Populære indlæg

mandag den 31. januar 2011

Lange baller fra H&M


Så kom jumpsuiten fra H&M endelig. Det var den jeg havde regnet med jeg skulle have på til min tøsefødselsdag d 12 februar men efter jeg fik set den i virkeligheden, blev den ide hurtigt slået ud af mit hoved. Her er hvad der følgende er galt med den:

1: Stoffet er meget tyndt og smyger sig meget tæt om kroppen - på billedet ligner det en hel anden kvalitet, hvilket leder mig til nummer 2:

2: Den er en smule gennemsigtig - ikke særlig smart da jeg som før skrevet, ikk kan have 'normalt' undertøj på. G-streng der er laserskåret er vist påkrævet og da jeg har et modermærke på min ene balle, tror jeg næppe det bliver den slags undertøj jeg vælger, for så kommer hele verden da til at se min lille plet..

3: Lynlåsen sidder mærkeligt og buler ud når man har den på hvilket får brystet til at fremstå i en meget underlig form.

4: Den giver mega 'lange' baller - der bliver sådan lidt mormor-stil over det da den er skåret i taljen. Der kræver i hvert fald en lang cardigan at rette op på det.


Nå men den kostede jo ikke alverden, men det levede bestemt heller ikke op til det jeg havde håbet. Jeg beholder den dog for til 50,- kan det ikke svare sig at sende den retur og den er måske meget god til en slappesøndag hjemme. Så grim er den altså heller ikke og selvom den så mikro ud da jeg tog den ud af posen,(hvilket Vibeke fra http://www.discountliv.blogspot.com/ havde fortalt mig, især lårene) var den faktisk fin i størrelsen og lårene var der masser af plads i. Tænk engang at en vare kan se så fin ud på billedet og så slet ikk leve op til det i virkeligheden.. øv øv ..

onsdag den 26. januar 2011

HURRAAAA

KJOLEN PASSER SGU! Lige i skabet! Hold nu op en god start på dagen!

tirsdag den 25. januar 2011

Hurra for pakkeposten !


I dag modtog jeg så første del af min bestilling fra H&M. I denne pakke var der hjerteskjorten og nogle sko til rasmus - jumpsuiten lader vente lidt på sig og den vil jeg nu se meget frem til.

Skjorten er i str 40 og passer fint over brystet og er dejligt løs på maven så det viste sig at være et super godt køb til den beskedne pris af 80 kr ! Den er også væk fra hjemesiden, det går godt nok hurtigt. Den er nu blevet hængt ind på stangen i mit gardarobe skab - i farvekoordineret orden selvfølgelig..!

Ønsketænkning ud over alle grænser..


Jeg har haft rigtig mange par lækre stilletter inde i mit skab men efter min uheld med min ankel for nogle år siden, har jeg været lidt for gavmild og foræret nogle af dem væk.. Hvilket er ret ærgeligt, for lægen der følger mig, mener jeg vil have det bedst i sko med hæler over 4-5 cm! Det er mig lidt uvirkligt men hvis nu han får ret, satser jeg stærkt på at skulle gøre plads til disse skønne sko - de er vist allerhøjest på ønskelisten! De er fra Topshop og koster 70 pund.

mandag den 24. januar 2011

Forbandede lynlåse i siden!

..... og nu har jeg så lig læst de med småt som stod ved siden af billedet af kjolen... "elastik under bryster og lynlås i siden" - ahhhh helt ærligt. Så tror jeg faktisk ikke jeg kan passe den - lynlås i siden og mig er virkelig en dårlig kombi!
Og str L er udsolgt!

Ny kjole på vej til mig..

Endnu engang kom mit dankort på overarbejde og jeg håber ikke jeg får et opkald fra min bankrådgiver..
Jeg spottede nemlig denne kjole i et Femina under et af mine mange besøg i frederiksberg hospitals venteværelse og jeg var helt solgt! Bladet var dog fra december 2010 men jeg tænkte at det alligevel ville være tiden værd at tjekke ww.smartgirl.dk ud, da de har mange mange og har sagerne i lang tid. Og den var der sørme! Jeg har bestilt den i M, håber jeg virkelig jeg kan passe og jeg vil sætte kjolen sammen med min korte sorte jakke med pufærmer, muligvis en stram knold, enkle øreringe, gamacher/strømpebukser og et par fine meget meget blå stiletter .. Den kommer inden 3 dage.. ! Det kunne H&M altså lære noget af...! Forresten kostede kjolen 249,95 - 100 kr mindre end der stod i bladet.

Planen er at jeg skal have sættet på til en fødselsdagsfest jeg holder for nogle veninder, nu må vi se om min fod når at blive klar da det ikke er lutter gode meldinger, de giver på oppe på hospitalet. Krys lig fingre!

torsdag den 20. januar 2011

Slankeblog eller modeblog?

Jaa der sker ikke så meget på slankefronten i øjeblikket - jeg var sågar ved at nuppe en fransk hotdog i dag - godt nina var med og talte mig fra det. Så derfor kommer det til at handle lidt mere om mode i øjeblikket..
Jeg har været en lille tur i centret. Trods det korte ophold, var det mega hårdt og jeg måtte nuppe en lur bagefter. Jeg fik dog købt mig to par leggins fra Pieces og hold nu på hat og briller for her kommer der en trist nyhed af den helt store slags ...

DE UDGÅR!!

Simpelthen! Pieces vil nu lave nogle med lommer( fedt når man i forvejen døjer med store lår) så mig og nina købte to par hver. Ekspedienten overtalte mig til at købe mine i str m/l, da hun mente dem jeg havde på i l/xl var alt for store og hang. Så det gjorde jeg og prøvede dem så da jeg kom hjem - puha der skulle altså ases og mases en del for at få dem på og de er slet ikke så behagelige som dem jeg allerede har. På kom de og de sidder da også meget godt, men stramt. Men hun sagde at når man havde haft dem på en dags tid og nogle gange, har de givet sig så meget at de kommer til at sidde meget bedre. Det bliver vist en dag hvor jeg ikke skal udenfor en dør.