Populære indlæg

mandag den 21. juni 2010

De satans børn..

Ja - altså William er ikke inkluderet i den gruppe. Joh måske lig om natten - der er han en lille (sød) satan. De børn jeg kalder for sataner, er dem der vækker William mens han sover i sin barnevogn. Og nej nej de gør det jo ikke bevidst, men nøj hvor er det irriterende! Han står og sover i sin barnevogn nede foran vores vindue, i gården vi bor i. Gården er også hjem for mange andre børn og de skal selvfølgelig have lov til at lege og pjatte - især nu hvor gården er blevet renoveret, kan jeg godt forstå de benytter sig så meget af den, som de gør. Meeeen - behøver de små piger på omkring de 7-8 år, at lave the-selskab lige hvor han sover? Med deres medbragte dukker, tæpper, barnevogne og fnidren og fnisen og ægte tøsehvin. NEJ!, det gør de bestemt ikke. Så jeg måtte hænge mig ud af vinduet og derrigerer de små piger væk som en eller anden skrap, gammel 80-årig krage, der ikke har bedre at tage sig til end at brokke sig. De søde piger skyndte sig dog hurtigt væk. Hver gang de siden hen har gået forbi mit vindue og Williams barnevogn, har de forsigtigt skulet op på 2.sal for at se om mig, den gamle sure, gnavne krage igen stod på lur for at jage dem væk. Jeg kunne næsten se rædsel i den ene piges øjne. Jeg syntes nu jeg var i min ret til at smide pigerne væk - for det er jo synd for William han ikke får nok søvn. Så bliver han sur og endnu mere træt og det er da også ganske synd for mig, der så ikke får slappet af(hvilket faktisk sker sjældent - er i klar over hvor meget vasketøj sådan en lille dreng får kastet af sig, i løbet af en dag? ) og koblet af.

Andre gange har det bare været tilfældige børn der løber forbi og skriger og råber ualmindeligt meget. Og selvom jeg kan mærke jeg bliver irriteret indeni, så tager jeg mig selv i skindet. For de skal jo have lov til at lege der, selvom der står en barnevogn. Jeg vil prøve at lære William, når han når den alder, at være lidt hensynsfuld og prøve at skrue ned for volumen i stemmen. Det er der jo en anden mor der vil sætte pris på.

Der er også voksne imellem, der også kan vække ham. Jeg har dog ikke tysset på nogle endnu - det vil være lidt grotesk at hele gården skal lege stilleleg mens han sover sine tre lure i løbet af dagen - grotesk men yderst dejligt.

En udhvilet William er lig med en glad William - og det er ham vi helst vil spendere timerne sammen med. Jeg har helt glemt at nævne at han vinker nu. Det er et lidt utraditionelt vink med royale aner - det passer hans mor meget godt, der er skabsroyalist. Han er så sød når han gør det...

2 kommentarer:

  1. hahah det sidste stykke er genialt - selvfølgelig har han da royale aner (SKABS royalist?)- kom sådan til at savne jer, dejligt at være hjemme fra mallorca og ku følge lidt med! Kys moster Ole.

    SvarSlet
  2. Ja vi er glade for du er hjemme! Hahah jeg er da skabsroyalist! ;) eller sådan næsten da..

    SvarSlet