Populære indlæg

torsdag den 30. december 2010

Tøjkrise!

Imorgen det det nytårsaften og jeg har ingenting at tage på. Altså problematikken er en del anderledes i år end tidligere - især end sidste år hvor jeg nok vejede ca 14 kg mere end nu. Der kunne jeg nemlig ikk passe noget af mit tøj, da det var for småt. I år kan jeg så ikk passe det, fordi det er for stort. Jeg kan selvfølgelig få det på, men det sidder ikke til mere og hænger og slasker. Åhh ja stort problem for hende der er igang med at smide kilo - øhhm ja det er det faktisk for jeg er jo mere eller mindre bundet til min lejlighed og kan derfor ikke gå ud og købe tøj i str 38-40( rent blær fra min side, de nye størrelse sku lige med, dog er 38 ikke altid lig til at hoppe ned i, men det kommer den til om en 7 kgs tid) Så what to do imorgen??!!
Jeg må se om jeg kan finde noget frem, trylle med et bælte, et par sikkerhedsnåle eller andet spændende..
God nytårsaften til jer alle ..!

lørdag den 25. december 2010

Oh my god en jul..!

I dag er det så 1 juledag og traditionen tro skal vi holde den på min mors side af familien med alle mine mostrer, fætre, onkler osv. Normalt er det altid vildt hyggeligt men i år bliver det altså en anelse anderledes. Foden er der selvfølgelig, men den skal nu ikke få mig hindret i at hygge mig. Derimod er William syg på 6 døgn med både halsbetændelse, mellemørebetændelse, tandfrembrud og forkølelsessår! Han har det til tider fint, af og til er han helt nede og skrabe bunden - en ting er sikker - han gider ikke sin mor særlig meget, vil ikke være herhjemme men helst op til mormor og morfar på 4 salen. Og hvor er det bar øv- Pencilinen virker ikke, der er ingen tegn på bedring og jeg syntes jeg synker længere og længere ned i kulkælderen. Rasmus har alt på sine skuldrer og er bar vildt god og overskudsagtig - heldigvis for det. Selvom William er syg, blev vi enige om at vi lige så godt kunne tage derud. Det kan være han liver lidt op med nogle andre mennesker - uanset hvad er mormor, morfar og hans onkler der og de kan altid få ham i godt humør. Det har godt nok været en hård jul indtil videre..
Igår var William med til at pakke to gaver op inden han kom i bad og i seng. Han orkede slet ikke hele ræset og kunne faktisk ikke engang spise risalamanden pga. mandelstykkerne og hans hals - det flippede han godt og grundigt over!
Lillefisen kom i seng og vi andre begyndte at pakke op og jeg har bar fået nogle rigtig fantastiske gaver i år:
Et gavekort til spabehandling/massage
Et fint smykkestativ i sølv til ørestikkere
Et par ørestikkere( i sorte som jeg vil bytte til sølv - men ellers er de super flotte)
Tromborg mineral pudder( den bedste der findes)
Et tørklædetube i en lækker brun/grå douce farve
og det allerbedste -
en overnatning i malmø på et überlækkert hotel OG.....

billetter på 2 række midt for, til herrenes åbningskamp i VM-håndbold!

Og så krydser vi alle sammen lig fingrer for at William snart bliver rask og finder sit fantastiske, frække, sjove og fuld-fart-over-feltet humør tilbage !

tirsdag den 21. december 2010

Absolut den flotteste nytårskjole..

Hvis jeg ikke var krøbling her til nytår, havde jeg helt sikkert købt denne flotte kjole.. Jeg er dog ikke så sikker på selve pasformen ville være ideel til min krop, da den sidder til i tajlen og jeg tager mig bedst ud med et snit der er skåret under brystet. Men stadig- jeg kommer nok til at sukke en del over den de næste par uger.. måske jeg skulle tage chancen og jeg kan vel altid sende den retur?

Kjolen er fra nelly.com og koster 349,-.. SUK!

mandag den 20. december 2010

Billige, dyre shampo'er..

Jeg har jo alverdens tid i øjeblikket og derfor vil jeg bruge det på noget så fornuftigt på at evalurere på de mange shampoos, conditioner og stylingprodukter der er kommet fra de billige-dyre mærker. Med dem mener jeg selvfølge Tresemmé, Franck Provost, Syos osv.

Jeg har dog ikke prøvet alle mærkerne men har alligevel en mening jeg tænkte i kunne få gavn af, inden i smider penge efter de forskellige produkter.

Tresemmé: Det er vist de dyreste i denne gruppe. Shampo og conditioner har jeg ikke prøvet - jeg har lavet mig fortælle af et eller andet dameblad, at netop på denne front må der gerne spares. Der er vist nogenlunde det samme i. Dog er jeg vildt begejstret for deres Heat Defense til ca 90,-. Det sprayes i fugtigt hår inden man bruges føntørrer, krøllejern og glattjern. Og sikke en forskel det gør for mit hår. Det giver det en utrolig shine, lethed og det ligner ikke det er blevet trukket igennem det altødelæggende og meget varmende glattejern. Det er alle pengene værd og jeg tror min har holdt i ca 3 måneder.

Syos: Helt fine shampoer og conditioner. De dufter skønt og gør sådan det det arbejde det skal.
Jeg har ny også købt deres Heat defence produkt og det lever ikke helt op til Tresemmés. Håret bliver ikke ligeså blødt og kan godt være svært at redde igennem med fingrene, hvilket jeg gør mange gange i løbet af dagen, det kunne jeg sagtens med Tresemmés.

Franck Provost: Det er vist det sidste skud på stammen i denne gruppe. Colour Protect shampo og conditioner er rigtige gode- Mit hår har det med både at fedte i bunden og være knasttørt i spidserne. Så efter det sidste shampo med colour protect, var brugt købte jeg en Repair shampo og conditioner. Og så væltede det ellers ind over mig med teenager minder om fedtet hår, på trods af hårvask op til flere gange om dagen. Det er ceramide i, hvilket er et silikone lignende stof(fortalte min frisør ) og derfor er det ikke optimalt til fedtet hår. Dog er conditioneren god nok, husk bar den skal holdes langt væk fra hovedbunden.

God uge til jer alle..

fredag den 17. december 2010

Denne dag må skrives i jeres alle sammens kalendre!!

Godt så - jeg har jo før nævnt at jeg har tabt mig yderligere 3 -4 kg efter opereationen. Alle bemærker det og det er da også fantastisk at der kan komme godt ud af operationen..


Igen i dag gennemgik jeg så mit klædeskab og tog to kjoler ud og en skjorte..


Denne som jeg sidst bar i 2008 ved min fætters bryllup - den gang sad den stramt over maven. Og ja jeg var faktisk også på krykker den gang.. Den er i str M og fra VILA







Og nu sidder den løst, uden form og burde egentlig kasseres for dens dårlige pasform..!










Den anden er denne blå. Den er i str 40 fra H&M og hver gang jeg har haft den på, har jeg ikke følt mig tilpads. Især fordi den var meget snæver og brystet og skuldrene. Sidste gang jeg havde den på, var vist i forået 2008.





Nu sidder den perfekt på armene, brystet og løst på maven! JEg behøver slet ikke at trække maven ind eller hade mine (tidligere) rygdeller- jeg tror godt jeg kunne have brugt den i 38 nu egentlig!















Og så tog jeg også min nyindkøbte skjorte fra only ud, den som jeg tidligere har skrevet et indlæg om( med den dumme ekspedient osv). Den er i L. Og dengang sidst i oktober sad den som den skulle.




Og nu skal jeg helt sikket have den i M- ligesom hende spasser ekspedienten! Læs det tidligere indlæg her hvis du vil informeres om den shoppetur der satte mit pis gevaldigt i kog.


Hvilken fantastisk dag! Derudover blev jeg klippet og farvet igår. Jeg har mørkt hår (eller rigtig lyst) og igår kom der så rigtig meget rødt i hvilket er super flot. Jeg fik også lavet pandehår igen - frisøren overtalte mig og igår var jeg egentlig rigtig ked af det over min beslutning men i dag føler jeg mig mere sexet end nogensinde og sys det var en god beslutning... bedøm selv

onsdag den 15. december 2010

Pinlige bekendelser fra den handicappede..

Selvom jeg går og er i vildt dårligt humør, tænkte jeg jeg godt kunne gøre min læsere i godt humør. Jeg har derfor samlet et par pinlige historier der er kommet i kølvandet på operationen:

- Mine tæer er helt gule af iod, tykke og ligner til forveksling små kineser coctailpølser. Ikke særlig charmerende og jeg hader når jeg skal til tjek med foden og de skal have støvlen af. Heldigvis skjuler den de klamme tæer i dagligdagen, så støvlen er jo godt på et punkt.

- Juletid og handicaptid er ikke en særlig heldig kombination. For vi ved jo alle at juletid er lig med pakketid og pakkepost og igår tror jeg at jeg rendte ud til døren 5-7 gange i løbet af dagen. Det tager mega lang tid på krykker og jeg haster derud med maks hastighed, lukker dem ind og står og tager imod den samme postmand gang på gang. I dag var jeg så lig kommet ud af badet, havde nået at få taget top og bluse på men alt andet lå parat på sengen, da det så ringede på. Hvis jeg absolut ville have underbukser og bukser på, ville postmanden være over alle bjerge, så den eneste mulighed var at humpe derud i bar røv og lukke op. Jeg stod og trak og trak min top ned over numsen, der heldigivs var en lang en af slagsen( hurra for toppe fra gina tricot til blot 80 kr). Postbudet fik vist ikke noget peepshow - jeg anstrengte mig godt nok også for at krydse benene og få toppen så langt ned som muligt.

- Rasmus har indtil videre sørget for morgenmad til mig om morgenen og båret det ind til mig i stuen, inden han gik. Imorges sov jeg dog længe og skulle derfor selv humpe ind på krykker med morgenmaden i hånden. Måske skal det lige siges at jeg må altså slet ikke støtte på min opererede fod og derfor foregår ruten fra køkkenet ind i stuen, på en fod, begge arme i krykker og i dag også en skål i et meget skrøbeligt greb i den ene hånd. Jeg siger jer - der var havregryn over det hele. Jeg tror faktisk jeg fik lavet mig et lille spor. Heldigvis kom min mor ned forbi og hjalp mig med at støvsuge det væk.

-Jeg er jo stadig på kuren, selvom jeg dog er rigtig dårlig til at holde det. Jeg har dog stadig tabt mig ca 3-4 kg efter operationen - det er mig en gåde hvorfor. Nå men da Rasmus mor var her i nogle dage, fik vi lavet konfekt sammen en formiddag. For at jeg ikke skulle gå helt amok i det lækre konfekt, fik jeg rasmus til at stille det op øverst på skabet så jeg på ingen måder kunne komme i nærheden af det. Dog fandt jeg for nogle dage siden en metode til at få konfekten ned, da min sukkertrang styrede mine tanker. Krykkens 'håndtag' kunne bruge til at tage skålen gelente ned fra skabet- jeg havde dog ikke overvejet hvordan det skulle komme derop igen og jeg måtte jo bekende med ganske røde kinder, overfor rasmus at jeg havde stjålet fra bøtten.

tirsdag den 14. december 2010

OKay, jeg ved godt det er december og der er lys udenfor på træerne, landskabet har været smukt beklædt af sne i lang tid og det hjertenes fest og tiden hvor vi alle skal være sammen og hygge os.. Men jeg er altså nød til at rase lidt ud - så hvis du ikke vil have din julefred spoleret, så lad vær med at læse videre!

For jeg er godt og grundigt træt af at være bænket her i min 74 kvm lejlighed. Jeg er så sur og gnaven det halve kunne være nok. Som om det ikke var nok at jeg døjer med stikkende smerter i mine tæer, ser mega dårlig fjerner dagen lang, keder mig, bruger ualmindelig meget tid på at tænke på om jeg skal lægge med til at sove eller ej - bar for at dagen skal gå hurtigere - så er der ovenikøbet de ovennævnte ting, mange ting jeg er gået glip af. Her er nogle af dem der gør mest ondt og virkelig borrer salt ned i mit ellers nok så åbne sår!

1. pladsen: Jeg går glip af at se håndboldpigerne live - jaja jeg ved godt det er i jylland men jeg var med glæde taget derover! Desuden have jeg nok kunne have overnattet hos rasmus forældre, hvilket altid er rigtig hyggeligt. Og tør vi så lige tænke på hvornår der er EM i Danmark igen? ØHHH NEJ - den tror jeg bar vi lader ligge. Behøver jeg at nævne at jeg er megamegeoverdrevet håndbold fan, har selv spillet og syntes faktisk det er med til at definere decembermåned som den mest fantastiske måned i løbet af året ?? Nå ikke?!

2. pladsen: Lady Gaga koncert- helt ærligt. Gud hvor ville jeg gerne have set hende.

3. pladsen: Alphabeat koncert i Vega. Jeg har set dem før og det er lige før det når Justin Timberlake koncerten i parken i 2007 - altså kun næsten.

4. pladsen: Julefrokost på arbejdet. Sidste år var jeg lige blevet mor og kom lettere bombet til aftenen og smuttede meget tidligt i frygt for at blive holdt vågen af William hele natten, der på det tidspunkt krævede mad hver 2-3 time! Og i år, jaaa der kom så en anden forhindring i vejen.

Folk der besøger mig bliver ved med at sige til mig at jeg skal være positiv, der går jo kun fremad og nu er der kun 2,5 uge igen. OG ja de har ret- men problemet er bar at for dem går de 2,5 uge bar væsentlig hurtigere end de gør for mig. Men på trods af mit mislykkedes forsøg på at være positiv og ultraglad, har jeg da stadig noget at se frem til.

1. pladsen: Nytårsaften. Mik og Marie og Noella kommer ind og efter min overbevisning kan sådan en aften da ikke gå galt når nu Mik og Rasmus er kokke, Marie er sommelier og jeg elsker at nyde begge dele. William og Noella der kun 4 måneder imellem så mon ikke de kan hygge sig med alverdens legetøj mens deres forældrer spiser og drikker?

2. pladsen. Juleaften og 1+2 juledag. Det er altså bar så skønt og for første gang skal Rasmus være sammen med mig og mine forældre - det bliver skønt.

3. pladsen: Pige hygge på fredag.. Det er altså skønt og jeg elsker at tilbringe tid med dem.

4. pladsen. 5 januar 2011 hvor skruen skal ud - endelig.

Nok fra brokkehovedet denne gang.. God jul..

mandag den 6. december 2010

Nyt fra sofasiden-...

Nu har jeg snart siddet herhjemme i 2,5 uge( jaja jeg runder op) og det begynder at være overskueligt og jeg kan efterhånden skimte en ende på det.
Jeg havde jo ellers masser af planer inden jeg lå her, der havde klargjort hvordan min tid skulle fordrives. Jeg skulle for eksempel opfriske mit franske, hvilket har været så godt som ikke-eksisterende siden 2005. Jeg har sågar fået tilsendt fine bøger og cd'er af Rasmus far så jeg kan komme igang- jeg prøvede men jeg kan simpelthen ikke komme igennem det. Jeg har brug for en lærer der kan kaste franske verber ind i mit hovedet. Men bøgerne er jeg nu stadig glad for og jeg tror de kommer frem i 2011, for vi skal til frankrig på sommerferie.
Jeg har også lånt alt hvad jeg har kunne komme i nærheden af af 2. verdenskrigshistorie på dvd'er. Jeg er kommet igennem én dvd ud af 13 styks - det er skam spændende nok og jeg får nok også sat flere på, men min entusiasme er dalet sammen med min mobilitet. Hold nu op der er gået dovenskab i den. Når mit fysiske aktivitetsniveau daler, daler mit psykiske i den grad også. Det er der jo selvfølgelig mange undersøgelser der viser, så det burde måske ikke komme som en overraskelse. Alligevel havde jeg troet jeg ville elske at sidde og terpe fransk og udfylde mine historiske tomhuller omkring 2.verdenskrig- men her er hvad jeg pt. elsker at lave :
- få besøg af mine skønne veninder. Jeg har faktisk ikke kunne overskue særlig meget besøg, jeg har kun haft et par bukser der kunne komme ud over denne fine støvle der sidder på min fod og har generelt ikke følt mig særlig optimal eller indbydende.
- sove. Jeg har ikke taget 'morfarer' siden jeg var gravid og gud hvor er det skønt. Dog kommer de tit til at vare 1,5-2 timer - men okay så går dagen da hurtigere af den grund.
- Bruge timer på at lægge makeup, tage det af igen og starte forfra med nye farver..
- lægge neglelak
- prøve mit tøj -
utrolig nok har jeg tabt mig yderligere. Omkring 3-4 kg siden operationen !! Så nu er alt mit tøj næsten for stort i mit skab - det er så vildt!
- facebooker for vildt- dog er alle på arbejde hvilket gør det en tak trivielt.
- Spiller ps3 - GTA. Jeg har faktisk en GTA-date med Quitzau på fredag - nørdet?- ja helt vildt men jeg er altså blevet bidt af at lege kriminel, køre folk ned og tæve dem på gaden, tilsnuske mig skydevåben og snakke med østeuropæisk accent - altså i det virtuelle liv!

Og så bruger jeg en del tid på at forbande sneen. Normalt ville jeg elske det her vejr - det er lige mig! Men nu hvor jeg har lejet en kørestol i håb om at komme i Magadullen(magasin hvis du skulle være i tvivl) og andre shopperelaterede steder, er det altså ret surt at den står i min opgang og at det efterhånden kommer op på 200 kr per gang jeg bliver rullet en tur i den. Den er nemlig ikke helt billig at leje sådan en lille fætter.

Jeg vil også glæde mig til at få besøg til frokost af to skønne tøser senere - der medbringer smørrebrød! BTW tak for alle besøg og al den hjælp jeg har fået indtil videre..!