Populære indlæg

lørdag den 24. juli 2010

Supernanny'en..

Jeg var inviteret til fødselsdag igår hos smukke Malene og Rasmus havde planlagt vandre tur til Sverige i denne weekend også, så ligeså snart datoen var sat for fødselsdagen, var jeg i fuld sving med at finde barnepige til William. Jeg spurgte Louise, da hun er en af mine bedste veninder og jeg stoler fuld og fast på hende og hendes tække med børn( kvinden er super pædagog og virkelig dygtig og ikke mindst tålmodig - i hvert fald når det kommer til børn) og hun ville rigtig gerne. Når man sådan skal finde en barnepige der skal passe William hele natten og et godt stykke af dagen også, er vi meget omhyggelige. Den eller dem der skal passe ham, skal kunne være tålmodige, trøstende, til at stole på og ikke mindst, skal de respektere de rammer vi sætter op for dem og for ham. Altså ikke noget med at holde ham vågen til kl 21.30 når vi siger kl 19.00, bare fordi det er hyggeligt. NEJ - sådan fungerer det ikke. Jeg var slet ikke i tvivl om hvordan Louise ville passe William - hun er så kærlig, varm og omsorgsfuld for ikke at nævne fuldt med overskud. Jeg var nu mere bekymret for om William ville passe godt på Louise, i den forstand om han ville være sød om natten- hvilket kan slet ikke er overfor os i øjeblikket. Jeg må indrømme jeg faktisk havde ondt i maven sidst på dagen. Jeg har aldrig haft problemer med at William skulle passe før. Jeg syntes det er enormt vigtigt- både for ham og os. Og de gange han er blevet passet og sovet ude, er det også gået godt. Pånær lige en ene gang hvor farmor og farfar skulle have ham -William fik mellemørebetændelse! Stakkels farmor og farfar. Og William selvfølgelig.
Jeg havde skrevet sedler til Louise for at hun havde lidt retningslinier, lavet alt mad klar, flaskerne stod i køleskabet og jeg havde købt et blad og lidt guf til hende. Og hun kom med det ventede overskud og en forståelse for jeg var nervøs for at blive ringet hjem fra byen, fordi William nu havde skreget i lang tid og ikke ville sove osv. Hun fik mig til at falde helt til ro og sagde at hun nok skulle klare det hele, også selvom han flippede og skældte og smældte i løbet af natten. Jeg tog af sted og uroen i maven forsvandt. Kl 19.30 får jeg en besked fra skønne Louise om at nu sov William efter et bad og at jeg bare skulle nyde det. Og det gjorde jeg så! Malene havde disket op med skønne kager, Asti, cider, rødvin og vodka drinks og Silas kom med Möet Champagne. Therese og Piv var der også, så vi var alle samlet og sikke en fødselsdags fest med dans og fulderier - vi tog videre og jeg endte med at være hjemme kl 2.30. Så kunne jeg ikke mere- til mit forsvar skal det lige siges at jeg jo også havde været oppe kl 6.00 morgene før og måske samlet havde fået 5 timers søvn. Jeg traskede op på 4 sal, hvor mine forældre bor, stoppede kort ved 2. sal hvor jeg bor, for at lytte efter Williams normale nattehysteri. Der var bare helt stille. Jeg skyndte mig i seng og fik en besked fra Louise af William og hende var vågnet kl 6.00 og han havde vågnet 3-4 gange i løbet af natten og skulle bare have sin sut! OKAY?! Ingen hysterier, ingen skaben eller brokken eller noget?! Nej - han havde skam artet sig fuldstændig. Jeg blev så glad ! Og Louise havde hygget sig og det samme havde William.
Vi har nu fulgt Louise hjem og så har jeg nydt min skønne dreng alene. Altså først skal det lige siges at på turen hjem til Louise, testede William mig virkelig. Han gjorde alt det han ikke måtte; rejste sig op i barnevognen, grine af mig når jeg irettesatte ham og hang ud over siderne. Jeg måtte hæve stemmen en del gange, hvilket hjalp. Han har nok lige skulle teste mig af, efter jeg 'bare overlod ham til en anden'. Men da vi så kom hjem, fik jeg kys og kram. Vi har fjollet og leget og killet hinanden - han fik mig faktisk helt til at græde fordi han var så kærlig og glad for at se mig. Nu sover han middagslur og jeg smutter ud efter panodilerne - Möet'en og Asti'en fik sat sine spor igår.
Tak for en fantastisk fest Ole M.

4 kommentarer:

  1. Sikke et skønt indlæg fra dig!
    Du skriver fantastisk!

    SvarSlet
  2. Du er så sød Michelle! Tusind tak - og jeg er også trofast læser af din og sys du finder lækre ting som er meget indspirerende!

    SvarSlet
  3. SELV TAK min dejlige veninde! Du var godt og sjovt selskab som altid! - dejligt at læse det gik godt med William. hahaha hvor var det sjovt det med trolden - det beviser dit billede vist at du ikke ligner!! Og ham den anden mand, må helt sikkert ha haft en skizofren lidelse af en art, er igang med at læse bogen de psykotiske diagnoser - og han passer lige ind med de vrangsforestillinger! :D Kys kys kys

    SvarSlet
  4. Hahahaha nå så forstår jeg bedre han var så mærkelig - det forklarer jo alt! :) <3

    SvarSlet