Populære indlæg

onsdag den 30. juni 2010

Nydelsen af Sauvignon Blanc..ALENE!

William er puttet, Rasmus er sendt i byen og jeg har smækket stængerne på på sofabordet. På det ligger der en invitation til Noellas barnedåb på lørdag, hvorpå ønskerne også står. De nærstuderes lige nu. Der står også to glas; et med iskoldt vand og et med sød, sauvignon blanc. Det har jeg fortjent, altså vinen. Vandet er vist mere et 'must' og en del af de to liter hver dag der anfales. Jeg prøver at overholde det men tror faktisk ikke jeg når op på mere end en liter. Jeg er simpelthen så træt i øjeblikket. Efter 8 måneder uden sammenhængende, dyb og drømmende søvn, er jeg ret udkørt. Især eftersom William i øjeblikket også er meget mor-syg. Det er kun mig der duer og derfor bliver jeg også træt. Altså træt af at løbe rundt i lejligheden for at gemme mig for William sådan så Rasmus også kan nyde sin søn og jeg kan få lidt 'fri' og undgå trætte arme for en stund. Yndlings gemmestedet er badeværelset. Så kan jeg lige plukke øjenbryn igen, vaske mine make-up pensler og ryde op i min overfyldte del af badeværelset skabet.
Så nu nyder jeg mit eget selskab sammen med Sauvignonen, blogger hvilket jeg for forsømt en del i øjeblikket, planlægger de næste par dage og gøremål og sender sms til dem jeg ikke altid lige er god til at få sendt til. Igår smuttede jeg i seng kl 21.00 - jeg ender nok med at gøre det samme i dag.
Forresten udlejer vi en lækker, sød, nem og meget sulten dreng i øjeblikket i tidsrummet mellen 23.00-06.30 - skriv hvis du er interesseret. Hurtig og fragtfri levering! Vi betaler porto og skal blot modtage ham igen omkring kl 7.00 for der spiser han altså morgenmad med sin moar.

Sundhedsplejersken der kom som sendt fra himlen..

En af de ting vi herhjemme ser frem til, er når sundhedplejersken lægger vejen forbi vores lille hybel. Vi er blandt andet spændte på hvor meget William vejer, har han nu taget på og hvor lang er han. Som Rasmus udtrykte det ; vi er næsten som små børn juleaften. Og ja det er faktisk sådan vi føler os. Vi glæder os rigtig meget. Ikke kun fordi vi får styr på Williams vægt og længde kurve, hvilket er noget som kan optage enhver forældre. Derudover skulle han have foretaget en Boel-test denne gang, der tester hans samspil med andre,opmærksomhed og reaktioner overfor forskellige indtryk såsom lyd og syn.


Sættet der bruges til at udføre testen med. Indeholder pind, klokker, lygte og en anden dims.


Han klarede en rigtig flot, bedre end de fleste og hun roste ham med ord som kvik og hurtig. Vi var SÅ stolte. Derudover går snakken på hans generelle trivsel og udvikling. Vi har altid en masse spørgsmål og et af dem gik ud på stimulering og leg. Jeg havde det ikke godt med spørgsmålet, for bag det lå nemlig at jeg af og til har svært ved at stimulere ham nok. Altså finde på noget nyt og spændende for ham, uden han keder sig. Og lige med William er det altså svært. Hun kunne godt forstå mig. PUHA! Hun sagde at han lå i den MEGET AKTIVE del af børnegrupperne hun omgås med og hun godt kunne se at der skal meget til at stimulere ham og han har brug for mange motoriske udfordringer. Sikke lettet jeg var. Jeg har følt mig meget utilstrækkelig overfor ham, syntes jeg har ladet ham kede sig halvt ihjel for der er altså stadig ting herhjemme, der skal ordnes. Han er dog også god til at lege selv men af og til har jeg følt jeg ikke har formået at aktivere ham nok, når han havde brug for det. Og så kom forklaring - William er, som jeg hele tiden har hævdet og nævnt, meget hurtigt, meget aktiv, meget nysgerrig og udfordrende- på den gode måde.
Vores sundhedplejerske er også bare vældig sød. Selvom vi altid lig ordner hjemmet ekstra meget og bagte boller i starten til når hun kom( det stoppede vi meget hurtigt med, det er altså bare for urealistisk med William af og til) så er det så hyggeligt. Hun får os førstegangs,
bekymrede forældre ned på jorden igen og får os til at føle at de problemer vi tumler med med William, nok skal klares og det bare er faser og perioder. Gud ske tak og lov for det.

Så når hun vimser ud af døren så er det to lettede, afslappede forældrer der vinker farvel med William på armen.

Forresten så vejer William pt. 7,5 kg og er 71 lang - min kusines skønne datter ,der er 3 måneder yngrer, vejer 7,3 - så William er en lille en og der opstod igen bekymring; er han så underernæret? Nej nej, forsikrede hun os om. Det er simpelthen fordi han er så aktiv. For han spiser godt og så tonser han det af bagefter. Måske man skulle stille sig på alle fire og kravle i Williams fodspor? Dog syntes jeg jeg har nok blåmærker på knæene af at kravle rundt og lege 'fangeleg' med ham. Og blåmærker er ikke kønt på bare sommerben..

mandag den 28. juni 2010

Elefant bamsen = mors og fars redning.

Endnu en weekend er gået. Jeg syntes at efter William har rundet de 6 måneder, er tiden bare fløjet afsted. Måske fordi det bliver nemmere og nemmere?! Det er i hvert fald ikke så omstændigt mere - det er nemmere at tage ud, eftersom han er længere vågen og kan spise mere normalt. Alt skal ikke pureres til ukendelighed mere og det er bare fantastisk.

Weekenden bød på housewarming hos Rasmus kusine. Det var rigtig hyggeligt og William blev som sædvanlig kastet rundt mellem de forskellige familie medlemmer. Han er begyndt at være meget mere forbeholden med hvem han kaster sine smil til og der blev ikke delt mange ud i lørdags. Der hersker heller ingen tvivl om hvem han føler sig tryg ved og hvem der absolut ikke skal komme for tæt på; først begynder mundvigen langsomt, at bevæge sig nedad. Så skuler han over til mig eller Rasmus og så sætter han i et stort hyl. Munden er stadig nedad. Han kan simpelthen se så ked ud. Efter housewarmingen kørte vi til min kusines sommerhus ved Burresø. Altså LIGE NED til Burresø. Det er sådan et lækkert sted og William slappede mere af her og kravlede den kæmpe græsplæne rundt sammen med kusinens største pige, mens den mindste legede på tæppet. Vi fik grillet og hygget og så gik turen eller igen hjem mod Købehavn. William faldt selvfølgelig i søvn i bilen og når det sker, håber og ber vi til at vi kan løfte ham stille og roligt op i hans seng, UDEN HAN VÅGNER. Af og til går den, af og til går den ikke. Jeg havde selvfølgelig givet ham nattøj på oppe i sommerhuset, inden vi kørte. Rasmus spænder selen op og - BLING - Williams store, flotte blå øjne er vidt åbne. Hmmmm... Nå op af trapperne og ind og rulle ned så værelset bliver mørkt. Et signal til William om at nu skal han sove. Han får en flaske og jeg ligger ham over i sengen. Fredags putning sidder stadig i tankerne og det er nøjagtig hvad jeg frygter, skal gentage sig. Tre timers putning - det villle jeg ikke kunne orke igen. Men den lille fyr lagde sig ned, fik en elefant bamse og faldt glad og rolig i søvn. WHAT? Det har vi så ikke prøvet i lang lang tid. Søndag aften gentog det hele sig; mad, putning med elefant bamse og sove uden brok. Hvorfor i al verden har vi ikke givet ham lige den bamse noget før? Altså han har jo sin soveklud og vi har prøvet alt muligt andet; Pillow Deep Sleep Mist (eller noget i den retning) fra Body Shop, købt alverdens natlamper, synge, ae og endda givet ham alle mulige andre bamser. Meeeen næ nej, det var kun lige den bamse der duede. Den er vist pt det mest elskede legetøj - både af William men såmænd også af hans mor og far.

fredag den 25. juni 2010

Tror du på spøgelser og guldkorn?

PUUUUUHAAAAA - ja så blev William puttet sådan lige omkring kl 21.30 !!!!! Jeg er ved at gå til over den putning og den nattesøvn. Han vil bare IKKE sove - han vil derimod gerne stå op, kaste sin sut ud at tremmesengen og skrige og græde i vilden sky. Det er bare ikke sjovt. Han vil også meget gerne græde og vågne 60 gange om natten. Efterhånden kan jeg mærke at min lunte bliver kortere og kortere. Jeg orker ikke det her show ret meget længere - og det kan den stakkels William jo mærke. Hvilket sikkert for ham til at flippe endnu mere! ØV ØV ØV... Jeg er efterhånden begyndt at fundere over, om der mon er spøgelser der hvor hans seng står. Eller om der er sket et mord der for mange, mange år tilbage og ånderne stadig er der. Jeg kender et par der havde en nogenlunde lignende situation. De fik en clairvoyant til at gennemgå værelset og hun fik dårlige "vibes" fra det sted drengens seng stod. Derfor rådede hun dem til at flytte sengen, og siden har det ikke været noget!
Mandag får vi sundhedplejerske på besøg- håber hun har lige de guldkorn vi kan bruge for at få en vellykket putning og en nogenlunde nattsøvn. Man kan vist roligt sige at jeg er et styks træt, udkørt, uoplagt mor, veninde og kæreste, uden særlig meget overskud. Hvilket i dag resulterede i at jeg måtte "smide" min veninde ud af min lejlighed og aflyse vores aftale. Hun måtte desuden viderebringe beskeden til den anden veninde, der var på vej hen til mig. Det er bare for surt! Jeg havde sådan glædet mig til at sippe the og snakke. De er nu taget i biffen og får forhåbentlig en fantastisk aften alligevel.
Jeg smutter vist bare i seng nu - og krydser fingrer for at William sover bare en smule bedre end de sidste nætter.

William griner af ELLE..

Kender i det, at se en veninde man ikke har set i alt for lang tid og som man faktisk ærger sig over ikke at få set særlig tit? Man savner vedkommende rigtig meget og når man så får lavet den aftale og ses som aftalt, er det bare helt fantastisk og man bliver nærmest helt høj efter "daten". Det har jeg nu oplavet to dage i træk med to forskellige veninder. Det bedste ved det er, at selvom der er sket så meget i tiden man ikke har set hinanden, så formår vi stadig at få ordnet verdensitutationen, oplevelser, nye fyre (altså for deres vedkommende), William og andre betydelige ting i vores liv. Og i aften sker der så igen. Jeg får besøg af Vibeke(www.discountliv.blogspot.com) og Rikke(www.hollandogvindueskarme.blogspot.com). Det vil jeg glæde mig til!
William lavede det sjoveste igår; jeg sad og læste det nye ELLE og William kom, interesseret kravlende imod mig. Han var meget nysgerrig, for han skal i hvert fald ikke gå glip af noget. Og hver gang jeg bladrede, var han helt smadret af grin. Han grinte bare så højt og så meget. Jeg var helt solgt. ELLE blev læst mange gange og meget hurtigt alt imens den lille fyr var flad af grin hver eneste gang jeg bladrede siderne. Det er da for kært.

onsdag den 23. juni 2010

Beskudt af vandballoner..

Jeg har helt snydt jer for den her historie. Måske fordi episoden skete på en af sidste weekends hektiske dage. Nå men det gør den ikke desto mindre, mindre sjov eller nævneværdig.
Jeg var på vej hjem fra metroen med en dejlig lille William i barnevognen der var langt væk i drømmeland. Og lad mig lige nævne, at dagen allerede der havde budt på sine udfordringer. Humøret var ikke lige klar til spas og løjer. For det var hvad der ventede mig, næsten lige uden foran mit hjem. Gården før min skulle kun passeres så var jeg hjemme. William sov stadig og netop da vi passerede gårdens port, blev der kastet en vandballon efter mig og barnevognen! Jeg kiggede straks til højre, hvorfraa vandballonen kom flyvende og så 3-4 drenge spæne afsted. Jeg nåede akkurat ikke at løbe ind af porten, før døren smækkede i.
William vågnede heldigvis ikke at det høje skrig jeg udslap, da jeg fik chokket. Og så var det jeg besluttede mig for at vente på de møgunger. Så der stod jeg, ved højlys dag og med William sovende i sin barnevogn, intetanende om sin mor der nu stod på lur efter drenge, der havde lavet narrestreger. Det kogte simpelthen i mig. Og folk der gik forbi, må da have undret sig gevaldigt over, hvorfor jeg stod der sammenkrøllet, skulende og på lur op af væggen ved siden af porten. Jeg ventede blot i 5 minutter - så åbnede porten sig stille og roligt og jeg kunne se drengenes forsigtige blikke og bevægelser. Og pludselig sprang jeg frem og løb efter dem ind i porten mens jeg råbte " SÅ STOPPER I DET DER LIGE NU I SATANS MØGUNGER - ER I MED?!" Jeg fik faktisk fat i den største, men han slap desværre fri. Jeg råbte så højt at jeg faktisk blev forbavset over min egen stemmes kraft - det lød næsten som en mands. Jeg håber det var den rungen i porten der fik den til det. Og drengene spænede afsted som om de havde ild bagi. Lad os håbe det var den sidste vandballon de kastede den dag- møgunger!
Tænk når William finder på alle mulige ting og narrestreger - hvis han ligner sin far, fra da han var lille, bliver det ikke få og i det små. Puha - godt der er lang tid til!

tirsdag den 22. juni 2010

Nye sko... med gylp på..

Jeg har længe ledt efter en sort pump med en tilpas hæl, som får mine ben til at virke længere og fastere og som min dårlige fod samtidig vil elske. I dag fandt jeg dem. Jeg har kigget på dem længe, dog i en brunlig udgave. De er fra H&M og har før kostet 170,-. I dag var de på tilbud til 50,- - og så i sorte! Det er jo nærmest en forærring og de tiggede altså om at blive købt.

Desuden fandt jeg denim leggins fra Pieces, der normalt koster 199,- til 75 ,- to par tog jeg. Et par i sorte og et par i sort-denimwash look. Derudover en taske til 50 kr,- i strå.

Skoene blev selvfølgelig straks prøvet da jeg kom hjem. Og mens jeg spankulerede rundt, men William på armen og beundrede mine fine nye sko og mine meget lækre ben, var det jeg fik øje på noget underligt hvidt på skoens snude. Det var GYLP! William syntes det var mægtigt sjovt at sidde og gynge på armen. Og måske han også syntes om skoene - han kvitterede i hvert fald med en ordentlig gylper. Men så er de selvfølgelig også budt velkommen og inviet.

Desuden har han læst i mit Eurowoman - eller han er kun nået til forsiden som dog også er fuldstændig gnavet i stykker. Drengen syntes at have god stil..


mandag den 21. juni 2010

De satans børn..

Ja - altså William er ikke inkluderet i den gruppe. Joh måske lig om natten - der er han en lille (sød) satan. De børn jeg kalder for sataner, er dem der vækker William mens han sover i sin barnevogn. Og nej nej de gør det jo ikke bevidst, men nøj hvor er det irriterende! Han står og sover i sin barnevogn nede foran vores vindue, i gården vi bor i. Gården er også hjem for mange andre børn og de skal selvfølgelig have lov til at lege og pjatte - især nu hvor gården er blevet renoveret, kan jeg godt forstå de benytter sig så meget af den, som de gør. Meeeen - behøver de små piger på omkring de 7-8 år, at lave the-selskab lige hvor han sover? Med deres medbragte dukker, tæpper, barnevogne og fnidren og fnisen og ægte tøsehvin. NEJ!, det gør de bestemt ikke. Så jeg måtte hænge mig ud af vinduet og derrigerer de små piger væk som en eller anden skrap, gammel 80-årig krage, der ikke har bedre at tage sig til end at brokke sig. De søde piger skyndte sig dog hurtigt væk. Hver gang de siden hen har gået forbi mit vindue og Williams barnevogn, har de forsigtigt skulet op på 2.sal for at se om mig, den gamle sure, gnavne krage igen stod på lur for at jage dem væk. Jeg kunne næsten se rædsel i den ene piges øjne. Jeg syntes nu jeg var i min ret til at smide pigerne væk - for det er jo synd for William han ikke får nok søvn. Så bliver han sur og endnu mere træt og det er da også ganske synd for mig, der så ikke får slappet af(hvilket faktisk sker sjældent - er i klar over hvor meget vasketøj sådan en lille dreng får kastet af sig, i løbet af en dag? ) og koblet af.

Andre gange har det bare været tilfældige børn der løber forbi og skriger og råber ualmindeligt meget. Og selvom jeg kan mærke jeg bliver irriteret indeni, så tager jeg mig selv i skindet. For de skal jo have lov til at lege der, selvom der står en barnevogn. Jeg vil prøve at lære William, når han når den alder, at være lidt hensynsfuld og prøve at skrue ned for volumen i stemmen. Det er der jo en anden mor der vil sætte pris på.

Der er også voksne imellem, der også kan vække ham. Jeg har dog ikke tysset på nogle endnu - det vil være lidt grotesk at hele gården skal lege stilleleg mens han sover sine tre lure i løbet af dagen - grotesk men yderst dejligt.

En udhvilet William er lig med en glad William - og det er ham vi helst vil spendere timerne sammen med. Jeg har helt glemt at nævne at han vinker nu. Det er et lidt utraditionelt vink med royale aner - det passer hans mor meget godt, der er skabsroyalist. Han er så sød når han gør det...

søndag den 20. juni 2010

En mors bekendelser..

Sikke en skøn weekend. Vi har haft besøg af hele familie fra Jylland og vi har bare hygget os. Der var grill fest lørdag hos os hvor resten af familien fra sjælland, stødte til. Alle havde noget med og menuen bestod af hjemmelavede burgere, grillspyd med rejer, aioli, lækker salat, grillet kylling, forskellige slags pølser, hummus, bruschetta og dejligt hjemmebagt brød. Bagefter var der is, selvfølgelig vanilie og regnbue, med vafler, jordbær og bounty kage. Hold nu op- der var så meget af mad og det smagte alt sammen fantastisk.
Regnen klarede vi med hjælp fra pavillione - dem kunne vi vist ikke have undværet. Nogle der sagde sommer i danmark? Jaah jeg vil se det før jeg tror det.

Derudover snakkede jeg som sædvanlig om bøger med Rasmus' mor. Hun læser rigtig meget, mange forskellige genrer og er ikke bleg for at anbefale. Som sagt, læser jeg " Sneblomst og den Hemmelige Vifte" på hendes opfordring og den er helt fantastisk. Denne gang havde hun læst en bog af Maren Uthaug ," 100 hemmelighed om at være mor". Bogen, som er fra 2009, er fuld med bekendelser fra mødre der feks. har glemt deres barn foran bageren, ligesom Maise Njor fortæller i bogen. Eller hende der smider popcorn ud over hele gulvet, så barnet er fuld beskæftiget og hun selv får mere tid til sig selv. Jeg ved ikke med jer, men jeg skal helst sikkert have fat i den bog og skraldgrine over bekendelserne.
Og så var det jeg gik mig selv efter i sømmene; hvad gør jeg som kunne være bekendelse nummer 101, 102,103 osv. Nu skal i bare høre:
101: jeg tænder måske lidt for ofte for fjernsynet om morgenen, skruer højt op så William bliver fanget af det, så jeg selv kan vågne om morgenen(drengen vågner jo kl 05.30 i øjeblikket - ikke engang Disney Channel er igang på det tidspunkt!!) og få lidt alene tid med min computer.
102: jeg lader ham lege med mine tæer og nogle gange bider han i dem, også selvom de måske ikke er de reneste og lækre som nyvaskede. De er gode til at distrahere ham og det giver mig lidt mere tid til at se Americas Next Top Model på Tv3.

Umiddelbart kan jeg faktisk kun finde på de to. Men jeg kan sikkert finde på flere, hvis jeg gik i tænkeboksen.
Jeg har feks. lig snakket med en skøn veninde der har en lækker datter på ca 1 år. Hun har siddet og tudet over det royale bryllupp der var i Sverige i går- altså hele dagen som hun pointerede. Og missede ikke engang brudevalsen kl-meget sent i nat. HUn havde lidt dårlig samvittighed over for sin datter. Hun følte hun havde brugt hele dagen på at se fjernsyn og ikke givet sin datter den opmærksomhed hun eller ville have givet hende, hvis det nu ikke havde været for det bryllup. Jeg syntes det er helt i orden! Det skal lige siges at hun var alene mor i weekenden(faderen var draget til Jylland) og hun er fra Sverige, så det er da klart hun havde brug for at koble lidt af. Jeg havde nok gjort det samme og krydset fingrer for at William havde sovet 4 timer i træk til middagslur. Eller lad mig sige det sådan - jeg HAVDE gjort det samme hvis ikke dagen stod på grill og familie hygge. Er der forresten nogle der ved om det dersens bryllup bliver genudsendt?

torsdag den 17. juni 2010

Verdens dejligste dreng..

Det bliver et meget kort indlæg i dag..
Svigerfamilien er på vej fra Jylland, Rasmus er oppe og blive tatoveret og jeg har fiset rundt som en skoldet skid hele dagen for at gøre rent, købe ind og købe gave til Williams faster og fætter

Så derfor smider jeg lig nogle skønne billeder ind af verdens dejligste dreng. Simpelthen. Det kan ikke siges mere præcist.






onsdag den 16. juni 2010

Hjulene på bussen kører rundt, rundt, rundt....

- og meget tit forbi én! Der er nemlig altid fyldt op på barnevognspladserne i bussen - og idag var ingen undtagelse. To busser kørte forbi, fordi der ikke var plads.
Og når man så for lov til at komme op i den forjættede bus, så glor folk på en, især dem der har sidde på de der klap-ud sæder, hvor barnevognen skal stå. Jeg tror det er fordi de syntes at vi fylder. Barnevognen fylder, moderen fylder fordi hun gerne vil stå tæt på sit barn og barnet "fylder" i den for stand at det måske skriger, laver lyde osv. Og "ihhh hvor tager det lang tid at få den skide barnevogn op i bussen og ud af bussen" - jeg kan se at de tænker det!
Og det er faktisk ikke kun i bussen, barnevognen og moderen er irriterende for andre. Næ nej, hvis man går i butikker, hvilket barslende mødre oftes gør om formiddagen, så er man også irriterende. Bemærk lige at jeg skrev om formiddagen - ja for der er butikkerne og busserne altså "reserveret" til pensionister og barnevogne. Og så kan vi altså ikke være irriterende!
Men foreksempel idag var vi i Gina Tricot(jeg ved godt jeg havde lovet aldrig mere at tage William med på shopping - det ser vi lig igennem fingrene med, okay? ) Og jeg kunne mærke at jeg var en stor undskyldning fordi jeg havde barnevognen med. Jeg følte mig til besvær for de andre shoppende. Folk kiggede, masede sig forbi(så find dog en anden vej, tumper) og rullede med øjnene. Og der tænkte jeg, at det skal bare være slut med at være frøken flink i butikker og andre steder. Barnevogne har ligeså meget ret til at køre på fortovet og være i Gina Tricot som alle andre. For ikke at snakke om bussen!
Fra nu af vil jeg ræse imod dem der ikke vil flytte sig, ej altså ikke dem der smiler og er søde og sådan. Men dem som ruller med øjnene og sukker højlydt - dem vil jeg irriterer endnu mere. Måske endda af og til komme til at køre deres fødder over så de forstår at de er ikke de eneste i bussen, butikken eller på fortovet.

Pernille - den sure shoppende mor.

tirsdag den 15. juni 2010

Husmoderens syslerier.. og ødelæggelser..

Jeg har igen ødelagt noget. Jeg tror faktisk at alle der kender mig, har fået noget ødelagt af mig. Det er altså IKKE med vilje. Jeg er bare klodset af natur - lad os håbe William ikke arver det fra mig. For hvor er det bare pinligt og meget ubehagelidt at ødelægge ting af værdi, både affektionsværdi men også afsindig dyre genstande som kan være uerstattelige. Det er faktisk både pinligt for mig og for dem der sker for.
Nå men for nyligt skete det så igen. Jeg skulle atter igang med at lave grød og hummus(det laves i spandevis herhjemme) og jeg lånte så Ramus gode kokke-blender. Snurre snurre snurre rundt med hummus i blender- noget sætter sig fast og jeg tager straks en ske for at få gang i massen igen. IMENS BLENDEREN KØRER!! Kender i det at mens man er ifærd med at udføre en handling, som måske ikke lige er verdens bedst utænkte, så kan man faktisk godt se man er på glatis?! Puha! Stakkels blender udstødte en masse ubehagelige lyde og færdig kaput slut var den.
Altså Rasmus er jo efterhånden vant til at jeg ødelægger, taber og smadrer en masse ting men derfor var det ikke sjovt at fortælle ham om hans ødelagte blender. Han tog det dog okay, dog med det sædvanlige udbrud, " Ej Pernille" med tilhørende bebrejdende øjne.
Så kom dagen i dag hvor jeg besluttede mig for at jeg måtte bøde for min fejl. Jeg skyndte mig op i Punkt 1, hvor min venindes kæreste arbejder og han var så sød at finde en god blender til Rasmus og oveni købet give rabat. TAK ! Og hvor blev han glad ham der Rasmus. Den står meget fint på køkkenbordet. Så kan der laves grød igen, hummus og smoothies.
Fremover har jeg tænkt mig at erstatte der jeg ødelægger hos andre. Det er da bare god stil. Øhm - jeg vil bare lige nævne at det altså ikke virker med tilbagevirkende kraft. Det ville blive alt for dyrt. Så til alle dem hvis ting jeg har ødelagt :

UNDSKYLD!

mandag den 14. juni 2010

Kampen med hylden..

William vågner jo stadig om natten og det er sådan set okay. Han får mad en gang og skal så have sin sut en gang imellem. Hvis der er for meget lys hos ham, tror han han skal holde fest. Ligesom dengang jeg skiftede hans ble kl 04.00 om morgenen og han begyndte straks at klappe og grine - nu syntes han det var på tide at stå op. Det syntes hans mor IKKE!
Så derfor har vi valgt at gøre det ret mørkt, der hvor han sover, så han forhåbentlig forstår at når det er mørkt, så er det nat og så skal der soves.

I nat vågnede han så igen, skulle have sutten og selvfølgelig kunne jeg bare ikke finde den! Han blev mere og mere tosset og jeg gennemsøgte hans seng masser af gange. Den var der ikke! PANIIIIIKKK!! Nå hive sengen ud fra væggen og så ville jeg kigge der og stoppe sutten i Williams mund, i håb om han faldt til ro og sove laaaaang tid endnu. I min paniske færden rundt om sengen i mørket, knalder jeg( og jeg mener virkelig KNALDER) mit hoved ind i siden på en hylde. Og jeg råber straks ' RRAAAAASSSSMUUUUUUSSS', i et særdeles højt toneleje for at overdøve Williams brokken og skrigen. Jeg fiser ud på badeværelset med en kæmpe frygt for at jeg har slået hul i hovedet. Og med forsigtige fingrer, mærker jeg efter og kigger i spejlet ; nej der var intet af se. Dog gjorde det stadig sindsygt ondt!! Nå vi fik givet William mad( ja han var så sulten, det havde hans uopmærksomme mor så ikke lige kunne læse ud af hans skrig - åhhh), puttet ham og vi gik i seng igen.

Her til morgen var jeg så meget bekymret for min smukke pande. Var den nu helt blå og gul og hævet? Nej - ingenting at se. Og hvis der kommer noget, så er det godt mit pandehår kan dække det. Hovedpinen er dog ved at komme snigende så nattens kamp med hylden, har stadig sat sine spor.

Morgenen har ellers budt på, udover hovedpinen, en oversavlet telefon. Ja den blev faktisk så oversavlet at tastaturet ikke virker, den flipper ud og åbner musik mens jeg febrilsk prøver at slå den på lysløs - William er blevet rigtig hurtigt og det sjoveste at lege med, er jo selvfølgelig det man ikke må lege med.
Telefonen bliver nu kastet over i hans legetøjskasse(altså først bliver den sprittet af) og så kan han savle den endnu mere til mens jeg henter en ny. Har faktisk en til reperation - heldigivs.
Han må da være verdens yngste der har sin egen mobil telefon hva'?

søndag den 13. juni 2010

Forventningens glæde..

Lad mig sige det sådan; når jeg får muligheden for at komme ud og skeje ud, så skal det gøres ordentligt. Der skal sættes tid af til at ordne mig og dagen efter skal også reserveres til tømmemænd og søvn. Og efter November( ej faktisk også de 9 måneder før det) hvor William blev fast inventar, påskønner jeg rigtig meget at komme ud alene, sammen med venner og veninder.

Igår var der lagt op til den helt store tur; genforening med den gamle folkeskole og bagefter i byen med yndlings gå-i-byen veninde. Som også er så meget yndlings på mange andre punkter. Jeg havde glædet mig så meget, lige indtil min veninde lagde sig syg. Øv øv øv. Jeg tror at skuffelsen i mit ansigtsudtryk talte for sig selv. Nå okay, men der var jo altid gensynet med folkeskolen og jeg gjorde mig klar. Som altid er der bare ikke nok tid og jeg måtte undvære neglelak, for hvad nu hvis William ville op og kysse og putte med mig- så ville der jo komme ridser i lakken og jeg kan altså ikke sige nej til den skønneste dreng i verden.

Afsted på cyklen i finest orden.

Ankommer til restauranten. Selvfølgelig den samme som vi spiste på, på vores sidste skoledag.

Indser at der bare ikke dukker særlig mange op.

Indser samtidigt at jeg har glemt min telefon derhjemme, Rasmus og William kommer og afleverer den til mig. SÅ SØDT!

Hygger alligevel med de få der er - faktisk er det skidehyggeligt.

Betaler regning - de spørger om drikkepenge via dankortsbetalingssystemet - øh nej. Der var ingen service ydet(læs: sure miner fra personalet og en vis ugidelighed over deres betjening), og dermed ingen drikkepenge fra mig.

Videre på cafe - vil have Pina Colada(absolute yndlingsdrink) - selvfølgelig udsolgt.





Får en gin&tonic.

Snakker om gamle dage og imens prøver at finde ud af andre aftaler til senere på aftenen.

Stemningen er hyggelig, men det bliver jeg ikke i festhumør af.

Beslutter mig for at køre hjem under dynen til Rasmus, lægger Julie Sandlau øreringen i tasken som en endelig indikation på, at aftenen for mit vedkommende, er slut.

Kommer hjem til et helt mørkt hjem, tager makeup af, tjekker dagens nyheder og lægger mig til at sove.


Aftenen endte slet ikke som jeg havde forventet. Skuffelsen var stadig at spore i mig der jeg kom hjem. Jeg var lige inde og tjekke til William - ih hvor er han dejlig når han putter. Så smuttede jeg under dynen til Rasmus og faldt i søvn.

Da jeg så vågnede imorges, var skuffelsen helt væk og erstattet af glæde over jeg nu kunne stå op med de andre, ikke havde det dårligt og var helt indtørret af alt den alkohol jeg ellers ville have fået, hvis jeg var gået videre. Det var simpelthen skønt at få lille, glade William op mellem os i sengen og høre ham grine og pludre. Vi spiste morgenmad sammen og nu ligger hele dagen for os og vi kan lave lige nøjagtig det vi vil - uden tømmermænd, hovedpine og et lænset dankort.


God søndag til alle ( og jo, det er søndag. Har været henne og dobbelttjekke i kalenderen)


Pernille..

torsdag den 10. juni 2010

Barselshjernen på spil igen..

Opmærksomme Vibeke mindede mig lige om at det kun er torsdag idag - og ikke fredag som jeg skrev i den tidligere blog..
Og dermed skete det så igen.. Endnu engang tog jeg fejl af dagene. Som da jeg engang ønskede en medarbejder i matas, god weekend. Hvorefter hun påpegede at det altså kun var onsdag og jeg blev rød i kinderne og undskyldte med at jeg var hjemme på barsel.
I følge min kæreste hedder det barselshjerne. Normalt siger man vist ammehjerne, men da jeg kun ammede 5 dage blev det hurtigt omdøbt til barselshjerne..
Nå men bær over med mig - er åbenbart ramt af et hårdt tilfælde af barselshjerne :)

Sanseriet på Nørrebro..

Vores lejlighed er i øjeblikket et stort sanseunivers for William. I hvert fald efter hans mening. Han rører ved alt, tager alt i munden og tager alt ud af reoler. Han nyeste påfund er at han kravler fra stuen og ud til mig i køkkenet. Meeeeen på vejen skal han lige hive nogle af hans fars kogebøger ud af reolen, hvilket simpelthen er blevet et fast ritual på vejen. I øjeblikket er han meget interesseret i "The Foie Gras Project", en ostebog og "COCO". Imorges havde han dog en mindre kontrovers med Foie Gras bogen. Den overfaldt ham vist og William kvitterede med at skrige og græde - det syntes han var for groft!!


Han har også fået sin første tand ! Mors store dreng. Det går alt for hurtigt det her og samtidig er det fedt at han kan mere selv, kan aktivere sig selv. Også selvom det betyder en masse bøger ud over hele stue gulvet og derefter oprydning bagefter. Vi er af den overbevisning at han skal have lov til at undersøge vores hjem- selvfølgelig med måde. Vi har fjernet farlige ting, ting vi ikke vil miste og bøger som er uerstattelige for Rasmus. Og jeg skal nok lige blive lidt bedre til at huske at samle hårnåle op fra gulvet - heldigvis ingen skade sket og jeg ER blevet god til det!

Han skal have lov til at føle og sanse tingene og når han så bliver gammel nok, bliver han GRUNDIGT introduceret i kunsten at rydde op efter sig selv...


Igår blev strøgturen erstattet af en tur i frederiksberg centret - hvor mig og William opholder os ret meget så det var faktisk ikke særlig spændende! Det var det triste regnvejr - ej snarere dagslange skybrud der satte en stopper for mine planer. Og hvorfor er der egentlig ikke en Gina Tricot i det center? Det kunne de da godt unde os hjemmegående mødre - det ville gøre udflugten til det gamle, velkendte center, en hel del mere interessant. De kunne feks. lukke Red&Green butikken. Sejlertøjsbutikken er altså ikke særlig tit besøgt - jeg holder nemlig -øje med det hver gang. Så kunne de slå væggen end til herretøjsbutikken og vupti - der kunne Gina Tricot da lige være.Jeg må da straks gå igang med at skrive et brev til centrets bestyrelse.


God fredag...


Pernille

tirsdag den 8. juni 2010

Home alone..

Ahhh - William sover og Rasmus er ude.
Det er bare for skønt at være alene, lægge neglelak, ansigstmaske og stene fjerner.. Sikke jeg værdsætter min fritid og alene tid efter vi har fået William. Ligesom træning også pludseligt er blevet meget sjovere - endnu et frirum til sig selv.
Imorgen skal William passes af sin mormor næsten hele dagen. Jeg skal på hospitalet(døjer med en MEGET dårlig ankel) og før det tager jeg et smut ind til byen hvor jeg skal tulle rundt i min egen verden, været et med København og slentre ned at de små, brostensbelagte gader der oser af charme, lækre butikker og interesante mennesker. Og så helt uden barnevogn! Det vil altså sige at jeg slipper for at blive rystet voldsomt, helt ind i mine knogler som jeg ellers plejer når turen går igennem københavns broer, der alle er belagt med brosten mange steder. Næ nej- imorgen står den på stor lækker taske over armen(modsat pusletaske over styret), en smule hæl(modsat praktiske gå-langt sko) og masser af lipgloss, helst med overdrevet meget glimmer( hvilket bare er umuligt på barnevognsturen, for William er bare så sød at jeg er nødt til at kysse ham hele tiden, og det er jo ret synd for drengen at han skal være klistret ind i gloss fra Lancome. Plus det er jo sindsygt dyrt det der Lancome lipgloss.)
Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt meget - så må vi se hvad hospitalsturen byder på. Den spekuleres der i hvert fald først over EFTER daten med København City...

Kryds fingrer for godt vejr, så min lipgloss glimter og blænder alle på sin vej imorgen og mine flotte solbriller kan flashes..

Pernille .

mandag den 7. juni 2010

H&M kjolen.. WAUW

Her er kjolen til den fantastiske sum af 39,95,-.. Det er da et køb der vil noget!


Læsning til sommerferien - eller regnferien!

Nå - vejret byder jo ikke ligefrem på lækker sol, strand og sommer.. Derfor vil jeg dele min yndlingsforetagelse, hvilket i øjeblikket er læsning, når nu vejret arbejder os imod..

I øjeblikket læser jeg:



ELLE: behøver vist ingen nærmere introduktion..

KERNESUND FAMILIE:Totalt øko-parabenefri-nul-medicin-naturlig-mad og livstils bog. I øjeblikke revurderer vi vores livstil og hvilken vi skal give videre til William. VI henter inspiration i bogen, som jeg ellers altid har bandlyst da jeg syntes den kan være nok så ekstrem. Men et ekstra kig i den igen, nu med nyt og positiv syn, fandt jeg faktisk bogen uhyggelig spændende, inspirerende og slet ikke så slem endda. Første dag vi er igang, er faktisk idag.

SNEBLOMST OG DEN HEMMELIGE VIFTE: jeg er normalt ikke den store boglæser. Der skal meget til at fange mig og det må man sige at den her har! Jeg har fået den anbefalet af Rasmus' mor og den er helt fantastisk. Jeg er blevet helt indhyllet i den gamle, kinesiske verden fra 1800-tallet, hvor bogen foregår. Bogen beskriver det barske kvindeunivers der hersker i provinserne i Kina og følger den unge pige Lilje og hendes laotong, en veninde for livet, Sneblomst. Den er simpelthen helt fantastisk!

Håber i kan få lidt inspiration ..

Pernille

ps: William har lært at klappe nu - det er simpelthen SÅÅÅÅÅ sødt. Ser om jeg ikke kan optage det og lægge en video ind på bloggen !

søndag den 6. juni 2010

Supermor - hvilket tit ender med det modsatte...

Følelserne i den her weekend er gået op og ned som bølger på havet. Der har været havblik- stille, roligt, smukt og perfekt. Der har været strøm- stress, nå en masse ting, følge dagsrytmen og så har der været bølger -endda med skum på toppen- tudeture, overmegameget stress, irritation og frustration. Og rækkefølgen på havets og mit temperament som skrevet ovenover, har fulgt dagenes rækkefølge i weekenden. Nu er jeg dog vendt tilbage til undgangspunktet med havblik- ved hjælp af en beroligende stemme i form af min kærestes, der lige nu er meget langt væk - så langt væk som i et tog på fyn..

Disse følelser skyldes mine alt for høje forventninger til mig selv. Inden jeg gik på barsel, var der en kollega der sagde disse ord til mig: " Husk at du er en god mor uanset hvad. Du må aldrig tænke du ikke er god nok, for det er du og du gør dit bedste". Dette råd kom fra en erfaren kvinde, uddannet som pædagog og mor til 5. Den sætning har kørt igennem mit hoved mange gange siden men alligevel formår jeg ikke altid at efterleve den. Jeg vil gerne være hende der har gjort rent, vasket tøj, lavet mad, leget med William, handlet ind og gjort mig lækker inden min kæreste træder ind af døren. Af og til lykkedes det, andre gange ikke. Og i dag skulle være dagen hvor bølgerne fik skum på toppen, tuderiet frit løb og frustrationerne ingen ende ville tage. Og ved i hvad grunden var ? - ingen tid til at rydde op, en William der ikke ville sove, et hår med masser af krus i og en tårnhøj vasketøjsbunke. Så ramlede Pernilles verden lige!

Imaget om en supermor er det alle mødre prøver at leve op til- hvad enten de vil stå ved det eller ej! Tit ender det bare med at jeg får kortere lunte overfor William, får skyldfølelse over de ting jeg ikke når og bliver i trist og dårligt humør. Jeg tror jeg ligger begrebet supermor på hylden for noget tid.

Dog havde jeg, inden jeg blev mor, et klart billed af hvordan jeg gerne ville være som mor. Der var seks overordnede punkter jeg VILLE overholde:

1: Være en lækker mor, uden for meget gylp på tøjet, fedte hår, ingen makeup og ingen udstråling.

2: Have tid til mit barn og inddrage ham i så meget som muligt(ligger lidt længere ude i fremtiden)

3: Pleje mit parforhold og holde gnisten ved lige.

4: Sørge for god kost med lækkert, hjemmelavet mad, sundt og varieret!

5: Se mine venner og undgå at tale for meget om barn, bleer, gylp og manglende nattesøvn.

6: At mit barn skulle være frækt, glad, nysgerrigt, have mod på livet, have selvtillid og være nem.


Indtil videre syntes jeg jeg klarer 1-4 meget godt, 5'eren vil jeg lade mine venner bedømme og 6'eren er indtil videre også lykkedes - sådan da. Af og til er han rigtig nem, andre gange ikke så nem. Men det er jo også udfordringen ved at få børn..


Dejlig søndag til jer alle..


lørdag den 5. juni 2010

Alenemor, kageorgiet og cirkus..

Denne weekend har været planlagt i lang tid: Rasmus er taget til jylland og jeg har tøsehygge med kagebord som tema og søndag står den på cirkus.. Det er godt nok et pakket skema. Oveni kommer det at William har svært ved at sove om dagen, nu hvor det er så varmt. Jeg fik heldigvis hjælp af min fantastiske kusine til kagebordet og alle gæsterne havde da også noget med hver - men hold nu op hvor jeg piskede rundt hele formiddagen.. Nu er det så veloverstået og jeg har puttet William og sidder nu i sofaen med benene oppe og spiser resterne af den lækre hindbær cheese cake jeg har lavet til dagens anledning.. Imorgen står den på cirkus - hvad der venter ved jeg faktisk ikke men det er med Rasmus' onkels familie og det er altid hyggeligt. Plus William får stimulans fra andre end hans moar.
Indlægget bliver kort i dag - jeg er simpelthen bare så træt og desuden er der De danske Hollywoodfruer på Tv3 - simpel, overfladiske underholdninger der ikke kræver noget, udover et træk på smilebåndet af og til, pga deres dumme udtalelser, påtagede hollywood accent og enormt indholdsrige liv- eller nok manglen på samme.
Dog vil jeg slutte af med 5 ting jeg elsker og 5 ting jeg ikke elsker:

ELSKER :
1: At se på William mens han sover.. altså fordi han er sød, ikke fordi jeg har fred.
2: At savne Rasmus - det gør det nemlig 10 gange så skønt at se ham igen.
3: Veninder man har genoptaget kontakten med og som man faktisk bare har det helt fantastisk med.
4:
5:

IKKE ELSKER:
1: At mine ben stadig er skummetmælksfarvet - for ikke at snakke om resten af kroppen..
2: At hindbær cheese cake feder ufatteligt meget - netop som det er gået hen og blevet min nye yndlingskage.. SUK
3: Den dårlige samvittighed over ikke at have trænet OVERHOVEDET i denne uge + indtagelse af for meget lækker kage..
4:
5:

Nå kunne kun umiddelbart komme på 3 af hver.. Måske kommer der mere på de følgende dage..

God weekend!

torsdag den 3. juni 2010

H&M med William..

Dagens tur gik til det lokale center hvor der altid gøres stop i H&M. Jeg fandt en rigtig lækker kjole, med sort hvid mønster og lagde den over barnevognen. Jeg tog endnu en tur rundt i butikken, blot for at se om der var nogle bøljer og stativer jeg havde misset, inden jeg trissede op mod kassen. William sad selvfølgelig i barnevognen og selvfølgelig med selen på. Uden den ville han have styrtet ud over mange gange - han er simpelthen så nysgerrig og det nyeste påfund er at rejse sig op ad ting, feks. stroppen fra pusletasken, der hænger over barnevognsstyret, akkurat så William kan nå den. Han hiver som en gal i den for at komme op og hvis den ikke er tilstrækkelig, prøver han at kaste sig ud over siden på vognen- han syntes det er mægtig morsomt- jeg syntes det er meget upraktisk - især i butikker, ikke mindst H&M. William har vist fået masser af tøj i hovedet i dag mens jeg er kørt forbi diverse rækker med tøj, det kan han jo takke sin nysgerrihed for.
Nå men den fine kjole, der iøvrigt også er rigtig flot på og til 39,95,-, hang der over styret. Jeg kom op til kassen og gav kjolen til ekspedienten. Hun scannede og scannede stregkoden, igen og igen uden held. Og der var det så jeg opdagede hvorfor ; hun stod med den mest oversavlede, klamme prisseddel mellem fingrene - den var simpelthen så våd at tallene(eller hvad der nu gør at stregkoder virker) var visket væk!! Hun skævede til barnevognen hvor William var i færd med at charme køens damer, og jeg kiggede alle andre steder hen for ikke at møde hendes irriterede blik. Hun fik hentet en anden, skannet den og afsted med os ud af butikken.
Jeg tror bare jeg må til at indse det ; shopping blandet med overnysgerrig( læs: hyperaktiv), temperamentsfuld dreng, er bare en virkelig dårlig, ikke mindst tålmodighedskrævende cocktail. Både for mig og William, der til sidst endte med at flippe i centret( der kom vi til temperamentet) og mig der ærgeligt måtte forlade de butikker der endnu ikke var blevet endevendt. Nå men godt køb til en billig penge.
Undskyld William fordi du konstant bliver slæbt med i alle dametøjbutikker, din tålmodighed er lang og du gør det godt og det er helt okay du flipper til sidst.

Har lig været inde og tjekke til ham i hans seng - han ligger på maven med fødderne ud gennem tremmerne i tremmesengen - åh han er nu bare verdens lækreste barn - og sjoveste. Men ikke det mest shoppevenlige :)

onsdag den 2. juni 2010

Ninas blog..

Her et lille link til en af mine veninders blog, der handler om hendes liv og familie, der går fra at være 3 til snart at være 4.
Hun har nogle rigtig gode indlæg og tager nogle gode emner op til debat ..

www.enalmindeligfamilie.blogspot.com

Tilbage til links og awarden..

Nå så må jeg vist hellere se at takket www.rikkesimone.com for taggen og awarden.. jeg må sende den videre på et andet tidspunkt :)

SATC 2 og kæmpe, funklende øreringe..

SATC 2 var fantastisk! Simpelthen. Nå ja - den var måske lidt mere overfladisk end 1'eren, lidt flere platte replikker og endnu engang en klagesang fra Carrie, der for mig at se, aldrig finder noget godt nok. Men følelsen filmen giver når man træder ud af biografen, rammer plet ligesom 1'eren. Den er fyldt med fantastiske outfits, skandaler, luksus, masser af cocktails og overdådighed.


Neglelakken blev forresten på, for som mig og Malene blev enige, så når man så neglene på afstand osede de af stil og farven var mere ckokoladeagtigt, end hvis de kom tæt på hvor farven kom tættere og tættere på den føromtalte bæbrune farve. Ellers var det jeans, himmelblå top, oversize blazer, brune støvletter og nogle meget vilde, farvestrålende, glimtende øreringe fra H&M. Lige i SATC ånden.

bemærk lig øreringene..

Der blev serveret cosmopolitans og slik fade blev båret rundt af mænd, mens mange kvinder stod og snakkede, sippede til drinken og tjekkede hinandens tøj ud, inden filmen startede. Hjemme igen 00.30 - og så var det bare at håbe på at William havde tænkt sig at sove lidt mere. Det skal lige nævnes at min normale sengetid er mellem 22-23. Og William vågner som regel kl 01.00( jep, natterytmen er ved at ændre sig)


William fik mad ved en 02 tiden og så stod vi op kl 06.30. Eller dvs. William vågnede, kravlede rundt på mig og i sengen og så stod vi rigtig op kl 07.00.


Nu må neglelakken lade livet, den var nu lidt kønnere i biografens mørke og med lidt cocktails indenbords.

tirsdag den 1. juni 2010

Blog award..

Jeg har fået en blog award fra RikkeSimone.com - tak for det :)
Altså da jeg er ret ny på bloggen, er jeg ikke så sikker på hvordan jeg skal få hendes navn til at være et link - anyone?? Skriv gerne en hjælpende kommentar :)
Nå og her er så de fabelagtige 7 ting om mig :
1: Jeg har lig fået pandehår og er ret glad for det! Har ellers haft den samme frisure i ca 10 år - nogle der sagde kedeligt? :) Dog er den nye frisure lidt varm.
2: Jeg er rigtig lyshåret - og det er meget dyrt i hårfarve!
3: Jeg elsker alt med kokos - og når jeg siger alt, så er det ALT! cremer, lys, cocktails, mad, you name it.
4: Er indehaver af verdens skønneste og lækreste dreng og har en fantastisk, lækker, vaskeægte mand som kæreste.
5: Jeg holder meget af traditoner og syntes generelt at folk gør for lidt ud af dem
6: Jeg er til glitter, glimmer, guld, diamanter - helst på samme gang og gerne i form af store øreringe
7: Jeg har rygrad som en regnorm når det gælder slankekure og livstilsændringer.. SUK. Op på hesten endnu engang...
Nu vil jeg jo så gerne tagge nogle andre til blog awarden - meeeen som sagt har ikke lig fundet fidusen så den må blive på et senere tidspunkt :)

VIP SATC 2 i aften..

Altså min dag i dag skal gå med at glæde mig ustyrlig meget til VIP forpremiere på SATC 2 med min gode veninde, Malene. Louise skulle faktisk have været med, men hun er nu indlagt :( øv øv.. Jeg sender al min kærlighed og positivitet til hende og krydser fingrer for hun snart bliver rask! Heldigivs kan Malene tage med i aften og det bliver rigtig hyggeligt. Vi starter hos hende og kører derefter i biografen.
Det eneste der er svært ved VIP SATC 2 premieren og derved er blevet til et problem - hvad skal jeg have på? Jeg har lagt mine pæne jeans til side denne uge, så de undgår diverse havregrødspletter og ikke kan nå at blive vasket i tide - så det er på plads. Mine negle er lakeret i en brun farve ( altså så det i Eurowoman- der så det fedt ud. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, om de ligner en lækker, kaki-brun farve eller om de bare er bæ-brune) Tøjet blev prøvet igår, men som enhver anden kvinde, bliver det jo nok skiftet ud ti gange inden jeg smutter ud af døren i aften, i mine fine, nye brune støvletter. Bare det nu ikke bliver regnvejr - for lækkert hår, nylagt makeup, cykling og regnvejr, gå bare ikke godt i spænd sammen. Gud ved om man skulle lave Pivs taxa metode(en veninde ved kaldenavn Piv(hun pev meget på et tidspunkt), der i tide og utide ankom i taxa til timerne i gymnasiet - stylish) Meen med mit nye liv på ekstremt skrabet budget, må jeg vist hellere klæde mig fornuftigt på og cykle, frem for at ødsle med pengene. Det er jo kun den 1. i månenden. Der bliver rigeligt tid til at ødsle penge væk.

William sover, han har sat os på en gevaldig prøve i nat. Den sidste flaske omkring kl 04.00-05.00 har sundhedsplejersken frarådet os at give ham- ergo vi har taget en kold tyrker. Lig omkring kl .04.10 vågner William og er stiktosset. Vi putter ham, giver ham sutten - hvilket bare gør ham endnu mere tosset. Sundhedsplejersken har råddet os til at lade ham ligge og græde selv- det skal lig siges det er ret svært kl 04.00 om natten! William fik intet mad på det givne tidspunkt men kom dog over mellem mig og rasmus i sengen, da hans gråd var skiftet fra at være tosset til at være dødhamrende ked af det. Det kunne moren altså ikke klare. Vi sov derefter til 07.20 - dejligt og William guflede havregrød i sig imorges..
Nu vil jeg igen vurderer om mine negle skal lide under neglelakfjernerens egenskaber eller om de negle virkelig er Eurowoman-kaki-safari-agtige og kan gå til mit look til i aften.

Dejlig dag til jer alle.