Populære indlæg

søndag den 29. august 2010

Den kommende uges højdepunkter

Den kommende uge byder på rigtig mange ting der skal gøres, nås og opleves.

Her er nogle af de kommende highligts:

Mandag :Mødes med den skønne mor fra kirken og hendes søde dreng til en kop kaffe og ud på Rasmus arbejde for at de kan se William inden han starter i vuggestue.

Tirsdag: Ud på mit arbejde, så de kan se William inden han starter og aftale opstart. Til middag hos min søde kusine Helene sammen med Sarah og Nina om aftenen, uden nogen form for påhæng.

Onsdag: William starter i vuggestuen hos Rumpenisserne.

Torsdag: Være sammen med William på hans nye stue og måske mødes med smukke Malene.

Fredag: Vuggestue med William og om aftenen - Tenerife fest hos søde Piv der skal læse dernede og derfor holder afskedfest.

Lørdag: Hygge hjemme hos Nina

Søndag: Ingen planer endnu..

Ideer til barslende mødre - igen..

Jeg kender efterhånden en del i min vennekreds der enten har fået barn/børn eller snart skal til at have et. Og derfor begyndte jeg at spekulerer over hvad jeg ikke har kunne undvære, mens jeg har været på barsel og overskudet har været minimalt. Så her er mit bud på hvad man skal anskaffe sig inden den lille ny kommer:

- en rigtig god læbepomade - ikke mindst til hospitalet efter fødslen.

- Tørshampoo - Det har jeg slet ikke kunne undvære! Det er super for lige pludselig et tiden knap, man står og skal ud af døren og en hår ligner det ikke er blevet vasket i 4 uger, hvilket det sikkert heller ikke er, hos nogle. Babyer kræver meget tid, er utilregnelige og kan derfor ødelægge planer man har for dagen, såsom bad og hårpleje. Jeg kan ikke tælle på to hænder, hvor mange gange jeg har måtte styrte ud af badet med shampoo i, fordi William vågnede en halv time før beregnet.

- Øjenbryn og Vippefarve- Der vil helt klart blive taget billeder af dig og din nye baby umiddelbart efter fødslen og hvis man ligesom jeg, bliver vækket tidlig tidlig morgen med veer, får man jo ligesom ikke puttet mascare på vipperne eller andet dullegrej i hovedet. Derfor er det dejligt at du stadig kan se lidt frisk ud med vipper og øjenbryn, der er lækre og giver et overskudslook på dine billeder. Eller når du møder folk i køen i supermarkedet og du ved du ligner udskidt æblegrød. Tro mig- jeg ville ønske jeg havde været lidt mere forberedt nogle gange.

- kæmpe solbriller- kan dække dine sorte rander under øjnene og få dig til at se overskudsagtig ud. Nemt og hurtigt.

- barnepiger -God ide at have gennemtænkt mulige barnepiger. Jeg forstår slet ikke dem der ikke tør få deres barn passet eller ikke vil. For mit vedkommende har det givet mig meget mere overskud at få William passet af og til og jeg vil råde andre til også at overvinde deres enorme beskyttertrang og pylrerier.

- En rengøringsdame - åh suk hvor ville jeg dog ønske jeg havde sådan en. Bare til at komme et par timer om fredagen. Jeg må vist lige undersøge det nærmere.

onsdag den 25. august 2010

Mor og mor på date..

Kender i det, når man skal spørge andre om deres telefon numre allerførste gang?! Alle kender det vel fra dates osv. Jeg oplevede det i dag i en kirke med en anden mor. William og jeg har gået til babysand i Anna Kirke på Nørrebro et godt stykke tid nu. Det er meget hyggeligt, ikke noget vildt og udfordrende men som sagt hyggeligt. Der kommer mange forskellige slags mødre og babyer hver onsdag og pludselig mødte det sødeste par op i kirken med deres søde dreng. De udstrålede bare energi og positivitet og jeg havde fra starten af, lyst til at lære dem at kende. Efter en times sang, plejede William altid at være knotten og træt og jeg fes altid ud af døren med ham fordi han skulle sove og jeg skulle som regel nå et eller andet. De andre blev hængende og fik serveret the og kaffe af præsterne og hyggesnakkede. I dag var så sidste gang vi kunne deltage - i hvert fald William. Ej jeg kommer nok heller ikke derover mere - lidt underligt uden en baby under armen. Og i dag fik jeg så nosset mig sammen til at spørge hende den søde mor, om hun en dag havde lyst til at mødes. Jeg følte mig så akavet, for hvad nu hvis hun overhovedet ikke syntes vores kemi, havde været ligeså god som jeg syntes. Det var jo helt som at spørge en fyr på date, selvom det godt nok er lang tid siden jeg har gjort det. Hun blev faktisk rigtig glad for jeg spurgte og fortalte at hun havde haft samme tanke. Helt fantastisk - så nu skal jeg på mor-date med den skønne kvinde der er mor til den skønne dreng. Det vil jeg glæde mig til..

mandag den 23. august 2010

Åhh gud - William er jo blevet stor!

Om godt 1½ uge starter min lille putte nullergøj i vuggestue. Det er jo for vildt! Tænk han er blevet så stor at han allerede er vuggestue parat- men det er ikke destomindre hvad han er for manner hvor han trænger til nye udfordringer! Har jeg nogensinde nævnt hvor meget krudt i røven han har - øhmm ja det er vist sket et par hundrede gange eller så.
Og det bliver ganske mærkeligt at være på den anden side at instititionslivet, da jeg selv arbejdet som medhjælper i en vuggestue, når jeg altså ikke lige er på barsel. Jeg møder utrolig mange emsige forældrer, får utrolig mange blikke fra de emsige forældrer og får utrolig mange spørgsmål fra de emsige forældre. Nu er det så mig der bliver den emsige! Jeg glæder mig utrolig meget til at se om de laver en god indkøring af William - sådan som jeg forventer det. Om de er opmærksomme- sådan som jeg forventer det, og om de nu er oppe i gear, friske, glade og imødekommende- sådan som jeg forventer det. Og det skal jo så lige siges at jeg bestemt mener jeg selv opfylder de ovennævnte punkter, ret godt.
Nu skal jeg snart selv til at føle hvordan det mærkes at aflevere et lille barn til fremmede mennesker og følelserne overstiger klart fornuften, selvom der er bevaret en lille smule endnu. Jeg glæder mig til at han skal afsted og jeg ved det kommer til at give ham utrolig meget. Men jeg glæder mig godt nok også til at prøve og teste hans pædagoger lidt og se om de nu opfylder mine krav. Det er vist meget sundt at se det fra forældrenes side..
Og ja om cirka en måned skal jeg så på arbejdet igen. Så kan bloggen jo sådan set ikke hedde ' Livet i Barselslandet' mere. For nu kommer jeg til at være i 'Super-travl-stresset-hverdag-med-job-og-oprydninger-efter-kl-20.00-landet'. Så derfor går jeg og bikser med et nyt navn og lidt andet indhold til bloggen. Selvfølgelig vil William fylde meget stadig for jeg bliver konstant overrasket og taget på sengen i 'Mor-landet', så der vil sikkert stadig være nok at skrive om. Hvad der kommer til at ske af ændringer, skal jeg nok briefe jer om når vi nærmere os min sidste dag i barselslandet.

fredag den 20. august 2010

Dam dam da dam, dam dam da dam...

- jepper det er nemlig rigtig gættet - vi skal til bryllup imorgen! Min fætter og hans alt for skønne kæreste skal giftes og vi glæder os rigtig meget til at komme med. William skal passes hos Rasmus' onkel og de glæder sig vist også.
Selvfølgelig ved jeg hvad jeg skal have på, det er klart og det hænger også klart inde i stuen. Selv Rasmus har gjort sit klar - jeg er stolt! Men det kræver jo også lidt planlægning - derfor blev håret nusset og pusset om her til aften og neglelakken er lagt for hvad nu hvis der kommer ridser i den, fordi William vågner og skal hentes op eller jeg liiiige skal ordne nogle ting i hastværk. Onkel Morten er endda så sød at komme og gå en lille tur med William mens jeg (muligvis) skal krølle hår. Når jeg skriver muligvis er det fordi jeg ikke helt ved om jeg gør det - enten ender det med at blive smacking fantastic eller også kommer jeg til at ligne en kikset teenager der har haft en alt for kedelig eftermiddag, og er gået igang med at smukkesere sig. Jeg tror den store blomster hårbøjle er droppet, for det bliver for meget med store krøller, lyserrød kjole, kort sort blazer, sorte 'høje' hæle og en clutch i slangeskindslook i sand. Der skal jo også være plads til Julie Sandlau, som ved alle andre specielle lejligheder.
I får jo nok billeder af se - måske endda af bruden. Jeg glæder mig til at se hende - jeg tror hun bliver smukkere end smuk imorgen!

mandag den 16. august 2010

Back from Berlino..

..med Rasmus og Williamo. Ej okay enormt plat, men det er hvad jeg er. Altså tilbage fra Berlin, ikke plat.


Jeg aner slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte på det her indlæg, så før det går løs vil jeg gerne foreberede jer på en tanke og skrive strøm af den helt store slags. Og en masse spørgsmål. I kan eventuelt dele indlægget op i to og læse resten imorgen, for der er meget af skrive om..


Var Berlin egentlig mig? - hmmmm... ikke til at starte med. Hvor var der gråt, hvor var der langt i gåafstand til mange ting, især i forhold til hvor lang ruten ser ud på kortet. Hvor var det svært at finde rundt og ikke mindst at finde gode spiser steder. Første dag i Berlin var ikke fyldt med gode førstehåndsindtryk, som så mange ellers har fortalt os.



Blev det så bedre? - jaaaa det gjorde det sådan set. Altså jeg syntes stadíg ikke helt vildt overdrevet mega meget om Berlin. Vi fik set mere end vi havde regnet med. Vi fik nemlig skruet vores forventninger kraftigt ned den første dag, da vi godt kunne se at William ikke gad traske rundt i flere timer, sidende pænt og artigt i sin barnevogn. Det blev bedre i den forstand at vi fik købt lækre varer med hjem i lejligheden og fik kreeret lækre retter og set film efter William var blevet lagt. Den lejlighed var guld værd - tænk at skulle have siddet på et hotelværelse med sådan en lille dreng med så meget krudt i rumpetten! Tjek lige lejligheden ud her, den er simpelthen så lækker, har alt og mere til hvad man skal bruge og koster intet!

Og vi fik også set en masse, oplevet en masse og desværre også spist mega meget skod mad. Når Williams sult melder sig, er der altså ikke tid til at spankulere ned af de små sidegader og tjekke diverse autentiske berliner cafeer ud og nærlæse menu kort. Det blev det tætteste valget faldt på, tit noget med nogle forfærdelige, snoppede 'italienske' tjenere, med enormt påtaget italiensk accent og dertil et ligeså forfærdelig menukort. Men sådan er det altså med sådan en lille en på storbyferie...



Er det så slemt og hårdt at være på storbyferie med sådan en lille en? - JAA!! Ej altså ikke slemt men hårdt det er det. Især hvis vejret ikke er godt, hvilket lørdag er et glimrende eksempel på. Det stod ned! Og da William ikke er nogen stilfærdig dreng der gider at pussenusse ovre i hjørnet men langt hellere vil spæne rundt, var mulighederne begrænset- for mor havde ikke pakket nok legetøj, ikke pakket sine Hunter-gummiestøvler for hun havde jo set solskinsvejr på alle dagene på 5 døgn prognosen og ville langt hellere bruge pladsen i sin kuffert på flere kjoler og mere makeup. Nå - vi tog i et storcenter med lillemanden. Han fik lov til at kravle rundt og vi blev draget ind i nogle goth-butikker - et syn vi aldrig i vores liv havde set. Det er åbenbart meget stort dernede, alle er næsten gother og har tre farvet hår, pigge over det hele og kæmpe sko på. Meget mærkeligt. Selv Rasmus kommenterede det og savnede 'skandinavisk elegance' som han sagde. Nå nok om vores Goth-fascination.

Vi burde have tjekkket bedre op på børnelegepladser, hjemmefra. Vi havde hørt der skulle være parker overalt i vores område og bøgerne skrev det endda sort på hvidt. Men hvis parker er lig med ulækre, små skallede pletter med græs og masser af affald, så må i gerne kalde mig sippet for William skulle på intet tidspunkt kravle rundt i det. Vi fandt en enkelt lækker legeplads hvilket kan nød i stor stil.


Var der overhovedet noget godt ved Berlin så? Ja det er der. Jeg tror bare ikke vi fik formået at finde det - i hvert fald ikke før den sidste dag. Vi boede i Prenzlauer Berg, lidt en pendant til Nørrebro hvor vi jo sjovt nok, selv bor. Vi fandt lækre cafeer, sjove butikker, et skønt og meget besøgt loppemarked, skæve eksistenser, gade musikere og det bedste af det hele - en taske jeg har kigget på derhjemme fra friis&co. Herhjemme til prisen ca 500-600 kr - dernede til 100 kr!!


Og derudover var det helt fantastisk at rejse sammen alle tre. Jo vist, der har været gnidninger. Især om lørdagen hvor fantasien var sluppet op og WIlliam dødkedede sig. Men ellers har det været så dejligt at have Rasmus hjemme sammen med os hele dage, kommet væk fra vante omgivelser og pligter og bare være os tre alene.


Skete der slet ikke noget specielt? - JO! Nu i lige spørger, så var barnevognen med William i, ved at blive stjålet af en sigøjner! Vi sad på Burger King, havde lige fået ham til at sove og stilt den op af en stor glasrude hvor vi sad bag og kunne kigge lig ned i barnevognen og holde øje med ham. Rasmsu var gået op og bestilt mad og jeg sad med fikserede øjne på min lille skat. Jeg kunne se hende nærme sig på lang afstand, hun skulede rundt, trådte nærmere og nærmere og pludselig tog hun fat i barnevognen og kiggede ned i den med hjælp fra hendes ret så klamme, uhygiejniske hænder! Jeg fór op og knaldede og hamrede på ruden og jagede hende så væk. Og skældte og smældte selvfølgelig på dansk, selvom jeg er ganske god til tysk og havde klaret mig på det hele ugen. Hun havde sikkert lig udset sig en ny lækker barnevogn til at bære alle hendes flasker i. Som om vores lækre BRIO vogn skal bruges til det! Og for lige at være endnu mere provokerende, kom hun ind til os og ville tigge penge af os og prøvede at fortælle os hun selv havde seks børn og bla bla bla. Min appetit stoppede der og Burger King menuen blev delt med fuglene.


Tager vi tilbage til Berlin? - måske. Men det skal være med veninder eller i hvert fald uden William. Jeg vil gerne kunne nyde museerne, loppemarkede i Prenzlauer Berg, butikkerne og restauranterne i ro og mag og suge indtryk til mig. Og det skal ikke være på hans bekostning. Han skal have lov til at lege og udfolde sig og ikke se byen fra en barnevogn. Næste storbyferie går nok til Paris til foråret - en romantisk en af slagsen uden William, der skal passes af mormor og morfar.

søndag den 8. august 2010

Fars fede ferie..

Nu har Rasmus endelig ferie! Hold nu op hvor har jeg glædet mig til det! Det bliver skønt at have ham hjemme og endnu mere skønt er det at vi skal til BERLIN! Vi glæder os helt vildt - det er vores første ferie alene alle tre.

Alle har jo faktisk været i Berlin her til sommer - ALLE! Min veninde Vibeke, nogle der bor i gården og samtidig med at vi er dernede, kommer Silas, en af mine meget gode venner derned og Rikke og hendes kæreste kommer også et smut til den tyske hovedstad. Argh okay, det var måske ikke alle, men det er som om Berlin er på alles læber i øjeblikket.

Anyway - vi glæder os og har sat os for at vi ikke skal trave byen rundt og være kulturelle. Altså med mindre vi har lys til det. Det skal jo også være på Williams premisser og at dømme ud fra hans aktivitets niveau, tror vi det er en mega dårlig ide at slæbe ham gennem Berlins kulturelle perler. I hvert fald dem alle sammen - for nogle af tingene vil jeg simpelthen se. Hvilke vi rent faktisk får set, kan i læse om når vi er tilbage om en lille uges tid. Og så håber jeg at jeg kan sige 'I love Berlin'- ligesom resten af verden gør i disse tider.

Forresten vil jeg lige give jer en opdatering angående Williams soveri - hvilket jo har optaget meget af pladsen i min blog. Det går bare overdrevet, mega meget, ufatteligt, fantastisk godt. Kære læsere - han sover igennem! Halleluja for William!

Apropos sove - Rasmus har lagt sig ned på gulvet og lagt sig til at sove i skrivende stund - han trænger vist godt nok også til ferie så hva'?!


Kom frygtløs tilbage i næste uge ik' mine kære læsere ?

fredag den 6. august 2010

Det rigtige link :)

Hurtige Frk. Emma så at et at linkene fra forrige indlæg, er forkert. SÅ her får i lige det rigtige link til pincetten med lys i :)

torsdag den 5. august 2010

Gaveideer til nybagte mødre..

Selvom jeg er blevet mor, vil jeg gerne tage mig godt ud og gøre mig lækker selvom jeg er på barsel. Tiden er i den grad blevet mindre og jeg ryster mere på hånden når jeg skal lægge mascara på, fordi William ofte står ved mine ben og prøver at følge med eller distrahere og det helst skal gå så hurtigt som muligt. Så derfor har jeg fundet nogle perfekte produkter og gaveideer til travle kvinder. Det er ting som jeg ville have ønsket jeg havde fået - de har været uundværdlige for mig. Der er ofte to produkter i et så man kan vinde lidt tid, der jo så kan bruges til ens skønne barn. De er også ideelle at give til andre travle kvinder - håber i bliver inspireret:

Makeup og skønhed:
Saltscrubs fra Munkholm: fås i utallige dufte - bruges som normal scrub og er baseret på olie, som efterlader huden fugtet og derfor behøver man ikke at bruge tid på at smøre sig ind efter badet - olien gør alt arbejdet! Fås hos Moss Copenhagen på Falkoner Alle eller her.



All over Color Stick fra ELF: en smart lille stick som kan bruges jaaah - ALL OVER! Kindben, øjne, læber, amorbuen, kraveben - you name it! har en perlemors effekt og giver et flot og friskt skær til huden. Nemt og hurtigt.











Sunspa Tan in a Can: Selvbruner som bliver anbefalet af Dennis Knudsen. Skal sprayes på, behøver ikke at fordelt med hænderne og tørrer ind hurtigt- så ikke noget med at vente på at det tørrer. Gør det om aftenen og tag bad om morgenen og husk som altid at bruge scrub inden selvbruneren - evt fra Munkholm. Selvbruneren er prisvindende og fås nu uden parabener!


Pincet med lys: Det er bare super smart det her: en pincet med indbygget lys så du kan ordne dine øjenbryn sent om aftenen så du også slipper for at rende rundt med røde mærker om dagen. Meget praktisk og god til vinteren hvor lys er en stor mangelvare i det danske land. Fås her.




Andre nyttige køb til mødre:


Pusletaske fra Bystroom.dk : Pænde pusletasker der ikke ligner en pusletaske. Taskerne er store og rummelige, servicen er upåklagelig og taskerne kan bruges som almindelige hverdagstasker bagefter. Desuden får man en masse lækre prøver og gaver med ved købet, såsom bleer, babylotion og babymad. Der følger også et puslekit med og taskerne er meget holdbare og nemme at holde pæne.


Opbevaringsbokse fra Rice: Små bokse der er ideelle til opbevaring af grød, MME pulver, frugtstykker, mos eller andet. De er gode at fryse ned i, kan opvarmes i mikroovn og jeg vil anbefale at man mindst køber 2 pakker. Der er vist nok 12 i hver. Fås i Janus på Nørrebrogade eller her.









Iiamo Selvopvarmende flaske: helt vildt smart når man er på tur. Der isættes en patron i flasken, mælken hældes i og så går der ca 4 min så er mælken varmet op til 37 grader. Meget praktisk når man er på tur, barnet flipper på bagsædet af bilen eller man overnatter ude hvor der ingen mikroovn er. Der skal købes patroner til seperat. Fås i Babysam eller ønskebørn.



Der kommer sikkert flere til - håber i bliver inspireret!

tirsdag den 3. august 2010

Motorik for voksne..

Vi har været på udflugt i dag. Ikke kun William og jeg, men sammen med tvillingerne og deres mor. Vi tog til Remisen på østerbro - en indendørs legeplads hvor motorikken og sanserne virkelig bliver stimuleret og udfordret. Men turen derud var dog også en stor motorisk udfordring - i hvert fald for mødrene.
Vi gik hjemmefra op mod metroen, afsted med den, af på nørreport og op på perronen til s-toget. Ind i c-toget til Klampenborg og af næste stop som er østerport. Men toget holder langt fra den normale perron, den holder langt væk og for at komme ind på den normale del af østerport station, skal vi bare lige have et styks barnevogn og et styks TVILLINGEbarnevogn op af nogle trapper. Husk lig på, kære læsere, at der altså er børn i vognene. Plus alt andet man har liggende i kurven nedenunder, for ikke at snakke om den store pusletaske der hænger over barnevognsstyret. Nå bikse og bakse med den her tvillingebarnevogn op over trapperne og bagefter var det Williams tuSkriftstørrelser. Godt så- så langt så godt. Meeeeen - så kommer vi et stykke længere hen og så skal vi sørme også ned af nogle trapper - mange flere end dem vi skulle op af! Williams vogn kan nemt komme ned af dem - tvillingernes vogn må vi bære. Astrid, den ene af pigerne vågner fordi vi karter rundt med vognen og Signe ligger begravet i tæpper, jakke og dyne efter tumulten ned af trapperne. Vi kommer helskindet fra østerport station og træder ind på remisen. Der er børn over det hele og vupti vupti er tvillingerne og William på vej væk i hver sin retning. De hyggede sig rigtig meget og fik øvet sig i at kravle op af trapper, over bakker og ned af dem, set sig i sjove spejle og styrtede også et par gange - det hører med når man er så hyper aktiv som de tre små er.
De var alle sammen rigtig trætte og mig og tvillingernes mor håbede på masser af fred på hjemturen så vi kunne få sladret og spist lækre sandwiches. Signe faldt hurtigt i søvn, Astrid ga efter lidt tid efter mens William prøvede med alle mulige søde tricks sådan så han slap for at falde i søvn; han prøvede at imponere med at spise sine tæer, sådan som han gjorde da han var baby, han grinede til tvillingernes mor i håb om at hun ville forbarme sig og tage ham op, han prøve at kaste sin sut væk tonsvis af gange. Endelig gav han dog op og vi fik købt lækre bagels som vi indtog på Assistens Kirkegården.
Oven på denne dag burde man tro William bare var hammertræt - men næ nej. I selv samme øjeblik kæmper Rasmus en brav kamp med William om at få ham puttet.

.....

Det endte så med at det blev mig der puttede William efter hans utallige hidsige udbrud og paniske skrigeture - han lider i den grad af mor syge! Vi må se at få ham kureret hurtigts muligt!