Barselspip kuk kuk

Idag fylder William 8 måneder. Vi fejrer det naturligvis ikke men hver gang han bliver en måned ældre, bliver jeg helt paf over hvor stor han er blevet og hvor lang tid siden det er, han blev født. Efter nogle uger hvor det hurtigt gik op for mig og Rasmus hvad der var i vente med sådan en lille en, kiggede vi hinanden dybt i øjenen og sagde ' vi glæder os til at han bliver bare en smule større'. Selvom vi nød William og han var ligeså lækker som idag, så følger der bare nogle andre ting med til sådan en baby. Det kan være manglen på rytmen, det nye og ukendte(hvilket jeg håber er væk når nummer to engang(om lang lang lang tid) kommer) og en masse uenigheder om hvordan man passer babyen bedst muligt. Det mærker vi nu hvor vi ikke har en baby mere, vi har en tumling og et barn. Jeg kan sagten se tilbage på Williams første måneder med tårer i øjene og vaseline rundt om linsen jeg kigger på det med, og tænke; 'ååhhhh sådan en lille bitte snullergøj, der ikke laver andet en at spise og sove, det er nu dejligt og nemt og åh åh åh fantastisk'. Det var det men det var også hårdt. Jeg tror vi har glemt hvor hårdt det er, især nu hvor jeg mærker efter og faktisk mener at det allerede nu er sådan nogenlunde overskuelig at få en til - lad mig lige engang til understrege- om lang lang tid. Det er både sjovere, nemmere og mere overskueligt. Vi har fået mere frihed og fritid efter der er kommet struktur herhjemme og iaftes var det min tur til at komme ud og føjte. Jeg var på cafe med Malene og som altid er det bare fantastisk at dulle sig op, høre ipod på fuld knald på vej på cyklen, slippe tøjlerne og give dem til Rasmus og så bare sidde og hygge snakke og få grint og grint og grint. Tak for en skøn aften min skat.
Jeg kan også mærke at William er blevet 8 måneder på anden vis; jeg er ved at på pip af at gå herhjemme. Jeg savner at komme på arbejde og at få cyklet den lange tur derhen så jeg kan koble af. Det bliver rigtig rart at se andre mennesker(altså det lyder som om jeg har været spærret inde, bare rolig det har jeg IKKE) og få nye indput. Selvom det giver mig mindre tid med William så er jeg sikker på at når jeg så endelig får den tid med ham, så bliver det kvalitetstid og fri for at jeg liiigge skal tømme overvaskeren og liiiiigge skal støvsuge, på hans bekostning.
i aften er det så Rasmus' tur til at komme ud - tror han glæder sig !