Populære indlæg

mandag den 26. november 2012

Vi ses..

....efter en velfortjent uge på Tenerife! Ned til 26 grader, sol, sommer, drinks, glade børn, god mad, strand, fantastisk selskab og forhåbentlig shopping!

Los Strandos!

Los Hotellos!

fredag den 23. november 2012

Se min dejlige dreng..

William har fået taget billeder i børnehaven og se lige det fantastiske resultat! Et styk alt for lækker, glad og fræk dreng med sindsyg gode gener ;)
Jeg hælder mest til at vælge B billedet i farver..

Nyt koncept fra H&M..

Først kom H&M, så kom COS og nu kommer & Other Stories som er et nyt koncept fra det svenske highstreet modehus.
Noget siger mig der kommer sko.. se linket nedenfor!

http://www.eurowoman.dk/tv/Se-teaser-for-HMs-nye-kade--Other-Stories/


Åbner forår 2013

tirsdag den 20. november 2012

Min nye bedste ven..

Jeg har i lang tid brugt babyolie efter badet, som fugtighedslotion men nu er det som om at effekten er gået lidt af - måske er det pga vinteren men uanset hvad skriger min krop efter fugt og pleje.
Idag fandt jeg så den her i Matas og efter at have prøvet den, er jeg mildest talt begejstret! Den fugter og er meget fed, ligesom jeg ønsker og den dufter frisk, uden det bliver for overvældende.. Mener den kostede omrking de 50-60 kr.

mandag den 19. november 2012

Første tur med hjelmen..

Godt så - et styk sort hjelm er købt! Den blev fundet i Kvickly til 200 kr og jeg var sikker på jeg skulle have en S/M, da den sad godt på hovedet - problemet var ligesom at der ikke var noget spejl i kvickly og jeg ligner verdens største klovn. Ikke at en M/L havde gjort det bedre - den størrelse havde nok bare tilføjet manglende sikkerhed, eftersom den ville skøjte af hovedet i en ulykke, i det der allerede var og er en kæmpe katastrofe!

I dag var så første cykeltur med hjelmen - var dog ved at liste mig ud af døren uden men min snedige søn, spurgte mig listigt, 'hvorfor skal du ikke have din cykelhjelm med mor?'. Godt så - jeg nupper den med og vi smækker døren.

Forinden har jeg allerede gjort mig tanker, nok nærmere regler, om satanen(altså hjelmen, ikke William!) Jeg vil på INGEN MÅDER have den på inde i gården så jeg tager den på udenfor på gaden og begiver mig afsted. Til min rædsel kommer vi til at holde for rødt og jeg kigger forsigtigt ind i den store butiksrude til højre- JESUS! jeg ligner jo en kraft idiot! Hold kæft hvor er det pinligt! Nå cykler afsted og får sat William af i børnehaven, hvor en af mine cykelhjelms regler igen træder i kraft; aldrig - ALDRIG må cykelhjelmen bæres indenfor. Tager den derfor straks af.

William afleveres og jeg cykler derud af - med cykelhjelm på. Det er store indre konflikter der raserer indeni mig og argumenter for og imod flyver rundt inde i knolden på mig. Jeg nærmer mig Gammel Kongevej og cykler forbi den ene smukke og galante dame uden cykelhjelm, efter den anden. Ah hvor det nager mig! Deres hår flagrer, nogle har høje knolde og andet flot opsat hår - det har min nye fjende jo også fået sat en stopper for - håret klæber jo til hovedet efter en tur med satanen! Jo tættere jeg kommer på Værnedamsvej, jo mere pinligt bliver det. 'Jeg smider lortet ud' tænker jeg og undgår, på hele ruten, folks blikke. Jeg holder endda ved siden af en med en smartere model end mig og der føler jeg også, jeg får elevator blikket! End ikke der føler jeg mig som en del af klikken.  

Efter et hurtigt visit i Føtex, cykler jeg videre ind mod byen og tager igen satanen på! Ikke nok med at jeg undgår folks blikke, føler mig som en af de der mennesker fra den gamle Telia reklame og som 100% retardo, så støder jeg også på selveste Jay fra Nik&Jay. Jay kigger på mig og normalt ville jeg med glæde have taget flirten op, smilet- måske have kastet mit nummer efter ham - men det er som om hjelmen tager alt det fra mig og jeg ligner en sur, trist mor med klattet hår. Jay tænker helt sikkert ikke hot hot hot men nærmere not not not og det er simpelthen dråben! Jeg smider hjelmen og cykler de sidste 2-3 km på vej til arbejde, med satanen i kurven- det føltes satme godt!

Jeg lover at give det en chance igen.. SUK!
Hvis nu bare det var en lov så alle kunne ligne lort med satan'er på hovedet!


Et styk cykelhjelm i skammekrogen!

torsdag den 15. november 2012

OPSKRIFT: Makrel - salat

Lækker og let aftensmad, som mest er en sommerret men som også sagtens kan gøres vinteragtig.
til 2 prs.
Vinterversion:

1 hel røget makrel
12 styk rosenkål
1 rød peper
5 cherry tomater
en håndfuld spinatblade
radisser
en masse dild
rygeost
olie
citron


Rens makrellen for ben og tag næsten det hele fra til salaten- gem noget til rugbrødsmaden dagen efter.
Skyld rosenkålen og snit den meget fint. Spinat skylles og snittes også og anrettes sammen med rosenkålen, hvorefter det vendes med olie og citron saft. Skær tomat, peperfrugt og radisser i skiver og lig ovenpå rosenkålen og spinaten. Læg herefter makrellen øverst og top af med skefulde af rygeost og masser af dild over hele salaten.

onsdag den 14. november 2012

Når man får skæld ud af sin tante... som 25årig!!!

Ja - av for den da! Aldrig i mit liv havde jeg troet at min tante skulle give mig en sådan opsang, at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv i det givne øjeblik..
Jeg møder den skrappe tante i gården, hvor hele Los Familios bor, mens jeg kommer trækkende med William på cyklen. Hun stopper mig og spørger prompte hvor min cykelhjelm er. Øhh sådan en har jeg jo ikke, hvilket hun straks stikker til og spørger hvorfor at William har en og jeg ikke har en. Øhhh bøhh jamen altså det er jo ikke pænt og jeg kan ikke få mig selv til det, er mit svar. Som om tante godtager det! Næ nej, hun kommanderer mig til at sætte min cykel og mit barn hos hende, så jeg kan fise over og købe en cykelhjelm med det samme.. 'aahh  - jeg har altså virkelig travlt og får gæster om lidt osv'. Men tante ser stadig vred ud og belærer mig om, at jeg skal købe den cykelhjelm allersenest imorgen og om jeg ikke tænker på, at jeg kan ende med at dø og William kan ende uden en mor?!! Kusinen støder til og hun får sgu også et rap over nalderne verbalt - selv den ligeliniede stamtavle går ikke fri for et gigantisk opsang. Jeg bliver sgu da helt bange for tante, som hun står der med ild i øjnene og skælder og smælder. Jeg siger at jeg tænker over det og jeg nok skal få købt den cyklehjelm, for jeg kan jo sagtens se pointen. Herefter vender tanten sig om, går ind mod sit dejlige barnebarn og vender sig lig om på vejen, kigger på mig og jeg ser til alt held, at cykelhjelmsdjævlen har forladt min tantes krop og hendes fredelige og milde blik er vendt tilbage.. pyyhhh!!
Tak for den hårde men kærlige opsang tante - ved du gør det af kærlighed! :)

Nå - og nu til valget af cykelhjelm! Alt stritter på mig - hvordan i al verden skal jeg kunne bære cykelhjelm, stilletter og stram nederdel i et og samme outfit?! Nå men af frygt for at møde tanten igen uden hjelm, bevæger jeg mig ud i disse modeller:

Den klassiske


Den vilde

Hvilken tror i der vil være mest mig?

Mor og Mormor med på arbejde..

Ringen nendenunder har været min mormors, derefter min mors og nu min. Jeg elsker smykker med historie og tanken om, at de har haft den på før mig.

mandag den 12. november 2012

Men vi blev onde..

... er titlen på en ny bog om bandemiljøet i Hundige området. Bogen følger Sleiman, som bliver en central figur i bandemiljøet og krigen mellem 'perkerne' og 'white trash' i området. Evt et godt bud på en julegave?

Læs et uddrag her: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1803220/perkerne-mod-white-trash---naar-underklassen-slaas/



Fødselsdagskage deluxe!

Kære William ønskede sig inderligt en prinsesse lagkage og det skal han da have.. Så det fik han idag!
Vi har nemlig holdt fødselsdag for 'tøserne' som William siger hvilket er Ea, Vibeke, Rikke og Julie og Mathias selvfølgelig.. William var igen så heldig at få lækre gaver - skønne skønne piger, tusind tak!
SÅ er alt fødselsdagsballaden også overstået - pyyyhhh!
Nå - tilbage til mesterværket af en kage. Lagkagebunde fra en bager, flødeskum blandet med optøede 'frosne' jordbær med lidt sukker i, maste flødeboller i andet lagt og så glasur, jordbær og krymmel ovenpå..! Det lyder virkelig klamt - I know, men det smagte faktisk lækkert!

Karamel til håret..

Endnu et vidunder middel som GOODIEBOX har givet mig - en slags flødeskum til håret, der dufter af karamel - det er simpelthen for lækkert! Dog lige en advarsel - kan godt tiltrække ældre, rige mænd der dufter til ens hår hele aftenen og nærmest suger det det op i næsen, fordi det dufter så lækkert - det må man altså tage med!

søndag den 4. november 2012

Ingen fejlkøb her..

Min søn hedder William. William er naturligvis en dreng og har da også mange karaktertræk der viser dette; han hører megeta selektivt, er dårlig til at rydde op, bøvser ved bordet og slår da slet ikke brættet ned efter et toilet besøg..
 Men - han er også en dreng der virkelig er i kontakt med sine femnine sider - i en sådan grad så han ønsker sig barbie til sin fødselsdag, kan blive helt ekset ovet prinsessefilm i fjernsynet, syntes det er fantastisk at få læbepomade og blush på og elsker at klæde sig ud, hvilket er fantastisk for så går alle mine fejlkøb til William :)
William er meget glad for mors fejlkøb fra Ginatricot!

fredag den 2. november 2012

Sensation..

Imorgen står den på Sensation i parken for første gang.. jeg er spændt og glæder mig!
her er lidt stemningsbilleder fra de foregående år
       



torsdag den 1. november 2012

GOODIEBOX!

Jeg har før skrevet om dette og nu har jeg selv prøvet GOODIEBOX fænomet i 3 mdr - og jeg er virkelig begejstret! For 119 kr om månenden får du leveret en boks med forskellige skøndhedsprodukter- nogle prøver og andre i fulde størrelser og uanset hvad, er det virkelig value for money! Gå ind på goodiebox.dk og meld dig ind - du kan sågar få den leveret til dit arbejde, så du slipper for at fise på posthuset hver gang.
Neeeej - forventningens glæde er stor. Denne måneds boks er med brunt bånd - sidste måned var med pink!!


Armen altså  - det er så fint pakket ind og det kribler i fingrene..
Her er indholdet så: En AUSSIE 3 minutes kur, som alle efterhånden kender og er begejstret for. Redken shampoo og balsam til farvet hår - meget lækkert, afprøvet i går aftens, en lækker mint læbepomade, en neglelak fra Sephora, en prøve på Beyonces nye duft og en Kinder Bueno. Alene prisen for Aussies hårkur overstiger prisen på selve boksen og det er inkl levering!!