Populære indlæg

torsdag den 28. oktober 2010

Dumme ekspedient!

Jeg har selv været ekspedient i en tøjbutik og ved hvordan man i den grad yder service med både et smil på læben og med ærlighed bag. I dag var jeg så i Only for at finde en top til på lørdag, hvor jeg skal i byen med 4-kløveret(allerbedste venner fra min gymnasietid) og eftersom der er snart er røget 7 kg og adskillige centimeter, var jeg selvfølgelig meget spændt på hvilken størrelsen jeg skulle have.
Skjorten som jeg fandt på only.com, havde de heldigvis også i butikken i det center jeg nu var i. Den var der kun i L i den farve jeg ville have og så kom så det der fik mit pis i kog- ekspedienten kiggede på mig og sagde ' Altså de er meeeegggeeet små i størrelserne - og de må jo også godt sidde lidt løst ' og ja sagde dertil, ' jaja jeg prøver den lig' og hun måtte endnu engang understrege, på sin enormt irriterende måde, at den bluse hun havde på( som tilfældigvis var den samme som jeg stod med i hånden) altså var en M og dermed hentydede hun til at jeg ingen måder kunne skrue mig ned i L. Jeg stod og var helt færdig, træt fra arbejdet, så sikkert enormt udkørt ud og havde også min graviditetsvinterjakke på som nu hænger helt vildt løst og faktisk slet ikke er pæn på mig mere. Jeg ligner lidt en sjuskedorte med den på, men det er den der er mest praktisk, især på arbejdet og skal ikke ud og investere i nogle nye da jeg bliver mindre endnu.
Nå, men jeg smutter så i prøverummet og skjorten passer rigtig godt- den er faktisk endda en smule for stor og for en gangs skyld er der plads til min barm, hvilket ellers har været svært at finde. Hun går så forbi mig og siger ' nå den sidder da ellers meget godt' og så kigger jeg på hende og siger ' Øhm ja det tror jeg så nok lig den gør' med en meget sur mine. Jeg betaler den og hun prøver at vinde lidt igen med smil, smiger osv - men jeg var pt lig verdens sureste kunde der, så hun hverken smil eller god dag eller noget..
Glæder mig til at dulle mig op på lørdag og hoppe i noget mindre tøj og føle mig enormt feminin!

ps: ærger mig nu over jeg ikk prøvede den i en M - tror faktisk godt det kunne have ladet sig gi sig.. Måske dog med knapperne åbne i barmen.

torsdag den 21. oktober 2010

Skrumper ind til det rene ingenting!

Okay - min diætist må være min bedste investering i 100 år - for hun virker sgu! Der er virkelig sket noget siden sidst jeg var der, og det er på trods af dårlig mavefornemmelser, en smule svært ved at overholde madplanen og selvom jeg endda har været ude og spise og drikke vin..
Nå her er hvad jeg har opnået siden slutningen af september:

Tabt 1 cm mere på hver overarm

Tabt 3-4 cm mere på hvert lår

Tabt 5 cm mere i taljen

Tabt 5 cm mere under brystet

OG

minus 3 kg yderligere!

Så her er hvad jeg totalt har tabt:

Arme: - 2 cm på hver arm( hvilket er rigtig godt ifølge min diætist)
Lår: - 4-5 cm på hvert lår
Tajle: - 10 cm i taljen
Under brystet: - 7 cm

Og knap 6 kg i alt på under 2 måneder ! Både jeg og min diætist er meget stolte!!

tirsdag den 19. oktober 2010

Ankel med skruer og metal.. oh no!

Oka - to dage til jeg skal vejes og måles og jeg er mildt sagt, ved at skide i bukserne. Jeg er hunderæd for at jeg bliver skuffet over tallene på vægten. Jeg har bare en rigtig dårlig fornemmelse og jeg tror ikke den har rykket sig en meter siden sidst, som var for en måned siden. Og hvis den ikke har det, bliver jeg rigtig ked af det og godt og grundig sur på mig selv. Jeg syntes jeg har holdt planen fint nok men jeg har også trådt ved siden af nogle dage og jeg har ikke været så meget i fitness centret som i den første måned, dog har jeg cyklet 12 km hver dag.. Mon det dog kan opveje? Og mon jeg overhovedet har tabt bar lidt? Nå spændingen bliver udløst på torsdag..
Men inden da skal jeg til samtale på hospitalet imorgen med både narkoselæge, sygeplejerske og min læge som skal operere mig. Kort fortalt skal jeg renset brusk ud i ankelgaflen, rykket anklen længere ind på plads hvilket skal holdes af en skrue og så skal det ene af mine ben i skindebenet, skæres over og rykkes længere nede og holdes sammen af en metalplade. Og åh gud hvor jeg dog har svært ved det. Det er bare svært at vænne sig til tanken om en permanent plade inde i benet - skruen skal dog ud igen! Nå efter samtalen der nok kommer op på de 2 timer i alt, skal jeg hente William og så skal jeg ellers over til Nina og spise med de andre piger. Hun er så sød at sørge for at der er masser af grønt, fuldkornstortilla og andet sundt - det er de andre faktisk også rigtig gode til så det er dejligt og nemt for mig..
Nu har jeg smækket benene op ovenpå en Stramop time og træningen venter også i morgen - min fod er ikke helt glad så mon ikke den operation er det bedste.. SUK

søndag den 17. oktober 2010

DimSum...

Den forgangne uge har godt nok været den sværeste uge hidtil. Det er som om jeg lagde min fornuft på hylden og trak alle mine dårlige vaner til mig igen. Jeg har holdt kostplanen men det er også kommet lidt ekstra på - dog ikke i form af romkugler, som de dog stadig har i min Kvickly!! Derfor ringede jeg sammen med min diætist og hun fortalte det var ganske normalt og at jeg faktisk lød som om det ikke var så skidt igen. Det har hun nok også ret i - for som min vægt fortæller mig( hvilket jeg eddermame håber i rigtigt) har jeg tabt mig yderligere 2 kg. Og jaja jeg ved godt jeg skulle have stillet vægten væk - men den er faktisk uundværdlig for mig. SÅ helt skidt er det jo ikke - men jeg føler dog ikke min motivation er hvad den har været.
Dog formår Pernille at skubbe mig i den rigtige retning igen med hendes vise ord. Der er dog én dag i denne uge, hvor jeg har sluppet tøjlerne helt :

Sted: DimSum
Anledning: inviteret ud af Rasmus for at hygge uden WIlliam

Og hold nu op -det var altså værd at smide tøjlerne for! Selve restauranten er indrettet ærkekinesisk med en fint touch. Stemninen hev os straks tilbage til en gourmet restaurant vi spiste på i Beijing i 2007 - det var helt fantastisk! Og maden var virkelig også det værd - selvom jeg nok godt ved at min spinningstime her til morgen, ikke bragte hele kalorie overforbruget i balance igen. Dog er maden ikke friturestegt som man ellers skulle tro, når menuen står på kinesisk. Tværtimod - det var masser af grøntsager, dampede dumblings og ingefær. Læs lig menuen her og find hurtigs muligt en eller anden lækker date at tage med derhen - det var alle pengene værd!
Som sagt var jeg til spinningstime i morges sammen med min yndlings ambulance fyr, Quitzau og instruktøren var bare fantastisk. Hvis i bor i nærheden af Lygten og kan træne i fitnessworld så beløn jer selv med en time hos Signe Thiim på Bodybike 1. Hun kan godt nok motivere ! SÅ jeg er helt opløftet efter sådan en time og føler jeg langsom pejler mig ind på det rette spor igen. Det må jeg også hellere for på torsdag skal jeg stå skoleret hos Pernille til vejning og målning - GISP AH SUK OH VE! Jeg er så spændt !

tirsdag den 12. oktober 2010

Lidt ekstra slanketips jeg glemte igår..

..
Brune ris i kogeposer: det har jeg altså ikke set før, nå men de kan fås i superbest i hvert fald og hvor gør det det bar meget nemmere at spise grove ris når det tager 12 min at koge istedet for 35!

Smøreost fra cheasy: smager hammer godt og erstatter totalt den fede skinkeost!

mandag den 11. oktober 2010

Slanketips..

Her er lidt af de produkter og madvarer jeg sværger til i øjeblikket - eller skal jeg skrive for resten af mit liv?! For det er jo ikke en vupti-kur som de andre - derimod en livsstil..

Nå anyways ..

SKYR: fedtfattig mejeriprodukt fra island, minder meget om græsk yougurt dog med en fedtprocent på sølle 0,2 %. Jeg bruger det som dip med krydderier til grøntsager eller som almindelig dressing, til tunsalat osv.

KANELKNÆKBRØD: Dette tip er fra min fantastiske diætist - knækbrødene stiller lækkersulten som gerne melder sig efter aftensmaden.

GAJOLER/LÄKEROL: Sukkerfrie pastiller med alverdens smage- kan sagtens gøre det ud for slikken i biografen. Dog maks en æske.

COLA LIGHT: Behøver vist ikke nærmere introduktion - jeg er stormisbruger!

RYGEOST: Fedtfattig men stadig med en flødeagtig smag - vildt lækkert på knækbrød med purløg, salt og peber.

MØRK CHOKOLADE: altså virkelig mørk! Også et tip fra diætisten. Stiller også lækkersulten, jo mørkere desto bedre for man kan virkelig ikke spise mere end et stykke chokolade 80 %!

STRØ SØDEMIDDEL FRA HERMESETAS: Det er vildt godt at blande op med kanel - vupti så er der kanelsukker - genialt på havregrøden.

De er allesammen med til at give mig følelsen af IKKE at være på en diæt eller at undvære noget.. Det er jo sådan det helst skal være...

søndag den 10. oktober 2010

Se lig hvad jeg forkæler mig med..

Rasmus har købt en juicepresser til mig - eller til os men jeg har altså taget den mest til mig. Derfor måtte jeg også lige høre min diætist om jeg bare kunne presse løs af alle frugter og grøntsager - det kunne jeg så IKKE! Jo af grøntsagerne men jeg må højst indtage 3 frugter om dagen og det kommer der altså ikke meget juice ud af. Så jeg udspurgte Rasmus mor der er en erfaren juicepresser og hun blander alt sammen - friske krydderurter, grøntsager og frugter. Og her er så hvad jeg fandt på at drikke her i dag:


3 gullerødder

1 meget stor rødbede

1 grape

3 tomater

1 styk ingefær


Og prøv lig at se resultatet - det ligner jo nærmest en cocktail! Den mangler bar en paraply og en stænk vodka- hold op hvor føler jeg mig sund!


lørdag den 9. oktober 2010

Er doven og begynder at slække.. øv øv øv ..

Den sidste uge har virkelig været en prøvelse for mig. Selvom jeg har haft rigtig mange opture og kan se det, hoppet ned i en str M og får komplimenter så syntes jeg ikke jeg formår at holde det ligesom i starten.
Jeg er, og har faktisk altid været, af den støbning der sagtens kan yde og når så resultatet viser sig, dovner jeg den lidt og slækker helt vildt meget. Så tillader jeg mig selv at slappe af, finde på gode undskyldninger såsom ' ej jeg har jo også cyklet meget i dag, jeg kan da godt lig spise lidt ekstra' eller ' Det er jo min brors fødselsdag, så må jeg godt'. Jeg sætter mig vægttab over styr og er der noget jeg ønsker mere end noget andet lige nu, er det at gennemføre. Det vil både være en fysisk men også psykisk succes for mig.
Så derfor har jeg skrevet en mail til min søde diætisk og håber hun kan give mig et par gode råd og ord der kan sætte gang i mig igen. Hvad skulle jeg dog have gjort uden hende?!!
Helt skidt er det dog ikke - altså jeg har ikke kastet mig over romkugler endnu osv. Jeg holder mig også okay til planen men der hvor den ligesom skrider, er om eftermiddagen på arbejdet. Der er lækkert hjemmebagt rugbrød og grov brød og jeg spiser for meget af det. Ellers syntes jeg jeg er god til at lave en sund madpakke med masser af grøntsager stadig - og imorgen skal jeg op og spinne med Sarah. Dog skal jeg også til min brors fødselsdag om eftermiddagen og jeg ved der bliver lavet lagkage, jeg har selv lavet thebirkes ( dumme dumme dumme dumme dumme mig) til ham, boller, pølsehorn osv. Hele menuen skriger jo ' vi er fyldt med tomme kalorier, vi smager herre godt og vi giver dig en umiddelbar fantastisk sukkerus - smag nu på os'. Jeg må vist helgarderer mig med gullerødder, kanelknækbrød, grovboller og frugt.
Jeg MÅ simpelthen holde mig i skindet imorgen...!

fredag den 8. oktober 2010

Så så man lige mig ....

.. hoppe ned i en str M !!!!!!!!!! Jeg købte en sort top igår, alle mine toppe har efterhånden pletter fra William og hans måltider, så jeg trængte til en ny. Jeg stod med størrelse Large i hånden - det er jo ligesom den jeg altid hopper i. Nogle gange (ej okay, ret tit faktisk) i XL - jeg tog chancen igår og tog en medium med ind i prøverummet - og den kunne jeg såmænd passe! Fantastisk! Mine strækdenim jeans har også altid måtte trækkes på efter de var blevet vasket og tumblet - idag har jeg gået og brugt enormt meget energi på at hive dem op helt fra imorges af - det må da egentlig også brænde kalorier af at hive dem op hele dagen?!!
Jeg har forresten også været lidt af en løgner - eller intentionen var god nok og oprigtig men den der lånte vægt står stadig i min stue. Og bliver brugt flittigt! Det var jo altså meningen den skulle tilbage hvor den kom fra. Nå - men den gode nyhed er så at den viser at jeg har tabt mig ca 1,5-2 kg mere end da jeg var hos min diætist.. Pt er den min gode ven - i hvert fald så længe tallet ryger den rigtige vej - nemlig NED!

søndag den 3. oktober 2010

Vupti vupti, smutter lig ned i et par gamle jeans..

Okay - den her kan i alle relaterer til!
Vi har alle noget liggende i skabet som vi engang har kunne passe og drømmer om engang at passe igen..
Okay lige i min situation er det ikke det lækreste eller mest fantastiske der ligger bagerst i mit klædeskab men ikke desto mindre har jeg engang kunne passe to par jeans, i lang tid har jeg ikke været i nærheden af at lukke dem meeeen NU - nu kan jeg lukke dem! Hvor vildt er det lige! Ganske vist er det ene et snit, et der ikke længere tager sig godt ud på mig,( åh gud hvor jeg dog håber min fødselsmave, der faktisk til forveksling godt kan minde om en punkteret budding, bliver gevaldig mindre)- men de kan stadig lukkes som før i tiden. Derudover kan jeg godt snige mig i et par af mine grå leggins istedet for de altid skal være sorte =slankende!
Det er sgu da gevaldig optur!
Endnu mere optur er det, at min kæreste er på vej hjem fra lufthavnen efter en herretur i Berlin og jeg glæder mig som en lille tøsetøs til at få ham hjem, så jeg må videre i teksten og dulle mig op for ham og hoppe i mine grå leggins og min nu alt for store, men ganske pæne brune silke skjorte.
God søndag..

fredag den 1. oktober 2010

Væk med vægten..

Nu er jeg inde i min 5 uge og jeg syntes stadig det går godt... altså bortset fra mine madsvipsere tidligere på ugen - de kommer straks i glemmebogen. Selvom det sikkert medførte et højere kalorie indtag de dage hvor jeg trådte ved siden af, syntes jeg allerede at jeg har lært noget af mine fejl; når først jeg starter har jeg svært ved at stoppe ergo - jeg skal bare slet ikke starte! Tidligere troede jeg kun denne dårlige vane viste sig når det drejede sig om chips, slik og kager. Men åbentbart gælder det også den søde maddames mad ude på arbejdet. Så de sidste par dage har jeg bare helt ladet vær med at smage - og dog. Jeg smagte lig på en lille bitte pølse fra hendes svenskepølse ret og hurtigt kunne jeg næsten høre min søde diætist vise ord i mit hovedet ; ' Du skal sige nej. Og det skal du gøre rigtig mange gange i løbet af en dag'. Det har hun altså bare ret i. Så nej var det og tilbage til rugbrødsmaden og de rå grøntsager der lå i min madpakke.
Cykelturen på 6 km hver vej, har jeg savnet gevaldigt mens jeg har været barslende. Det har min kondition i hvert fald også. Og min appelsinhud - som faktisk er blevet betydelig mindre og faktisk ganske ok de sidste par uger. Hurra for det!
Noget jeg dog er rigtig dårlig til og noget som min diætisk faktisk har 'forbudt' mig, er at veje mig herhjemme. Jeg syntes det er så mega svært at lade vær for tænk nu hvis det var røget noget af. Eller tænk hvis der var røget noget på ! Hun siger at grunden til man skal lade vær er for det første kan det give en en forkert opfattelse af hvordan forløbet går. Det kan jo sagtens være at vægten står stille men at der så er røget nogle centimeter. Plus at det kan være min vægt siger et og hendes noget andet. Sidste gang stemte de dog overens.
Igår og i dag har jeg så vejet mig - ganske vist på forskellige tidpunkter af dagen og med forskelligt tøj på men alligevel overraskede resultatet mig:

Igår: ca 1 kg MERE end hvad jeg vejede hos diætisten i sidste uge - jeg røg helt ned i kulkælderen. Godt nok havde jeg smagt på lidt kage osv. de første par dage i ugen men stadig..

Idag: ca 1,5 MINDRE end det jeg vejede hos diætisten i sidste uge. Uha jeg er forvirret og jeg må jo straks give diætisten ret - det er misvejledende ! Jeg afleverer straks min lånte vægt tilbage og holder mig til spejlbilledet og min fornemmelse.

Dog kan jeg i denne uge mærke følgende positive ting:

1- min kondition er bedre end den har været i meget meget lang tid. Det tager ingen tid at cykle på arbejdet og jeg presser mig selv på turen ud og hjem, bla. ved at køre i høje gear, cykle hurtigere op af bakkerne og give mig selv mellemtider jeg skal holde.

2- mine fingrerringe sidder mere løst nu end de længe har gjort. Jeg føler nærmest de rasler rundt på mine fingrer.

3- Mit ansigt er blevet mere markeret.

4- Jeg kan mærke det på mine skjorter, bukser og bluser

5- Appelsinhuden er på retur ( selvom det dog i følge kloge eksperter, aldrig går væk - dog er lidt bedre end meget)

6- og det bedste af det hele - folk omkring mig kan se det!

Jeg er sgu bare glad!