Populære indlæg

tirsdag den 5. november 2013

Regnbuekage til Willy!


I den store bagedyst på DR 1, lavede en af deltagerne den mest psykedeliske kage med 6 forskellige farver i dejen, så når man skar i kagen, var det overvæld af farver.
Den skulle jeg selvfølgelig lave til Williams 4 års! 
Jeg havde tre frugtfarver( blå, grøn og rød) købt i en almindelig dagligvarebutik og købte også 3 farvepasta i lilla, lyserød og gul- dette fås i kop og kande. 

Selve grunddejen er nem:
9 æg
450 g sukker
180 g mel
180 g kartoffelmel
3 tsk bagepulver 
2 tak vanille sukker 
6 forskellige farver


Sæt ovnen på 225 grader. Del æggene i blommer og hvider. Pisk æggehviderne stive, pisk sukkeret i. Vend sigtet mel, kartoffelmel og bagepulver og vaniliesukker. Vend æggeblommer og melblandingen i æggemassen. Fordel dejen forsigtigt i 6 skåle, som hver især indfarves med de 6 pastafarver. Vær påpasselig med ikke at slå luften ud af dejen.

Dejen skal fordeles i to forme af samme størrelse og der skal 3 forskellige farver i hver. Start med den første, hæld den næste oven i i midten og sådan fortsættes der. 

Bages og imens laves der en bærcoulis- vi brugte brombær ca 500g, 50 g sukker og 2 tsk vaniliesukker som koges op og pureres i en sigte. Selve saften kan ikke bruges men brug istedet for selve bær pureen i mellen de to færdigbagte kagebunde. 
Herefter blev der udrullet lyseblå fondant, pyntet med gul flødeskum, blåbær, sølvkugler og frystetørret hindbær, alt valgt af William selv. 



Det var en fantastik dag og dejlig mad med fantastisk gaver og skønne gæster - tak! 

1 kommentar: