Populære indlæg

torsdag den 27. maj 2010

Kommunens sure damer ..

Nå - jeg har altid været lidt skræmt af blogs. For mig har det af og til virket som en kæmpe, personlig udstillelse af sig selv og for den sags skyld, også andre. Men så fik min veninde Solsikken(vibeke) sig en blog, der ikke blot var inspirerende modemæssigt, men også enormt vittig, underholdende og frem for alt : jeg kunne følge med i hendes liv, selvom der er ca 400 km mellem os. Rikke, min anden veninde har også lige fået sig en blog og det er faktisk gået hen og blevet et 'must' at læse de to blogs, hver dag.
Derfor tænkte jeg, at bloggen også var noget for mig. Jeg mener man skal have noget på hjertet eller hjernen for at kunne få sig en blog, og dagen i dag, gav mig rigtig meget på både hjertet og hjernen, at det simpelthen er nødt til at komme ud til andre, der måske kan få sig et godt grin eller blive en hel del klogere..

Da jeg fødte William for snart 7 måneder siden, var det økonomiske aspekt, ikke blevet taget særligt grundigt op til overvejelse. Selfølgelig havde vi snakket om, at det ville blive dyrt med bleer, modermælkserstatning, nyt tøj, insitution osv. Og vi havde skam også følt Babysams griske hånd dybt nede i vores lommer, lang tid før han kom til, på trods af søde bedsteforældre der spædede lidt til(eller lad os vist bare sige meget - tak). For ikke at nævne alle de gaver, man som nybagte forældre, får af alle de besøgende, der kommer for at se det lille myr.
De første 6 måneder var jeg lønnet gennem arbejdet. Der kunne vi ikke mærke så meget til de ekstra udgifter, lille skønne William medførte. Der var da godt nok en barnedåb, ture til jylland til farmor og farfar osv. Vi levede stort set, i hvert fald økonomisk, som det passede os. Men så kom dagen hvor jeg gik fra almindelig løn, til de frygtede barselsdagpenge. Nu skal det lige siges, at jeg altså har sat mig ind i det jeg kunne og at det til mit forsvar, er ganske ubehageligt at ringe til de sure kommune damer,der har med ydelser at gøre. Beløbet var på ca. 1/4 del af min normale løn!! Jeg ringede straks op til de sure kommune damer, der ganske enkelt forklarede mig at , - ja det passede med beløbet. Det skulle jeg leve for indtil den sidste torsdag i juni. OKAY????!! SOM OM! Det kan man jo ikke. Godt nok kommer der også en uges løn fra arbejdet oveni, men det stod hurtigt klart for mig, at alt der koster penge i juni, må blive skåret fra. Der kommer dog til at stå lidt bedre til i juli, men hold nu op- det bliver nogle stramme måneder, inden arbejdet igen skal passes.
Lad mig sige det sådan - barselsdagpenge stemmer i hvert fald ikke overens med ung-smart-mor-spankulerende-rundt-i-parker-med-cafe latte-i-hånden-og-fuld-med-overskud looket. Det blev da hurtigt taget fra én..
Lad os håbe jeg formår at finde tips og tricks fra Luksusfælden på tv3, inspirerende og så lad mig på forhånd undskylde, hvis nogle af jer ser mig stå og tigge penge mens William sover sødt i sin barnevogn, ganske uvidende om den økonomiske situation i hans lille familie..

Så husk, alle jer der snart overgår til barselsdagpenge, at gemme lidt til den måned så i ikke får et økonomiske chok af 3.grad ligesom mig..

2 kommentarer:

  1. Uuuuh jeg ved hvad du mener. Min lønnede barsel sluttede d. 5. maj, og fik så dagpengespecifikationen her den anden dag. Lidt over 6000!! What?? Der kommer så fem dages løn oveni, men alligevel.. Det bliver nogle hårde måneder!
    Men som du selv siger, bliver det bedre i næste måned, for jeg mener fra min sidste barsel, at der blev udbetalt et lidt højere beløb når først det hele ruller :)
    Men når man også lige har en vuggestueplads til 300 kr. at betale til den store, så er der ikke meget tilbage.

    Nå det blev lidt langt. Jeg fandt lige din blog gennem din veninde, og så var det lige et indlæg der afspejlede min egen frustration ;)

    God søndag, Signe

    SvarSlet
  2. Hej signe - godt at vide man ikke er alene. Jeg må smøre min bankrådgiver og håbe han går med til et bevildet overtræk.
    Og dejligt du gir mig positive forventninger til juli måned - jeg har nemlig svært ved ikke at hygge shoppe og forkæle mig selv - især på barsel med alt den tid :)
    Penrille

    SvarSlet