Populære indlæg

torsdag den 17. november 2011

Versace for H&M..

Så er det i dag man kunne få fingrene i tøj skabt ud fra samarbejdet mellem Versace og H&M. Man har dog kunne se noget af kollektionen i nogle uger og lad mig straks sige- jeg var ikke begejstret. Nu skal jeg ikke gøre mig klog på Versace men jeg kender da min H&M og tøjet rammer helt ved siden af! For mig minder det mest af alt om en manga tegnefilm, kreeret af luksusliderlige italienere med manglende sans for kvalitet og forståelse af at vi lever i år 2011 pt. Det er et virvar af simili, tryk med palmer, leopard og japanske blomster, kjoler der til forveksling kunne ligne noget der kunne findes i Fætter BR omkring fastalavns tid og ja - jeg kunne faktisk blive ved. Det eneste der tiltræk lidt positiv opmærksomhed fra min side, var denne ring, til 150 kr.Noget siger mig andre heller ikke er særlig begejstret for kollektionen - der var ikke specielt udsolgt på hjemmesiden. Hvad siger i? Er i begejstret for det nye samarbejde og hvem ville i ønske H&M samarbejde med næste år? Mit helt personlige ønske på den front, er Malene Birger. Sikke en fantastisk kollektion der kunne komme ud af det.
Tjek Versace for H&M ud her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar