Populære indlæg

søndag den 13. juni 2010

Forventningens glæde..

Lad mig sige det sådan; når jeg får muligheden for at komme ud og skeje ud, så skal det gøres ordentligt. Der skal sættes tid af til at ordne mig og dagen efter skal også reserveres til tømmemænd og søvn. Og efter November( ej faktisk også de 9 måneder før det) hvor William blev fast inventar, påskønner jeg rigtig meget at komme ud alene, sammen med venner og veninder.

Igår var der lagt op til den helt store tur; genforening med den gamle folkeskole og bagefter i byen med yndlings gå-i-byen veninde. Som også er så meget yndlings på mange andre punkter. Jeg havde glædet mig så meget, lige indtil min veninde lagde sig syg. Øv øv øv. Jeg tror at skuffelsen i mit ansigtsudtryk talte for sig selv. Nå okay, men der var jo altid gensynet med folkeskolen og jeg gjorde mig klar. Som altid er der bare ikke nok tid og jeg måtte undvære neglelak, for hvad nu hvis William ville op og kysse og putte med mig- så ville der jo komme ridser i lakken og jeg kan altså ikke sige nej til den skønneste dreng i verden.

Afsted på cyklen i finest orden.

Ankommer til restauranten. Selvfølgelig den samme som vi spiste på, på vores sidste skoledag.

Indser at der bare ikke dukker særlig mange op.

Indser samtidigt at jeg har glemt min telefon derhjemme, Rasmus og William kommer og afleverer den til mig. SÅ SØDT!

Hygger alligevel med de få der er - faktisk er det skidehyggeligt.

Betaler regning - de spørger om drikkepenge via dankortsbetalingssystemet - øh nej. Der var ingen service ydet(læs: sure miner fra personalet og en vis ugidelighed over deres betjening), og dermed ingen drikkepenge fra mig.

Videre på cafe - vil have Pina Colada(absolute yndlingsdrink) - selvfølgelig udsolgt.





Får en gin&tonic.

Snakker om gamle dage og imens prøver at finde ud af andre aftaler til senere på aftenen.

Stemningen er hyggelig, men det bliver jeg ikke i festhumør af.

Beslutter mig for at køre hjem under dynen til Rasmus, lægger Julie Sandlau øreringen i tasken som en endelig indikation på, at aftenen for mit vedkommende, er slut.

Kommer hjem til et helt mørkt hjem, tager makeup af, tjekker dagens nyheder og lægger mig til at sove.


Aftenen endte slet ikke som jeg havde forventet. Skuffelsen var stadig at spore i mig der jeg kom hjem. Jeg var lige inde og tjekke til William - ih hvor er han dejlig når han putter. Så smuttede jeg under dynen til Rasmus og faldt i søvn.

Da jeg så vågnede imorges, var skuffelsen helt væk og erstattet af glæde over jeg nu kunne stå op med de andre, ikke havde det dårligt og var helt indtørret af alt den alkohol jeg ellers ville have fået, hvis jeg var gået videre. Det var simpelthen skønt at få lille, glade William op mellem os i sengen og høre ham grine og pludre. Vi spiste morgenmad sammen og nu ligger hele dagen for os og vi kan lave lige nøjagtig det vi vil - uden tømmermænd, hovedpine og et lænset dankort.


God søndag til alle ( og jo, det er søndag. Har været henne og dobbelttjekke i kalenderen)


Pernille..

4 kommentarer:

  1. Når du nu denne gang er blevet snydt for yndlingsdrikken, må vi (du, jeg og nogle af de andre tøser) snart lave en date, hvor der skal drikkes pina colada. Café Pelikanen har nogle ret gode af slagsen og desuden også en del non-alcohol drinks til alle de gravide maver :) MØS

    SvarSlet
  2. UHhh det er jeg med på min skat!!! MUST DO VERY SOON!

    SvarSlet
  3. Ej hvor ærgeligt at ingen kom...

    SvarSlet
  4. Ja meget Rikke.. Det var simpelthen rigtig surt.. Dumme tivoli vagt! ;)

    SvarSlet