Populære indlæg

fredag den 20. august 2010

Dam dam da dam, dam dam da dam...

- jepper det er nemlig rigtig gættet - vi skal til bryllup imorgen! Min fætter og hans alt for skønne kæreste skal giftes og vi glæder os rigtig meget til at komme med. William skal passes hos Rasmus' onkel og de glæder sig vist også.
Selvfølgelig ved jeg hvad jeg skal have på, det er klart og det hænger også klart inde i stuen. Selv Rasmus har gjort sit klar - jeg er stolt! Men det kræver jo også lidt planlægning - derfor blev håret nusset og pusset om her til aften og neglelakken er lagt for hvad nu hvis der kommer ridser i den, fordi William vågner og skal hentes op eller jeg liiiige skal ordne nogle ting i hastværk. Onkel Morten er endda så sød at komme og gå en lille tur med William mens jeg (muligvis) skal krølle hår. Når jeg skriver muligvis er det fordi jeg ikke helt ved om jeg gør det - enten ender det med at blive smacking fantastic eller også kommer jeg til at ligne en kikset teenager der har haft en alt for kedelig eftermiddag, og er gået igang med at smukkesere sig. Jeg tror den store blomster hårbøjle er droppet, for det bliver for meget med store krøller, lyserrød kjole, kort sort blazer, sorte 'høje' hæle og en clutch i slangeskindslook i sand. Der skal jo også være plads til Julie Sandlau, som ved alle andre specielle lejligheder.
I får jo nok billeder af se - måske endda af bruden. Jeg glæder mig til at se hende - jeg tror hun bliver smukkere end smuk imorgen!

2 kommentarer:

  1. vil se billeder af dig smukke!

    SvarSlet
  2. hmmmm - jeg kigger :) Men så kun for din skyld :)

    SvarSlet