Populære indlæg

lørdag den 9. oktober 2010

Er doven og begynder at slække.. øv øv øv ..

Den sidste uge har virkelig været en prøvelse for mig. Selvom jeg har haft rigtig mange opture og kan se det, hoppet ned i en str M og får komplimenter så syntes jeg ikke jeg formår at holde det ligesom i starten.
Jeg er, og har faktisk altid været, af den støbning der sagtens kan yde og når så resultatet viser sig, dovner jeg den lidt og slækker helt vildt meget. Så tillader jeg mig selv at slappe af, finde på gode undskyldninger såsom ' ej jeg har jo også cyklet meget i dag, jeg kan da godt lig spise lidt ekstra' eller ' Det er jo min brors fødselsdag, så må jeg godt'. Jeg sætter mig vægttab over styr og er der noget jeg ønsker mere end noget andet lige nu, er det at gennemføre. Det vil både være en fysisk men også psykisk succes for mig.
Så derfor har jeg skrevet en mail til min søde diætisk og håber hun kan give mig et par gode råd og ord der kan sætte gang i mig igen. Hvad skulle jeg dog have gjort uden hende?!!
Helt skidt er det dog ikke - altså jeg har ikke kastet mig over romkugler endnu osv. Jeg holder mig også okay til planen men der hvor den ligesom skrider, er om eftermiddagen på arbejdet. Der er lækkert hjemmebagt rugbrød og grov brød og jeg spiser for meget af det. Ellers syntes jeg jeg er god til at lave en sund madpakke med masser af grøntsager stadig - og imorgen skal jeg op og spinne med Sarah. Dog skal jeg også til min brors fødselsdag om eftermiddagen og jeg ved der bliver lavet lagkage, jeg har selv lavet thebirkes ( dumme dumme dumme dumme dumme mig) til ham, boller, pølsehorn osv. Hele menuen skriger jo ' vi er fyldt med tomme kalorier, vi smager herre godt og vi giver dig en umiddelbar fantastisk sukkerus - smag nu på os'. Jeg må vist helgarderer mig med gullerødder, kanelknækbrød, grovboller og frugt.
Jeg MÅ simpelthen holde mig i skindet imorgen...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar