Pinlige bekendelser fra den handicappede..

Selvom jeg går og er i vildt dårligt humør, tænkte jeg jeg godt kunne gøre min læsere i godt humør. Jeg har derfor samlet et par pinlige historier der er kommet i kølvandet på operationen:

- Mine tæer er helt gule af iod, tykke og ligner til forveksling små kineser coctailpølser. Ikke særlig charmerende og jeg hader når jeg skal til tjek med foden og de skal have støvlen af. Heldigvis skjuler den de klamme tæer i dagligdagen, så støvlen er jo godt på et punkt.

- Juletid og handicaptid er ikke en særlig heldig kombination. For vi ved jo alle at juletid er lig med pakketid og pakkepost og igår tror jeg at jeg rendte ud til døren 5-7 gange i løbet af dagen. Det tager mega lang tid på krykker og jeg haster derud med maks hastighed, lukker dem ind og står og tager imod den samme postmand gang på gang. I dag var jeg så lig kommet ud af badet, havde nået at få taget top og bluse på men alt andet lå parat på sengen, da det så ringede på. Hvis jeg absolut ville have underbukser og bukser på, ville postmanden være over alle bjerge, så den eneste mulighed var at humpe derud i bar røv og lukke op. Jeg stod og trak og trak min top ned over numsen, der heldigivs var en lang en af slagsen( hurra for toppe fra gina tricot til blot 80 kr). Postbudet fik vist ikke noget peepshow - jeg anstrengte mig godt nok også for at krydse benene og få toppen så langt ned som muligt.

- Rasmus har indtil videre sørget for morgenmad til mig om morgenen og båret det ind til mig i stuen, inden han gik. Imorges sov jeg dog længe og skulle derfor selv humpe ind på krykker med morgenmaden i hånden. Måske skal det lige siges at jeg må altså slet ikke støtte på min opererede fod og derfor foregår ruten fra køkkenet ind i stuen, på en fod, begge arme i krykker og i dag også en skål i et meget skrøbeligt greb i den ene hånd. Jeg siger jer - der var havregryn over det hele. Jeg tror faktisk jeg fik lavet mig et lille spor. Heldigvis kom min mor ned forbi og hjalp mig med at støvsuge det væk.

-Jeg er jo stadig på kuren, selvom jeg dog er rigtig dårlig til at holde det. Jeg har dog stadig tabt mig ca 3-4 kg efter operationen - det er mig en gåde hvorfor. Nå men da Rasmus mor var her i nogle dage, fik vi lavet konfekt sammen en formiddag. For at jeg ikke skulle gå helt amok i det lækre konfekt, fik jeg rasmus til at stille det op øverst på skabet så jeg på ingen måder kunne komme i nærheden af det. Dog fandt jeg for nogle dage siden en metode til at få konfekten ned, da min sukkertrang styrede mine tanker. Krykkens 'håndtag' kunne bruge til at tage skålen gelente ned fra skabet- jeg havde dog ikke overvejet hvordan det skulle komme derop igen og jeg måtte jo bekende med ganske røde kinder, overfor rasmus at jeg havde stjålet fra bøtten.