Populære indlæg

mandag den 19. november 2012

Første tur med hjelmen..

Godt så - et styk sort hjelm er købt! Den blev fundet i Kvickly til 200 kr og jeg var sikker på jeg skulle have en S/M, da den sad godt på hovedet - problemet var ligesom at der ikke var noget spejl i kvickly og jeg ligner verdens største klovn. Ikke at en M/L havde gjort det bedre - den størrelse havde nok bare tilføjet manglende sikkerhed, eftersom den ville skøjte af hovedet i en ulykke, i det der allerede var og er en kæmpe katastrofe!

I dag var så første cykeltur med hjelmen - var dog ved at liste mig ud af døren uden men min snedige søn, spurgte mig listigt, 'hvorfor skal du ikke have din cykelhjelm med mor?'. Godt så - jeg nupper den med og vi smækker døren.

Forinden har jeg allerede gjort mig tanker, nok nærmere regler, om satanen(altså hjelmen, ikke William!) Jeg vil på INGEN MÅDER have den på inde i gården så jeg tager den på udenfor på gaden og begiver mig afsted. Til min rædsel kommer vi til at holde for rødt og jeg kigger forsigtigt ind i den store butiksrude til højre- JESUS! jeg ligner jo en kraft idiot! Hold kæft hvor er det pinligt! Nå cykler afsted og får sat William af i børnehaven, hvor en af mine cykelhjelms regler igen træder i kraft; aldrig - ALDRIG må cykelhjelmen bæres indenfor. Tager den derfor straks af.

William afleveres og jeg cykler derud af - med cykelhjelm på. Det er store indre konflikter der raserer indeni mig og argumenter for og imod flyver rundt inde i knolden på mig. Jeg nærmer mig Gammel Kongevej og cykler forbi den ene smukke og galante dame uden cykelhjelm, efter den anden. Ah hvor det nager mig! Deres hår flagrer, nogle har høje knolde og andet flot opsat hår - det har min nye fjende jo også fået sat en stopper for - håret klæber jo til hovedet efter en tur med satanen! Jo tættere jeg kommer på Værnedamsvej, jo mere pinligt bliver det. 'Jeg smider lortet ud' tænker jeg og undgår, på hele ruten, folks blikke. Jeg holder endda ved siden af en med en smartere model end mig og der føler jeg også, jeg får elevator blikket! End ikke der føler jeg mig som en del af klikken.  

Efter et hurtigt visit i Føtex, cykler jeg videre ind mod byen og tager igen satanen på! Ikke nok med at jeg undgår folks blikke, føler mig som en af de der mennesker fra den gamle Telia reklame og som 100% retardo, så støder jeg også på selveste Jay fra Nik&Jay. Jay kigger på mig og normalt ville jeg med glæde have taget flirten op, smilet- måske have kastet mit nummer efter ham - men det er som om hjelmen tager alt det fra mig og jeg ligner en sur, trist mor med klattet hår. Jay tænker helt sikkert ikke hot hot hot men nærmere not not not og det er simpelthen dråben! Jeg smider hjelmen og cykler de sidste 2-3 km på vej til arbejde, med satanen i kurven- det føltes satme godt!

Jeg lover at give det en chance igen.. SUK!
Hvis nu bare det var en lov så alle kunne ligne lort med satan'er på hovedet!


Et styk cykelhjelm i skammekrogen!

5 kommentarer:

  1. Haha du simpelthen for GENIAL!
    Må gi dig at du ik ser nær så fræk ud med hjelm på som uden - men husk nu at du skåner din smukke knold mod ulykker (siger mor her der ikke er i nærheden af at komme afsted og få købt en)

    SvarSlet
  2. hahah - nej vel?! åh ja jeg prøver og prøver og prøver at overtale mit fornuftige jeg til at tage den på..!

    SvarSlet
  3. Jeg vidste, at mit store grødhoved ville komme mig til gavn en dag - ingen hjelme passer mig! Og før I begynder på 'selvfølgelig kan du finde en hjelm, der er stor og deform nok, Sarah. Du har bare ikke ledt grundigt nok' - jeg HAR ledt grundigt nok og eftersøgningen er indstillet! :)

    SvarSlet
  4. Haha, man blir lit skræmt af Pernilles resultat ik :-) haha !

    SvarSlet
  5. Hahaha - Sarah - we know! du har prøvet!
    OG nina- tusind tak for komplimentet ;)

    SvarSlet