Populære indlæg

søndag den 28. november 2010

Efter operationen..


Så er den første uge gået efter operationen.. Og gud ske tak og lov for det!! Nu er der under 5 uger til jeg skal have skruen ud. Eller den af dem der skal ud, for jeg fik nemlig lov til at få et billed med hjem af kirugens færdigheder udført i min fod og der var altså en del flere skruer end jeg havde regnet med. Operationen gik fint, dog var der flere problemer end lægen havde regnet med. Problemer er altså lig med mere arvæv, brusk og sledgigt i den her sammenhæng. Den tog derfor længere tid end regnet og da samtalen (altså efter jeg var vågnet af min morfintåge) faldt på 'stiv fod' eller 'kunstig ankel' om en 10 års tid, brød min verden ret så meget sammen. Men jeg fik dog også fortalt min ellers ganske søde læge, at der på intet tidspunkt kan blive overveje en stiv ankel- så hellere smerter. Han tilføjede dog også at han syntes det var utroligt godt gået, at jeg har kunne bruge den i 2½ år - det forekom ham som et mysterium eftersom den så så slem ud inde i ledet.

Weekenden var et smertehelved, i sær søndag og morfin blev ret hurtigt min bedste ven. Ellers er ugen forløbet rigtig godt, jeg har dog konstant kriller bagi og i mine fødder der normalt ville tonse rundt på cykel, efter lækre William herhjemme eller andre lækre unger på arbejdet. Det er så svært at vænne sig til at sidde stille og bar være herhjemme. William har taget det så fantastisk flot og Rasmus er simpelthen en kæmpe hjælp - for ikke at sige enormt overbærende over for den handicappede - undskyld lad mig lige rette det - over for den kommanderende og krævende handicappede patient her.

Jeg kan meget mere end ved sidste operation og jeg har sågar været på vægten- Jaja I know jeg er totalt afhængig af vejningen. Jeg har sagt til mig selv det er 'okay' hvis jeg tager ca 2 kg på i denne periode eftersom jeg intet kan - men jeg havde faktisk tabt mig ca 2 kg - men okay stod også kun på en fod men på den anden side har jeg jo en kæmpe tung skistøvle på.. hmmm nå jeg kan i hvert fald ikk vente til at komme i fuld firspring igen...
PS : billedet sku vende om men det ku jeg ikk få det til... anklen er derfor oppe på billedet her.

2 kommentarer:

  1. Hej Pernille :)

    Kan du ikke fortælle mig lidt mere om operationen og hvor lang tid der går efterfølgende før man kan bevæge sig nogenlune igen?

    .. og hvorfor er du blevet opereret?

    Er bange for jeg skal igennem det samme med min ankel.

    ... og har slet ikke fået kommenteret dit flotte resultat! Tillykke ;)

    Rikke

    SvarSlet
  2. Hej Rikkesimone.
    Jo det kan du tro.
    Min fod sad skævt inde i mit ankel led, der var kommet sledgigt i ledet, masser af brusk og arvæv, hvilket gjorde det svært for mig at bevæge foden opad. Derudover var den ene af mine to knogler i skinnebendet, 'krympet' op og støttede slet ikke op om min fod og derfor blev den ikke sidende i ledet.
    Det de så har gjort er at de har skåret den ene af de to knogler i skinnebenet(der hvor pladen m de mange skruer sidder) og trukket længere ned, så den skubber foden ind i ankelgaflen. Pladen er brugt for at holde det på plads og sikre sig det ikke skrider.
    Derudover er der blevet renser ud i leder, sådan så brusk og arvæv er taget væk og foden er skubbet på plads.
    Jeg skal holde den i ro i 6 uger uden støtte, har fået en 'fin' skistøvle på og derefter skal jeg træne den op i den, hvilket man selv står for.
    Jeg må ikke løbe meget på den og sport som fodbold, håndbold osv. er udelukket men spinning, cykling, crosstrainer osv må jeg gerne. Alfa omega er at jeg holder den igang resten af livet.
    Jeg håber virkelig ikke du skal i gennem samme tur - dog kan jeg allerede nu sige at mit led virker mere bevægeligt end før så jeg har håb forude og glæder mig til at kunne købe højhælede til foråret:)
    Og held og lykke med dit væggtab også :)

    SvarSlet