Sundhedsplejersken der kom som sendt fra himlen..

En af de ting vi herhjemme ser frem til, er når sundhedplejersken lægger vejen forbi vores lille hybel. Vi er blandt andet spændte på hvor meget William vejer, har han nu taget på og hvor lang er han. Som Rasmus udtrykte det ; vi er næsten som små børn juleaften. Og ja det er faktisk sådan vi føler os. Vi glæder os rigtig meget. Ikke kun fordi vi får styr på Williams vægt og længde kurve, hvilket er noget som kan optage enhver forældre. Derudover skulle han have foretaget en Boel-test denne gang, der tester hans samspil med andre,opmærksomhed og reaktioner overfor forskellige indtryk såsom lyd og syn.


Sættet der bruges til at udføre testen med. Indeholder pind, klokker, lygte og en anden dims.


Han klarede en rigtig flot, bedre end de fleste og hun roste ham med ord som kvik og hurtig. Vi var SÅ stolte. Derudover går snakken på hans generelle trivsel og udvikling. Vi har altid en masse spørgsmål og et af dem gik ud på stimulering og leg. Jeg havde det ikke godt med spørgsmålet, for bag det lå nemlig at jeg af og til har svært ved at stimulere ham nok. Altså finde på noget nyt og spændende for ham, uden han keder sig. Og lige med William er det altså svært. Hun kunne godt forstå mig. PUHA! Hun sagde at han lå i den MEGET AKTIVE del af børnegrupperne hun omgås med og hun godt kunne se at der skal meget til at stimulere ham og han har brug for mange motoriske udfordringer. Sikke lettet jeg var. Jeg har følt mig meget utilstrækkelig overfor ham, syntes jeg har ladet ham kede sig halvt ihjel for der er altså stadig ting herhjemme, der skal ordnes. Han er dog også god til at lege selv men af og til har jeg følt jeg ikke har formået at aktivere ham nok, når han havde brug for det. Og så kom forklaring - William er, som jeg hele tiden har hævdet og nævnt, meget hurtigt, meget aktiv, meget nysgerrig og udfordrende- på den gode måde.
Vores sundhedplejerske er også bare vældig sød. Selvom vi altid lig ordner hjemmet ekstra meget og bagte boller i starten til når hun kom( det stoppede vi meget hurtigt med, det er altså bare for urealistisk med William af og til) så er det så hyggeligt. Hun får os førstegangs,
bekymrede forældre ned på jorden igen og får os til at føle at de problemer vi tumler med med William, nok skal klares og det bare er faser og perioder. Gud ske tak og lov for det.

Så når hun vimser ud af døren så er det to lettede, afslappede forældrer der vinker farvel med William på armen.

Forresten så vejer William pt. 7,5 kg og er 71 lang - min kusines skønne datter ,der er 3 måneder yngrer, vejer 7,3 - så William er en lille en og der opstod igen bekymring; er han så underernæret? Nej nej, forsikrede hun os om. Det er simpelthen fordi han er så aktiv. For han spiser godt og så tonser han det af bagefter. Måske man skulle stille sig på alle fire og kravle i Williams fodspor? Dog syntes jeg jeg har nok blåmærker på knæene af at kravle rundt og lege 'fangeleg' med ham. Og blåmærker er ikke kønt på bare sommerben..