg glæder mig til at se endnu et af dine små mirakler(Nina er gravid og er MEGET oppe over med skønne Elissa).

Pernille..

fredag den 3. september 2010

Et styks pylret og forfærdelig mor..

Nå - nu skal jeg ellers love for at alle mine tankestrømme skal omsættes til lange indlæg, for nu er tiden der pludselig. William er nemlig blevet afleveret sådan rigtig på Rumpenisse-stuen. Og hold nu op hvor er det bare mærkeligt. Hvor er det underligt at jeg har en dreng der nu går i vuggestue. At jeg skal aflevere ham hver morgen og hente ham senere på dagen. Og hvor jeg dog bare håber de kan leve op til mine forventninger, altså pædagogerne på hans stue.
Det hele startede jo onsdag, som var første dag i vuggestuen. Jeg er som bekendt selv medhjælper i en vuggestue og er helt bevidst om hvordan jeg mener en indkøring skal foregå. Den mening delte de vist ikke helt i Williams. Det var i hvert fald slet ikke sådan de gjorde. Lad mig sætte de to scenarier op:

Min måde den 1.dag: en stille og rolig dag sammen med mor eller far- ca 1-1½ time, som foregår på stuen med en pædagog, der bliver den der indkører barnet og så med en par andre børn fra stuen. Resten skal ud og lege så det ikke bliver for overvældende. Velkomstskilt på døren, garderobe og hylde på badeværelse klar med navn og overskuds personale der er opsat på at give forældrene og det nye barn den bedste start. Derudover klare linier for hvordan indkøringen skal foregå.

Deres måde den 1dag: Ankommer til vuggestuen og skal stille klapvognen i skuret på legepladsen. Møder tilfældigvis en af hans pædagoger derude og spørger til hvordan vi skal gøre det, hvortil der bliver svaret;' jamen vi er da bare herude på legepladsen'. Øhmmm nå?! For det er jo heller ikke særlig overvældende for en lille ny. Barnet aner ikke hvilke pædagoger han 'hører' til, han bliver sat sammen med ca 50 andre børn på et kæmpe areal og alderen spænder mellem ca 8 måneder - knap 3 år og der er ingen ro eller tid til at få snakket med de personale der nu skal tage sig af ens barn. Jeg får slynget nogle spørgsmål i hovedet af og til med henblik på om han stadig får sutteflaske, spiser mos osv. Helt ærligt venner - sådanne snakke tager man ikke på en kaotisk legeplads med hylende unger der farer rundt om benet på en. Og jeg behøver vist ikke at nævne at der intet velkomstskilt var på døren, og der var et billed af en anden dreng over Williams garderobe, som de dog havde fået sat korrekt navn på.

Heldigvis gentog de mange fejl og mangler sig ikke næste dag. Der var der mere styr på det og i afslappede og rolig rammer på stuen. Plus de havde fået sat billed af William i rammen over hans plads. Heldigvis for dem, for jeg havde ellers gået og opsat mig på den helt store samtale på vej derover. Han var alene i en ½ time igår og klarede det super. I dag har jeg så afleveret ham stille og roligt og han skal være der indtil kl 11.15 og når derfor at spise frokost der også.
Glæder mig sådan til at hente ham igen. Jeg troede aldrig jeg skulle blive sådan en forfærdelig pylret mor - og især ikke fordi jeg har den viden om institutions verdenen som jeg har og har indkørt masser af børn. Fornuften er ligesom slået fra og hjertet og følelserne taler vist sit tydelige sprog disse dage. Alt andet lige er det også spændende at følge ham i den udvikling han er i nu og få lov til at savne ham og jeg ved han vil elske vuggestuen. Heldigvis.

torsdag den 2. september 2010

Travlhed og intet overskud..

Sådan er hverdagen hos os i øjeblikket. Så derfor mindre tid til at blogge, helene ;) Jeg blev spurgt hvorfor jeg ikke blogger så meget for , til en tøseaften af min kusine og der var svaret så.
Men i korte træk sker der dette hos os i øjeblikket:

- William er startet i vuggestue og det går ok. I får en nærmere uddybning en af dagene hvorfor det går ok og ikke super fantastisk.

- William er igang med at lære at spise helt selv og det tager tid - både under maden men sandelig også efter hvor der er en del oprydning.

- Aftaler mig her og aftaler mig der - vi fiser begge to rundt til alt muligt og derfor er lysten mere til at gå i seng om aftenen end at blogge.

Jeg har dog et par emner jeg lig vil friste med inden jeg slutter af for nu. Det er emner jeg har gået om tænkt på som mulige blogemner og emner der er gundlag for gode debatter.

- Det er hårdt at være mor - emnet.
- Vuggestue start med en besværlig mor -emnet
- Kvinder uden børn vs. Kvinder med børn- emnet.

søndag den 29. august 2010

Den kommende uges højdepunkter

Den kommende uge byder på rigtig mange ting der skal gøres, nås og opleves.

Her er nogle af de kommende highligts:

Mandag :Mødes med den skønne mor fra kirken og hendes søde dreng til en kop kaffe og ud på Rasmus arbejde for at de kan se William inden han starter i vuggestue.

Tirsdag: Ud på mit arbejde, så de kan se William inden han starter og aftale opstart. Til middag hos min søde kusine Helene sammen med Sarah og Nina om aftenen, uden nogen form for påhæng.

Onsdag: William starter i vuggestuen hos Rumpenisserne.

Torsdag: Være sammen med William på hans nye stue og måske mødes med smukke Malene.

Fredag: Vuggestue med William og om aftenen - Tenerife fest hos søde Piv der skal læse dernede og derfor holder afskedfest.

Lørdag: Hygge hjemme hos Nina

Søndag: Ingen planer endnu..

Ideer til barslende mødre - igen..

Jeg kender efterhånden en del i min vennekreds der enten har fået barn/børn eller snart skal til at have et. Og derfor begyndte jeg at spekulerer over hvad jeg ikke har kunne undvære, mens jeg har været på barsel og overskudet har været minimalt. Så her er mit bud på hvad man skal anskaffe sig inden den lille ny kommer:

- en rigtig god læbepomade - ikke mindst til hospitalet efter fødslen.

- Tørshampoo - Det har jeg slet ikke kunne undvære! Det er super for lige pludselig et tiden knap, man står og skal ud af døren og en hår ligner det ikke er blevet vasket i 4 uger, hvilket det sikkert heller ikke er, hos nogle. Babyer kræver meget tid, er utilregnelige og kan derfor ødelægge planer man har for dagen, såsom bad og hårpleje. Jeg kan ikke tælle på to hænder, hvor mange gange jeg har måtte styrte ud af badet med shampoo i, fordi William vågnede en halv time før beregnet.

- Øjenbryn og Vippefarve- Der vil helt klart blive taget billeder af dig og din nye baby umiddelbart efter fødslen og hvis man ligesom jeg, bliver vækket tidlig tidlig morgen med veer, får man jo ligesom ikke puttet mascare på vipperne eller andet dullegrej i hovedet. Derfor er det dejligt at du stadig kan se lidt frisk ud med vipper og øjenbryn, der er lækre og giver et overskudslook på dine billeder. Eller når du møder folk i køen i supermarkedet og du ved du ligner udskidt æblegrød. Tro mig- jeg ville ønske jeg havde været lidt mere forberedt nogle gange.

- kæmpe solbriller- kan dække dine sorte rander under øjnene og få dig til at se overskudsagtig ud. Nemt og hurtigt.

- barnepiger -God ide at have gennemtænkt mulige barnepiger. Jeg forstår slet ikke dem der ikke tør få deres barn passet eller ikke vil. For mit vedkommende har det givet mig meget mere overskud at få William passet af og til og jeg vil råde andre til også at overvinde deres enorme beskyttertrang og pylrerier.

- En rengøringsdame - åh suk hvor ville jeg dog ønske jeg havde sådan en. Bare til at komme et par timer om fredagen. Jeg må vist lige undersøge det nærmere.

onsdag den 25. august 2010

Mor og mor på date..

Kender i det, når man skal spørge andre om deres telefon numre allerførste gang?! Alle kender det vel fra dates osv. Jeg oplevede det i dag i en kirke med en anden mor. William og jeg har gået til babysand i Anna Kirke på Nørrebro et godt stykke tid nu. Det er meget hyggeligt, ikke noget vildt og udfordrende men som sagt hyggeligt. Der kommer mange forskellige slags mødre og babyer hver onsdag og pludselig mødte det sødeste par op i kirken med deres søde dreng. De udstrålede bare energi og positivitet og jeg havde fra starten af, lyst til at lære dem at kende. Efter en times sang, plejede William altid at være knotten og træt og jeg fes altid ud af døren med ham fordi han skulle sove og jeg skulle som regel nå et eller andet. De andre blev hængende og fik serveret the og kaffe af præsterne og hyggesnakkede. I dag var så sidste gang vi kunne deltage - i hvert fald William. Ej jeg kommer nok heller ikke derover mere - lidt underligt uden en baby under armen. Og i dag fik jeg så nosset mig sammen til at spørge hende den søde mor, om hun en dag havde lyst til at mødes. Jeg følte mig så akavet, for hvad nu hvis hun overhovedet ikke syntes vores kemi, havde været ligeså god som jeg syntes. Det var jo helt som at spørge en fyr på date, selvom det godt nok er lang tid siden jeg har gjort det. Hun blev faktisk rigtig glad for jeg spurgte og fortalte at hun havde haft samme tanke. Helt fantastisk - så nu skal jeg på mor-date med den skønne kvinde der er mor til den skønne dreng. Det vil jeg glæde mig til..

mandag den 23. august 2010

Åhh gud - William er jo blevet stor!

Om godt 1½ uge starter min lille putte nullergøj i vuggestue. Det er jo for vildt! Tænk han er blevet så stor at han allerede er vuggestue parat- men det er ikke destomindre hvad han er for manner hvor han trænger til nye udfordringer! Har jeg nogensinde nævnt hvor meget krudt i røven han har - øhmm ja det er vist sket et par hundrede gange eller så.
Og det bliver ganske mærkeligt at være på den anden side at instititionslivet, da jeg selv arbejdet som medhjælper i en vuggestue, når jeg altså ikke lige er på barsel. Jeg møder utrolig mange emsige forældrer, får utrolig mange blikke fra de emsige forældrer og får utrolig mange spørgsmål fra de emsige forældre. Nu er det så mig der bliver den emsige! Jeg glæder mig utrolig meget til at se om de laver en god indkøring af William - sådan som jeg forventer det. Om de er opmærksomme- sådan som jeg forventer det, og om de nu er oppe i gear, friske, glade og imødekommende- sådan som jeg forventer det. Og det skal jo så lige siges at jeg bestemt mener jeg selv opfylder de ovennævnte punkter, ret godt.
Nu skal jeg snart selv til at føle hvordan det mærkes at aflevere et lille barn til fremmede mennesker og følelserne overstiger klart fornuften, selvom der er bevaret en lille smule endnu. Jeg glæder mig til at han skal afsted og jeg ved det kommer til at give ham utrolig meget. Men jeg glæder mig godt nok også til at prøve og teste hans pædagoger lidt og se om de nu opfylder mine krav. Det er vist meget sundt at se det fra forældrenes side..
Og ja om cirka en måned skal jeg så på arbejdet igen. Så kan bloggen jo sådan set ikke hedde ' Livet i Barselslandet' mere. For nu kommer jeg til at være i 'Super-travl-stresset-hverdag-med-job-og-oprydninger-efter-kl-20.00-landet'. Så derfor går jeg og bikser med et nyt navn og lidt andet indhold til bloggen. Selvfølgelig vil William fylde meget stadig for jeg bliver konstant overrasket og taget på sengen i 'Mor-landet', så der vil sikkert stadig være nok at skrive om. Hvad der kommer til at ske af ændringer, skal jeg nok briefe jer om når vi nærmere os min sidste dag i barselslandet.

fredag den 20. august 2010

Dam dam da dam, dam dam da dam...

- jepper det er nemlig rigtig gættet - vi skal til bryllup imorgen! Min fætter og hans alt for skønne kæreste skal giftes og vi glæder os rigtig meget til at komme med. William skal passes hos Rasmus' onkel og de glæder sig vist også.
Selvfølgelig ved jeg hvad jeg skal have på, det er klart og det hænger også klart inde i stuen. Selv Rasmus har gjort sit klar - jeg er stolt! Men det kræver jo også lidt planlægning - derfor blev håret nusset og pusset om her til aften og neglelakken er lagt for hvad nu hvis der kommer ridser i den, fordi William vågner og skal hentes op eller jeg liiiige skal ordne nogle ting i hastværk. Onkel Morten er endda så sød at komme og gå en lille tur med William mens jeg (muligvis) skal krølle hår. Når jeg skriver muligvis er det fordi jeg ikke helt ved om jeg gør det - enten ender det med at blive smacking fantastic eller også kommer jeg til at ligne en kikset teenager der har haft en alt for kedelig eftermiddag, og er gået igang med at smukkesere sig. Jeg tror den store blomster hårbøjle er droppet, for det bliver for meget med store krøller, lyserrød kjole, kort sort blazer, sorte 'høje' hæle og en clutch i slangeskindslook i sand. Der skal jo også være plads til Julie Sandlau, som ved alle andre specielle lejligheder.
I får jo nok billeder af se - måske endda af bruden. Jeg glæder mig til at se hende - jeg tror hun bliver smukkere end smuk imorgen!

mandag den 16. august 2010

Back from Berlino..

..med Rasmus og Williamo. Ej okay enormt plat, men det er hvad jeg er. Altså tilbage fra Berlin, ikke plat.


Jeg aner slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte på det her indlæg, så før det går løs vil jeg gerne foreberede jer på en tanke og skrive strøm af den helt store slags. Og en masse spørgsmål. I kan eventuelt dele indlægget op i to og læse resten imorgen, for der er meget af skrive om..


Var Berlin egentlig mig? - hmmmm... ikke til at starte med. Hvor var der gråt, hvor var der langt i gåafstand til mange ting, især i forhold til hvor lang ruten ser ud på kortet. Hvor var det svært at finde rundt og ikke mindst at finde gode spiser steder. Første dag i Berlin var ikke fyldt med gode førstehåndsindtryk, som så mange ellers har fortalt os.



Blev det så bedre? - jaaaa det gjorde det sådan set. Altså jeg syntes stadíg ikke helt vildt overdrevet mega meget om Berlin. Vi fik set mere end vi havde regnet med. Vi fik nemlig skruet vores forventninger kraftigt ned den første dag, da vi godt kunne se at William ikke gad traske rundt i flere timer, sidende pænt og artigt i sin barnevogn. Det blev bedre i den forstand at vi fik købt lækre varer med hjem i lejligheden og fik kreeret lækre retter og set film efter William var blevet lagt. Den lejlighed var guld værd - tænk at skulle have siddet på et hotelværelse med sådan en lille dreng med så meget krudt i rumpetten! Tjek lige lejligheden ud her, den er simpelthen så lækker, har alt og mere til hvad man skal bruge og koster intet!

Og vi fik også set en masse, oplevet en masse og desværre også spist mega meget skod mad. Når Williams sult melder sig, er der altså ikke tid til at spankulere ned af de små sidegader og tjekke diverse autentiske berliner cafeer ud og nærlæse menu kort. Det blev det tætteste valget faldt på, tit noget med nogle forfærdelige, snoppede 'italienske' tjenere, med enormt påtaget italiensk accent og dertil et ligeså forfærdelig menukort. Men sådan er det altså med sådan en lille en på storbyferie...



Er det så slemt og hårdt at være på storbyferie med sådan en lille en? - JAA!! Ej altså ikke slemt men hårdt det er det. Især hvis vejret ikke er godt, hvilket lørdag er et glimrende eksempel på. Det stod ned! Og da William ikke er nogen stilfærdig dreng der gider at pussenusse ovre i hjørnet men langt hellere vil spæne rundt, var mulighederne begrænset- for mor havde ikke pakket nok legetøj, ikke pakket sine Hunter-gummiestøvler for hun havde jo set solskinsvejr på alle dagene på 5 døgn prognosen og ville langt hellere bruge pladsen i sin kuffert på flere kjoler og mere makeup. Nå - vi tog i et storcenter med lillemanden. Han fik lov til at kravle rundt og vi blev draget ind i nogle goth-butikker - et syn vi aldrig i vores liv havde set. Det er åbenbart meget stort dernede, alle er næsten gother og har tre farvet hår, pigge over det hele og kæmpe sko på. Meget mærkeligt. Selv Rasmus kommenterede det og savnede 'skandinavisk elegance' som han sagde. Nå nok om vores Goth-fascination.

Vi burde have tjekkket bedre op på børnelegepladser, hjemmefra. Vi havde hørt der skulle være parker overalt i vores område og bøgerne skrev det endda sort på hvidt. Men hvis parker er lig med ulækre, små skallede pletter med græs og masser af affald, så må i gerne kalde mig sippet for William skulle på intet tidspunkt kravle rundt i det. Vi fandt en enkelt lækker legeplads hvilket kan nød i stor stil.


Var der overhovedet noget godt ved Berlin så? Ja det er der. Jeg tror bare ikke vi fik formået at finde det - i hvert fald ikke før den sidste dag. Vi boede i Prenzlauer Berg, lidt en pendant til Nørrebro hvor vi jo sjovt nok, selv bor. Vi fandt lækre cafeer, sjove butikker, et skønt og meget besøgt loppemarked, skæve eksistenser, gade musikere og det bedste af det hele - en taske jeg har kigget på derhjemme fra friis&co. Herhjemme til prisen ca 500-600 kr - dernede til 100 kr!!


Og derudover var det helt fantastisk at rejse sammen alle tre. Jo vist, der har været gnidninger. Især om lørdagen hvor fantasien var sluppet op og WIlliam dødkedede sig. Men ellers har det været så dejligt at have Rasmus hjemme sammen med os hele dage, kommet væk fra vante omgivelser og pligter og bare være os tre alene.


Skete der slet ikke noget specielt? - JO! Nu i lige spørger, så var barnevognen med William i, ved at blive stjålet af en sigøjner! Vi sad på Burger King, havde lige fået ham til at sove og stilt den op af en stor glasrude hvor vi sad bag og kunne kigge lig ned i barnevognen og holde øje med ham. Rasmsu var gået op og bestilt mad og jeg sad med fikserede øjne på min lille skat. Jeg kunne se hende nærme sig på lang afstand, hun skulede rundt, trådte nærmere og nærmere og pludselig tog hun fat i barnevognen og kiggede ned i den med hjælp fra hendes ret så klamme, uhygiejniske hænder! Jeg fór op og knaldede og hamrede på ruden og jagede hende så væk. Og skældte og smældte selvfølgelig på dansk, selvom jeg er ganske god til tysk og havde klaret mig på det hele ugen. Hun havde sikkert lig udset sig en ny lækker barnevogn til at bære alle hendes flasker i. Som om vores lækre BRIO vogn skal bruges til det! Og for lige at være endnu mere provokerende, kom hun ind til os og ville tigge penge af os og prøvede at fortælle os hun selv havde seks børn og bla bla bla. Min appetit stoppede der og Burger King menuen blev delt med fuglene.


Tager vi tilbage til Berlin? - måske. Men det skal være med veninder eller i hvert fald uden William. Jeg vil gerne kunne nyde museerne, loppemarkede i Prenzlauer Berg, butikkerne og restauranterne i ro og mag og suge indtryk til mig. Og det skal ikke være på hans bekostning. Han skal have lov til at lege og udfolde sig og ikke se byen fra en barnevogn. Næste storbyferie går nok til Paris til foråret - en romantisk en af slagsen uden William, der skal passes af mormor og morfar.