Back from Berlino..

..med Rasmus og Williamo. Ej okay enormt plat, men det er hvad jeg er. Altså tilbage fra Berlin, ikke plat.

Jeg aner slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte på det her indlæg, så før det går løs vil jeg gerne foreberede jer på en tanke og skrive strøm af den helt store slags. Og en masse spørgsmål. I kan eventuelt dele indlægget op i to og læse resten imorgen, for der er meget af skrive om..

Var Berlin egentlig mig? - hmmmm... ikke til at starte med. Hvor var der gråt, hvor var der langt i gåafstand til mange ting, især i forhold til hvor lang ruten ser ud på kortet. Hvor var det svært at finde rundt og ikke mindst at finde gode spiser steder. Første dag i Berlin var ikke fyldt med gode førstehåndsindtryk, som så mange ellers har fortalt os.

Blev det så bedre? - jaaaa det gjorde det sådan set. Altså jeg syntes stadíg ikke helt vildt overdrevet mega meget om Berlin. Vi fik set mere end vi havde regnet med. Vi fik nemlig skruet vores forventninger kraftigt ned den første dag, da vi godt kunne se at William ikke gad traske rundt i flere timer, sidende pænt og artigt i sin barnevogn. Det blev bedre i den forstand at vi fik købt lækre varer med hjem i lejligheden og fik kreeret lækre retter og set film efter William var blevet lagt. Den lejlighed var guld værd - tænk at skulle have siddet på et hotelværelse med sådan en lille dreng med så meget krudt i rumpetten! Tjek lige lejligheden ud her, den er simpelthen så lækker, har alt og mere til hvad man skal bruge og koster intet!

Og vi fik også set en masse, oplevet en masse og desværre også spist mega meget skod mad. Når Williams sult melder sig, er der altså ikke tid til at spankulere ned af de små sidegader og tjekke diverse autentiske berliner cafeer ud og nærlæse menu kort. Det blev det tætteste valget faldt på, tit noget med nogle forfærdelige, snoppede 'italienske' tjenere, med enormt påtaget italiensk accent og dertil et ligeså forfærdelig menukort. Men sådan er det altså med sådan en lille en på storbyferie...

Er det så slemt og hårdt at være på storbyferie med sådan en lille en? - JAA!! Ej altså ikke slemt men hårdt det er det. Især hvis vejret ikke er godt, hvilket lørdag er et glimrende eksempel på. Det stod ned! Og da William ikke er nogen stilfærdig dreng der gider at pussenusse ovre i hjørnet men langt hellere vil spæne rundt, var mulighederne begrænset- for mor havde ikke pakket nok legetøj, ikke pakket sine Hunter-gummiestøvler for hun havde jo set solskinsvejr på alle dagene på 5 døgn prognosen og ville langt hellere bruge pladsen i sin kuffert på flere kjoler og mere makeup. Nå - vi tog i et storcenter med lillemanden. Han fik lov til at kravle rundt og vi blev draget ind i nogle goth-butikker - et syn vi aldrig i vores liv havde set. Det er åbenbart meget stort dernede, alle er næsten gother og har tre farvet hår, pigge over det hele og kæmpe sko på. Meget mærkeligt. Selv Rasmus kommenterede det og savnede 'skandinavisk elegance' som han sagde. Nå nok om vores Goth-fascination.

Vi burde have tjekkket bedre op på børnelegepladser, hjemmefra. Vi havde hørt der skulle være parker overalt i vores område og bøgerne skrev det endda sort på hvidt. Men hvis parker er lig med ulækre, små skallede pletter med græs og masser af affald, så må i gerne kalde mig sippet for William skulle på intet tidspunkt kravle rundt i det. Vi fandt en enkelt lækker legeplads hvilket kan nød i stor stil.

Var der overhovedet noget godt ved Berlin så? Ja det er der. Jeg tror bare ikke vi fik formået at finde det - i hvert fald ikke før den sidste dag. Vi boede i Prenzlauer Berg, lidt en pendant til Nørrebro hvor vi jo sjovt nok, selv bor. Vi fandt lækre cafeer, sjove butikker, et skønt og meget besøgt loppemarked, skæve eksistenser, gade musikere og det bedste af det hele - en taske jeg har kigget på derhjemme fra friis&co. Herhjemme til prisen ca 500-600 kr - dernede til 100 kr!!

Og derudover var det helt fantastisk at rejse sammen alle tre. Jo vist, der har været gnidninger. Især om lørdagen hvor fantasien var sluppet op og WIlliam dødkedede sig. Men ellers har det været så dejligt at have Rasmus hjemme sammen med os hele dage, kommet væk fra vante omgivelser og pligter og bare være os tre alene.

Skete der slet ikke noget specielt? - JO! Nu i lige spørger, så var barnevognen med William i, ved at blive stjålet af en sigøjner! Vi sad på Burger King, havde lige fået ham til at sove og stilt den op af en stor glasrude hvor vi sad bag og kunne kigge lig ned i barnevognen og holde øje med ham. Rasmsu var gået op og bestilt mad og jeg sad med fikserede øjne på min lille skat. Jeg kunne se hende nærme sig på lang afstand, hun skulede rundt, trådte nærmere og nærmere og pludselig tog hun fat i barnevognen og kiggede ned i den med hjælp fra hendes ret så klamme, uhygiejniske hænder! Jeg fór op og knaldede og hamrede på ruden og jagede hende så væk. Og skældte og smældte selvfølgelig på dansk, selvom jeg er ganske god til tysk og havde klaret mig på det hele ugen. Hun havde sikkert lig udset sig en ny lækker barnevogn til at bære alle hendes flasker i. Som om vores lækre BRIO vogn skal bruges til det! Og for lige at være endnu mere provokerende, kom hun ind til os og ville tigge penge af os og prøvede at fortælle os hun selv havde seks børn og bla bla bla. Min appetit stoppede der og Burger King menuen blev delt med fuglene.

Tager vi tilbage til Berlin? - måske. Men det skal være med veninder eller i hvert fald uden William. Jeg vil gerne kunne nyde museerne, loppemarkede i Prenzlauer Berg, butikkerne og restauranterne i ro og mag og suge indtryk til mig. Og det skal ikke være på hans bekostning. Han skal have lov til at lege og udfolde sig og ikke se byen fra en barnevogn. Næste storbyferie går nok til Paris til foråret - en romantisk en af slagsen uden William, der skal passes af mormor og morfar.