Populære indlæg

søndag den 28. november 2010

Efter operationen..


Så er den første uge gået efter operationen.. Og gud ske tak og lov for det!! Nu er der under 5 uger til jeg skal have skruen ud. Eller den af dem der skal ud, for jeg fik nemlig lov til at få et billed med hjem af kirugens færdigheder udført i min fod og der var altså en del flere skruer end jeg havde regnet med. Operationen gik fint, dog var der flere problemer end lægen havde regnet med. Problemer er altså lig med mere arvæv, brusk og sledgigt i den her sammenhæng. Den tog derfor længere tid end regnet og da samtalen (altså efter jeg var vågnet af min morfintåge) faldt på 'stiv fod' eller 'kunstig ankel' om en 10 års tid, brød min verden ret så meget sammen. Men jeg fik dog også fortalt min ellers ganske søde læge, at der på intet tidspunkt kan blive overveje en stiv ankel- så hellere smerter. Han tilføjede dog også at han syntes det var utroligt godt gået, at jeg har kunne bruge den i 2½ år - det forekom ham som et mysterium eftersom den så så slem ud inde i ledet.

Weekenden var et smertehelved, i sær søndag og morfin blev ret hurtigt min bedste ven. Ellers er ugen forløbet rigtig godt, jeg har dog konstant kriller bagi og i mine fødder der normalt ville tonse rundt på cykel, efter lækre William herhjemme eller andre lækre unger på arbejdet. Det er så svært at vænne sig til at sidde stille og bar være herhjemme. William har taget det så fantastisk flot og Rasmus er simpelthen en kæmpe hjælp - for ikke at sige enormt overbærende over for den handicappede - undskyld lad mig lige rette det - over for den kommanderende og krævende handicappede patient her.

Jeg kan meget mere end ved sidste operation og jeg har sågar været på vægten- Jaja I know jeg er totalt afhængig af vejningen. Jeg har sagt til mig selv det er 'okay' hvis jeg tager ca 2 kg på i denne periode eftersom jeg intet kan - men jeg havde faktisk tabt mig ca 2 kg - men okay stod også kun på en fod men på den anden side har jeg jo en kæmpe tung skistøvle på.. hmmm nå jeg kan i hvert fald ikk vente til at komme i fuld firspring igen...
PS : billedet sku vende om men det ku jeg ikk få det til... anklen er derfor oppe på billedet her.

onsdag den 17. november 2010

Trommehvirvel tak!!

NÅ - nu er mit sidste møde med diætisten inden min operation( som er på fredag - ak oh ve!) overstået og jeg kan med stolthed sige, det er gået over al forventning!!

Her er tallene for denne gangs vejning og målning:

Fra d. 21 oktober til d 17. november !

Overarm: - 1 cm siden sidst - altså ialt tabt 3 cm rundt om mine arme

Lår: -2 cm siden sidst - altså ialt tabt 6,5 cm rundt om dem

Talje: - 7,5 cm siden sidst - altså har i alt tabt 18,5 i taljen

Under brystet: -1,5 cm siden sidst - altså har ialt tabt 8,5 cm der

og som noget nyt sidste gang, målte vi min hofte, og der var der røget 3 cm siden sidst.
og vægttabet - der var røget 2,7 kg siden sidst og et ialt vægttab på 8,3 kg.

Og lad mig lige prale med at der er siden d 1 september, hvor min først måling og vejning blev foretaget.
Og lad mig også lig understrege at i perioden 21 okt til i dag, 17 nov. har jeg både været i byen to gange, syndet hos kineser grillen, spist en halv durum og smagt lidt chokolade af og til .. Det må da give håb til selv de svageste sjæle!
Sikke en dag - nu kan selv en 'lille' fodoperation slå mig ud af kurs!!

onsdag den 10. november 2010

Kuk kuk er her nogen?

Ja i må undskylde at der er så stille på bloggen i øjeblikket. Jeg har bare rigtig travlt med at klargøre alt muligt praktisk inden på næste fredag hvor det hele går løs og jeg skal opereres..
Kuren følger jeg selvfølgelig stadig. Jeg har haft svært ved at finde tid til at komme op og træne, det skal der rettes op på imorgen og fredag og madmæssigt må jeg også indrømme jeg er faldet i af og til..
Jeg vejer mig stadig konstant - i dag også på min mors og fars vægt. Tallet overraskede mig noget - jeg er oppe på at have tabt mig ca 8,5 kg - det er jo helt vildt. Nu skal det tal bare holdes til på næste onsdag hvor jeg skal forbi min diætist for sidste gang inden operationen. Og jeg har jo lidt lovet hende at jeg når at tabe mig 8 kg.
Her til aften har jeg prøvet noget af mit gamle tøj, hvilket ikke altid har været sjovt. Det var det godt nok her til aften. Jeg er den heldige ejer af den lækreste nougat farvede silkekjole, som de sidste to år har siddet på mig som snøren på en rullepølse. Alt det der ikke måtte bule ud, bulede ud. Nu hænger den løst, meget løsere end da jeg købte den og det er sgu da bare for skønt.. Nå ellers er der desværre ikke så meget at berette - jeg kommer stærkt igen efter min aftale hos diætisten.
God uge til alle

tirsdag den 2. november 2010

Tør, tør ikke..

Jeg har næsten ikke turde skrive det her indlæg, for tænk nu hvis min diætist følger med og jeg så kommer til at 'love' noget jeg ikke kan holde - men så tænkte jeg at siden der ikke har været så meget på bloggen på det seneste, syntes jeg det er på tide..
Jeg har jo et problemfyldt forhold til min vægt - både den der vejer mig og selve tallet. Til at starte med mente min diætist at jeg inden d 19 november, kunne nå at tabe mig ca 5-6 kg - det opnåede jeg jo faktisk d. 21 oktober! Så jeg har skruet mine forventninger og forhåbninger i vejret og satser nu på at tabe mig 8 kg inden min operation. Og jeg er jo som bekendt, fanatisk med at veje mig og gør det helst et sted mellem 2-10 gange om dagen- også selvom diætisten fraråder det.. Indtil nu har den faktisk holdt stik og stemt overens med hvad diætistens vægt har vist og der kommer grunden så til hvorfor jeg tøver lidt med dette indlæg :
Min vægt har i dag vist at jeg nu har tabt mig 7,5 kg - altså op til flere gange, selvom jeg har spist, drukket, flyttet vægten rundt forskellige steder i stuen, stået forskelligt på den og ellers afprøvet den på alle mulige andre måder. Så hvis den taler sandt, er det jo helt fantastisk.
Jeg får flere og flere kommentarer og jeg vil gerne lige rose folk for dem - det gør mig simpelthen så glad at i siger det, bemærker det og roser mig - min selvtillid ryger i den grad i vejret!
Forresten havde jeg jo min nye top på i lørdags - gud hvor jeg syntes jeg var lækker! Tak for en fantastisk bytur til Firkløver-menneskerne.