Populære indlæg

lørdag den 31. august 2013

Hviids..

Jeg har længe sukket efter at prøve Hviids is på Olufsvej på Østerbro og kom forbi idag.. Konceptet er håndlavede pindis med alverdens slags is, overtræk-
De er meget lækre, kreative og alle de 25 kr værd- altså for de små! 
Man kan også arrangere Hviids til at komme til private arrangementer- bestemt en mulighed til Williams fødselsdag! Jeg valgte en jordbær sorbet med toppen overtrukkket af hvid chokolade- meget lækker! 


torsdag den 29. august 2013

Afternoon drink..

Istedet for afternoon tea nupper jeg en afternoon drink!! Meget bedre! 

onsdag den 28. august 2013

Køkkenets nye klæder..

Mit køkken har gennemgået noget af en forandring må man sige - men før jeg viser billeder, skal det være helt færdigt, hvilket er lidt svært når min håndværker har fået stjålet alt sit værktøj og sin bil!
Men - jeg kan jo godt finde fine ting til køkkenet alligevel og disse viskestykker fra HAY til 129 Kr skal nok med hjem imorgen, hvor jeg har magadulle date med Gry og Ole. Derudover skal jeg have en MAC læbestift og en fin, strikket blå turban-hue, som jeg har gået og sukket over på det sidste..



Derudover har jeg fundet disse fine små greb fra Lisbeth Dahl, som skal bruges til viskestykkerne. De er sarte rosa med flotte facatter på siden - lidt svært at se her men meget meget fine.







Must-have Sneaks!

Jeg er nødt til at eje disse fra Zara.com - perfekte til min drilske ankel og til at få lidt farve ind i min ellers meget mørke garderobe
Kan købes her for 499 kr

Avene - nye bedste ven!

Jeg har i laaaang tid, ligeså længe jeg har brugt makeup, været plaget af hudorme på næsen. De er grimme, de er sorte og det gør nas at presse dem ud. Desuden kan man bruge rigtig mange penge på at få det renset væk, ved en smertefuld behandling hos en kosmetolog men men men - de kommer igen! Når de først har boret sig ned i dine porer, bliver de små sataner der  - og af og til medbringer de også deres fætre og kusiner, så man blot får flere - SUK!

Jeg har prøvet alt; skubbegel hver dag, skintonic, dyre cremer, de der forfærdelige mudder masker der skal rives af - billedet nedenfor. Denne maske resulterede endda i, at jeg mistede det halve at mit ene øjenbryn, da masken selvsagt river alt med sig - dog ikke hudormene. Spild af penge! 

Jeg faldt dog pludseligt over dette indlæg på Pudderdåsernes blog. Avene Cleanance K Gel Creme er en kemisk eksfoliering og jeg var ret skeptisk men da den lille tube kun kostede 140 kr på apoteket, prøvede jeg det af. 
Det er det bedste køb jeg nogensinde har gjort mig indenfor skønhedsprodukter! Det virker!
Jeg startede efter at have vasket min hud og kørt skintonic ud over, dvs. mine porer var ikke forbi en kosmetolog først og blive renset, hvilket helt sikkert vil give det flotteste resultat og mest holdbare! Alligevel skete der mirakler - hudormene bliver ikke bare mindre, de bliver også lysere og huden trak sig mere sammen, så der ikke dannede sig nyt skidt i porene.. 
Den er også god til hvis man har tendens til en fedte T-zone eller andre knopper/bumser - den mindsker virkelig alt hvad kommer i nærheden af - også rødme!

Den lille tube er nu fast inventar på badeværelset og jeg skal også ud og have fat i resten af deres renseserie! 

fredag den 23. august 2013

Vipperne i levende live..

Her er de så med mascaraen fra fra ACE of Face - jeg syntes det viser meget godt hvad den kan! Og dette er kun efter to lag- de kan opbygges til at blive endnu mere fyldige og vilde.. 

torsdag den 22. august 2013

Altan stemning..

Billeder fra min elskede altan 

onsdag den 21. august 2013

Ultimative Mascara!

Jeg er og bliver fan af store, fyldige, lange buede vipper - hvilket altså kræver en fandens god mascara.
Efter at have testet både billige og dyre, har jeg en liste af krav, der skal opfyldes før det kan kaldes en god mascare:
1: Børsten -som skal være en stor børste med tætte hår - spreder vipperne og giver volumen

2: Konsistensen -selve mascara-massen må ikke være for flydende eller for tør - den skal være lidt 'sej' og cremet i det - på den måde, kan man bedst opbygge tykke, tætte vipper med wow-effekt!

3: Prisen - Eftersom mascara er nok er det mest hyppige makeup produkt man bruger, går det altså ikke man skal svinge omkring 300 kr over disken, for at nyde herligheden, som tit kun holder en måned - enten pga. den er opbrugt ellers fordi den bliver tør i det.

4: Afrens - mascaraen skal være nem at fjerne, uden at de kære øjenvippe hår lader livet - btw, nogle der kan huske de mascara nogle år tilbage, som lovede at de kunne fjernes med vand?! - sikke noget fis, aldrig har jeg mistet SÅ mange vipper på det pjat!

Jeg har endelig fundet en mascara, der opfylder de krav jeg personligt har - mærket hedder Ace of Face og mascaraen Premium No 1 og jeg faldt tilfældigt over det, da jeg modtog en mascara med en goodiebox. Jeg testede og var med det samme ellevild! Mascaraen er fantastisk og giver så flotte vipper, som holder hele aftenen, har volumen, holder vipperne adskilte og er nem at tage af!
Til at toppe de rosende ord, vil jeg lige nævne at wonder-produkter kun koster 78 kr - jep ikke 278 men blot 78 kr!
Mascaraen kan købes på hjemmesiden her - jeg er så heldig at have fået lov til at teste en af deres andre mascara - Classic no 2 - så den kommer der også en anmeldese af senere!

Long time no see !

Tadadaaaa - tilbage! Det er lang tid siden og det skal der nu laves om på - så tilføj igen 'besøg-Pernilles-blog' til din every-day to do list og jeg lover at blogge en masse!