Det nye blog tema..

Nå folkens..

Idag er det så min sidste dag på barsel. På mandag står den igang på arbejde, efter at have været ude af spillet i 13 måneder. Jeg glæder mig men samtidig tænker jeg over hvordan vi i alverden skal nå at få ordnet alt det huslige herhjemme. Det ordner jeg jo i løbet af dagen så vi kan slappe af om aftenen - jeg får vist et realitets wakeup call i den kommende uge. Ikke mindst fordi Rasmus også drager afsted på herretur til Berlin - jeg tror jeg ender med at gå i seng kl 19.00 hver dag, fordi samspillet mellem at være 'enlig'mor(i hvert fald noget af ugen) samtidig med starten på arbejdet, kommer til være lidt af en cocktail. Det kræver sikkert lidt tilvænning.

Og så var der jo den med, som jeg tidligere har skrevet om, at jeg nu ikke kan 'tillade at bloggen hedder 'Livet i Barselslandet'. Jeg lovede også at annoncere hvad min 'nye' blog kommer til at handle om, men inden jeg gør det skal i alle sammen lige have forhistorien og tankerne bag - for min nye blog bliver endnu mere personlig end den 'gamle'.

Jeg har taget et valg - et drastisk valg om man vil, i hvert fald hvis man sætter det op mod det jeg har valgt fra. Jeg har altid været overvægtig og har altid kæmpet med problemet. I mine tidlige teenageår var mine forældre overbevist om at mit hvalpefedt ville smelte væk når jeg blev ældre - det var ikke just tilfældet. Ganske vist blev der mindre af det men langsomt kom der flere og flere kilo på og jeg var alt andet end glad. Jeg var desuden også alt for doven til at gøre noget ved det. Den bedste løsning for mig, ville være hvis jeg kunne smide de overflødige kilo over night, ej måske på en uge- okay en måned så men så heller ikke meget længere.

Dette skete naturligvis ikke og de blev siddende og fik selskab af flere kilo. I efteråret 2005 fik jeg nok, jeg gik på WeightWatchers og tabte mig 10 kg. Så mødte jeg Rasmus, der jo som bekendt er kok og alt om kalorier, point og motion blev sat på standby og blev mødt af romantiske restaurantbesøg, vin og hyggeslik - kort sagt vi gik ind i en hule af forelskelse, mad og hygge - og så kom de første 5 kg tilbage på sidebenene. Min vægt svingede op og ned. Jeg kunne sagtens tabe mit et par kilo. men uden problemer kom de også på igen. Min lyst og motivation var der heller ikke til at tage kampen op, for det er jo bekendt meget nemmere at spise og leve i sine gamle vaner, end det er at bryde dem og lægge livstilen om. Så faldt jeg på cykel, brækkede skinnebenet og rev foden af led, hvilket betød at jeg skulle ligge i sengen 8 uger uden støtte på foden. Der kom de sidste 4-5 kg så på og vupti - jeg var tilbage på den vægt jeg var så ked af. Så blev jeg gravid - der endte min vægt med at blive 12 kg højere - i hvert fald. For efter de 12 kg talte jeg ikke mere - det var 3 uger før jeg fødte. Jeg tabte ca. 10 af dem rigtig hurtigt - selvfølgelig fordi William kom ud men noget af fedte røg også af. Men den var stadig 3 kg mere, af og til 5 kg mere, end den vægt der førhen gjorde mig så ked af det. Og barslen har bestemt ikke gjort det nemmere. Hold nu op hvor er der meget tid til at spise - af og til er der ingen tid og derfor er det bare nemmere at smutte forbi bageren - kan i huske de famøse romkugler?!!

Imellem tiden har jeg fundet ud af at min ankel(den fra cykelturen) skal opereres igen - der er kommet sledgigt i og brusk og jeg skal igen ligge 8 uger på langs. Samtidig fortalte vægten mig at det var tid til at komme igang - altså sådan for alvor.

Derfor begyndte jeg at søge på diætister på nettet - jeg fandt frem til Pernille Hollænder, der havde lavet et bikini-klar program til 3 kvinder, der alle fandt det motiverende og resultaterne var ikke til at undgå at se - det var nemlig lavet før og efter billeder. Find artiklen her.

Hun fik sat gang i noget i mig, hun udarbejdede en kostplan til mig og gav mig gode råd og ikke mindst - masser af motivation! Jeg har nu holdt ved i ca. 3 uger og jeg syntes jeg kan se resultater. Mine bukser er løsere, også mine bluser og jeg er ikke sukkerafhængig mere. Jeg har været oppe og træne gevaldigt meget og jeg nyder at gøre noget for mig selv. Jeg er blevet meget gladere og målet er at tabe mig 15 kg inden sommer.

Idag skal jeg så op til hende igen for at blive målt og vejet - jeg er så spændt! Og skriver selvfølgelig om resultatet senere. For målet med denne blog er at den skal være ærlig og måske endda motiverende for andre. Rent ud sagt har jeg været meget i tvivl om jeg overhovedet skulle skrive om det. Det er jo meget personligt og dybt følelsesladet men jeg tænker at der måske er nogle af jer der er i samme båd og syntes det kunne være spændende at følge med i og blive inspireret - derudover det som terapi for mig at komme af med mine tanker på denne måde.

Jeg håber i stadig vil følge med i mine ærlige indlæg om kampen mod kiloene, om lysten til at få selvtilliden i top og buksestørrelserne til at rasle ned.

Pernille

PS: Jeg mangler meget en ny titel til bloggen - derfor ville jeg være meget glad for ideer og forslag og også respons på det nye tema. Tak :)