Populære indlæg

lørdag den 25. december 2010

Oh my god en jul..!

I dag er det så 1 juledag og traditionen tro skal vi holde den på min mors side af familien med alle mine mostrer, fætre, onkler osv. Normalt er det altid vildt hyggeligt men i år bliver det altså en anelse anderledes. Foden er der selvfølgelig, men den skal nu ikke få mig hindret i at hygge mig. Derimod er William syg på 6 døgn med både halsbetændelse, mellemørebetændelse, tandfrembrud og forkølelsessår! Han har det til tider fint, af og til er han helt nede og skrabe bunden - en ting er sikker - han gider ikke sin mor særlig meget, vil ikke være herhjemme men helst op til mormor og morfar på 4 salen. Og hvor er det bar øv- Pencilinen virker ikke, der er ingen tegn på bedring og jeg syntes jeg synker længere og længere ned i kulkælderen. Rasmus har alt på sine skuldrer og er bar vildt god og overskudsagtig - heldigvis for det. Selvom William er syg, blev vi enige om at vi lige så godt kunne tage derud. Det kan være han liver lidt op med nogle andre mennesker - uanset hvad er mormor, morfar og hans onkler der og de kan altid få ham i godt humør. Det har godt nok været en hård jul indtil videre..
Igår var William med til at pakke to gaver op inden han kom i bad og i seng. Han orkede slet ikke hele ræset og kunne faktisk ikke engang spise risalamanden pga. mandelstykkerne og hans hals - det flippede han godt og grundigt over!
Lillefisen kom i seng og vi andre begyndte at pakke op og jeg har bar fået nogle rigtig fantastiske gaver i år:
Et gavekort til spabehandling/massage
Et fint smykkestativ i sølv til ørestikkere
Et par ørestikkere( i sorte som jeg vil bytte til sølv - men ellers er de super flotte)
Tromborg mineral pudder( den bedste der findes)
Et tørklædetube i en lækker brun/grå douce farve
og det allerbedste -
en overnatning i malmø på et überlækkert hotel OG.....

billetter på 2 række midt for, til herrenes åbningskamp i VM-håndbold!

Og så krydser vi alle sammen lig fingrer for at William snart bliver rask og finder sit fantastiske, frække, sjove og fuld-fart-over-feltet humør tilbage !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar