Populære indlæg

onsdag den 30. juni 2010

Nydelsen af Sauvignon Blanc..ALENE!

William er puttet, Rasmus er sendt i byen og jeg har smækket stængerne på på sofabordet. På det ligger der en invitation til Noellas barnedåb på lørdag, hvorpå ønskerne også står. De nærstuderes lige nu. Der står også to glas; et med iskoldt vand og et med sød, sauvignon blanc. Det har jeg fortjent, altså vinen. Vandet er vist mere et 'must' og en del af de to liter hver dag der anfales. Jeg prøver at overholde det men tror faktisk ikke jeg når op på mere end en liter. Jeg er simpelthen så træt i øjeblikket. Efter 8 måneder uden sammenhængende, dyb og drømmende søvn, er jeg ret udkørt. Især eftersom William i øjeblikket også er meget mor-syg. Det er kun mig der duer og derfor bliver jeg også træt. Altså træt af at løbe rundt i lejligheden for at gemme mig for William sådan så Rasmus også kan nyde sin søn og jeg kan få lidt 'fri' og undgå trætte arme for en stund. Yndlings gemmestedet er badeværelset. Så kan jeg lige plukke øjenbryn igen, vaske mine make-up pensler og ryde op i min overfyldte del af badeværelset skabet.
Så nu nyder jeg mit eget selskab sammen med Sauvignonen, blogger hvilket jeg for forsømt en del i øjeblikket, planlægger de næste par dage og gøremål og sender sms til dem jeg ikke altid lige er god til at få sendt til. Igår smuttede jeg i seng kl 21.00 - jeg ender nok med at gøre det samme i dag.
Forresten udlejer vi en lækker, sød, nem og meget sulten dreng i øjeblikket i tidsrummet mellen 23.00-06.30 - skriv hvis du er interesseret. Hurtig og fragtfri levering! Vi betaler porto og skal blot modtage ham igen omkring kl 7.00 for der spiser han altså morgenmad med sin moar.

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Jammen du kommer bare forbi med William :o) Vi tager gerne en mere om natten. Vi har jo selv to piger på hhv. 5 mdr. og 2 år og de vågner på meget forskellige tidspunkter om natten, så vi skulle nu nok kunne klare en mere. Måske vi er heldige og William vågner samtidigt med en af de andre?! Forresten er den store på 2 år begyndt at vågne kl. 05.00 så vi kan sagtens aflevere William tilbage kl. 7.00. Vi er oppe og "vågne"... Knus kusine Mette

    SvarSlet
  3. Hahaha mette - ligeså snart vi er ovre weekenden får i ham op :) nej det er ikke så slemt mere - heldigvis. Det er virkelig rart :)

    SvarSlet