Populære indlæg

tirsdag den 15. juni 2010

Husmoderens syslerier.. og ødelæggelser..

Jeg har igen ødelagt noget. Jeg tror faktisk at alle der kender mig, har fået noget ødelagt af mig. Det er altså IKKE med vilje. Jeg er bare klodset af natur - lad os håbe William ikke arver det fra mig. For hvor er det bare pinligt og meget ubehagelidt at ødelægge ting af værdi, både affektionsværdi men også afsindig dyre genstande som kan være uerstattelige. Det er faktisk både pinligt for mig og for dem der sker for.
Nå men for nyligt skete det så igen. Jeg skulle atter igang med at lave grød og hummus(det laves i spandevis herhjemme) og jeg lånte så Ramus gode kokke-blender. Snurre snurre snurre rundt med hummus i blender- noget sætter sig fast og jeg tager straks en ske for at få gang i massen igen. IMENS BLENDEREN KØRER!! Kender i det at mens man er ifærd med at udføre en handling, som måske ikke lige er verdens bedst utænkte, så kan man faktisk godt se man er på glatis?! Puha! Stakkels blender udstødte en masse ubehagelige lyde og færdig kaput slut var den.
Altså Rasmus er jo efterhånden vant til at jeg ødelægger, taber og smadrer en masse ting men derfor var det ikke sjovt at fortælle ham om hans ødelagte blender. Han tog det dog okay, dog med det sædvanlige udbrud, " Ej Pernille" med tilhørende bebrejdende øjne.
Så kom dagen i dag hvor jeg besluttede mig for at jeg måtte bøde for min fejl. Jeg skyndte mig op i Punkt 1, hvor min venindes kæreste arbejder og han var så sød at finde en god blender til Rasmus og oveni købet give rabat. TAK ! Og hvor blev han glad ham der Rasmus. Den står meget fint på køkkenbordet. Så kan der laves grød igen, hummus og smoothies.
Fremover har jeg tænkt mig at erstatte der jeg ødelægger hos andre. Det er da bare god stil. Øhm - jeg vil bare lige nævne at det altså ikke virker med tilbagevirkende kraft. Det ville blive alt for dyrt. Så til alle dem hvis ting jeg har ødelagt :

UNDSKYLD!

2 kommentarer:

  1. Åh nej, har jeg ikke fortalt om dengang, jeg skulle blende porre-kartoffelsuppe? Jeg hælder det op, sætter låget på og tænder... Selvom jeg holder på låget, så er det bare ikke nok og væggen er grøn af suppe. Jeg får tørret det meste op og tænker så "nå, jeg holdt nok ikke fast nok" og så tænder jeg igen, lige idét jeg tænder, når jeg at tænke "jo, jeg gjorde da!" og så var væggen grøn igen... Det er ikke altid man lærer at sine fejl.

    - Vibeke

    SvarSlet
  2. Hahahahahahhaha - godt jeg ikke er den eneste klumpe dumpe :)
    Sikke et godt grin :)

    SvarSlet