Motorik for voksne..

Vi har været på udflugt i dag. Ikke kun William og jeg, men sammen med tvillingerne og deres mor. Vi tog til Remisen på østerbro - en indendørs legeplads hvor motorikken og sanserne virkelig bliver stimuleret og udfordret. Men turen derud var dog også en stor motorisk udfordring - i hvert fald for mødrene.
Vi gik hjemmefra op mod metroen, afsted med den, af på nørreport og op på perronen til s-toget. Ind i c-toget til Klampenborg og af næste stop som er østerport. Men toget holder langt fra den normale perron, den holder langt væk og for at komme ind på den normale del af østerport station, skal vi bare lige have et styks barnevogn og et styks TVILLINGEbarnevogn op af nogle trapper. Husk lig på, kære læsere, at der altså er børn i vognene. Plus alt andet man har liggende i kurven nedenunder, for ikke at snakke om den store pusletaske der hænger over barnevognsstyret. Nå bikse og bakse med den her tvillingebarnevogn op over trapperne og bagefter var det Williams tur. Godt så- så langt så godt. Meeeeen - så kommer vi et stykke længere hen og så skal vi sørme også ned af nogle trapper - mange flere end dem vi skulle op af! Williams vogn kan nemt komme ned af dem - tvillingernes vogn må vi bære. Astrid, den ene af pigerne vågner fordi vi karter rundt med vognen og Signe ligger begravet i tæpper, jakke og dyne efter tumulten ned af trapperne. Vi kommer helskindet fra østerport station og træder ind på remisen. Der er børn over det hele og vupti vupti er tvillingerne og William på vej væk i hver sin retning. De hyggede sig rigtig meget og fik øvet sig i at kravle op af trapper, over bakker og ned af dem, set sig i sjove spejle og styrtede også et par gange - det hører med når man er så hyper aktiv som de tre små er.
De var alle sammen rigtig trætte og mig og tvillingernes mor håbede på masser af fred på hjemturen så vi kunne få sladret og spist lækre sandwiches. Signe faldt hurtigt i søvn, Astrid ga efter lidt tid efter mens William prøvede med alle mulige søde tricks sådan så han slap for at falde i søvn; han prøvede at imponere med at spise sine tæer, sådan som han gjorde da han var baby, han grinede til tvillingernes mor i håb om at hun ville forbarme sig og tage ham op, han prøve at kaste sin sut væk tonsvis af gange. Endelig gav han dog op og vi fik købt lækre bagels som vi indtog på Assistens Kirkegården.
Oven på denne dag burde man tro William bare var hammertræt - men næ nej. I selv samme øjeblik kæmper Rasmus en brav kamp med William om at få ham puttet.

.....

Det endte så med at det blev mig der puttede William efter hans utallige hidsige udbrud og paniske skrigeture - han lider i den grad af mor syge! Vi må se at få ham kureret hurtigts muligt!