Efter operationen..

Så er den første uge gået efter operationen.. Og gud ske tak og lov for det!! Nu er der under 5 uger til jeg skal have skruen ud. Eller den af dem der skal ud, for jeg fik nemlig lov til at få et billed med hjem af kirugens færdigheder udført i min fod og der var altså en del flere skruer end jeg havde regnet med. Operationen gik fint, dog var der flere problemer end lægen havde regnet med. Problemer er altså lig med mere arvæv, brusk og sledgigt i den her sammenhæng. Den tog derfor længere tid end regnet og da samtalen (altså efter jeg var vågnet af min morfintåge) faldt på 'stiv fod' eller 'kunstig ankel' om en 10 års tid, brød min verden ret så meget sammen. Men jeg fik dog også fortalt min ellers ganske søde læge, at der på intet tidspunkt kan blive overveje en stiv ankel- så hellere smerter. Han tilføjede dog også at han syntes det var utroligt godt gået, at jeg har kunne bruge den i 2½ år - det forekom ham som et mysterium eftersom den så så slem ud inde i ledet.

Weekenden var et smertehelved, i sær søndag og morfin blev ret hurtigt min bedste ven. Ellers er ugen forløbet rigtig godt, jeg har dog konstant kriller bagi og i mine fødder der normalt ville tonse rundt på cykel, efter lækre William herhjemme eller andre lækre unger på arbejdet. Det er så svært at vænne sig til at sidde stille og bar være herhjemme. William har taget det så fantastisk flot og Rasmus er simpelthen en kæmpe hjælp - for ikke at sige enormt overbærende over for den handicappede - undskyld lad mig lige rette det - over for den kommanderende og krævende handicappede patient her.

Jeg kan meget mere end ved sidste operation og jeg har sågar været på vægten- Jaja I know jeg er totalt afhængig af vejningen. Jeg har sagt til mig selv det er 'okay' hvis jeg tager ca 2 kg på i denne periode eftersom jeg intet kan - men jeg havde faktisk tabt mig ca 2 kg - men okay stod også kun på en fod men på den anden side har jeg jo en kæmpe tung skistøvle på.. hmmm nå jeg kan i hvert fald ikk vente til at komme i fuld firspring igen...

PS : billedet sku vende om men det ku jeg ikk få det til... anklen er derfor oppe på billedet her.

Trommehvirvel tak!!

NÅ - nu er mit sidste møde med diætisten inden min operation( som er på fredag - ak oh ve!) overstået og jeg kan med stolthed sige, det er gået over al forventning!!

Her er tallene for denne gangs vejning og målning:

Fra d. 21 oktober til d 17. november !

Overarm: - 1 cm siden sidst - altså ialt tabt 3 cm rundt om mine arme

Lår: -2 cm siden sidst - altså ialt tabt 6,5 cm rundt om dem

Talje: - 7,5 cm siden sidst - altså har i alt tabt 18,5 i taljen

Under brystet: -1,5 cm siden sidst - altså har ialt tabt 8,5 cm der

og som noget nyt sidste gang, målte vi min hofte, og der var der røget 3 cm siden sidst.
og vægttabet - der var røget 2,7 kg siden sidst og et ialt vægttab på 8,3 kg.

Og lad mig lige prale med at der er siden d 1 september, hvor min først måling og vejning blev foretaget.
Og lad mig også lig understrege at i perioden 21 okt til i dag, 17 nov. har jeg både været i byen to gange, syndet hos kineser grillen, spist en halv durum og smagt lidt chokolade af og til .. Det må da give håb til selv de svageste sjæle!
Sikke en dag - nu kan selv en 'lille' fodoperation slå mig ud af kurs!!

Kuk kuk er her nogen?

Ja i må undskylde at der er så stille på bloggen i øjeblikket. Jeg har bare rigtig travlt med at klargøre alt muligt praktisk inden på næste fredag hvor det hele går løs og jeg skal opereres..
Kuren følger jeg selvfølgelig stadig. Jeg har haft svært ved at finde tid til at komme op og træne, det skal der rettes op på imorgen og fredag og madmæssigt må jeg også indrømme jeg er faldet i af og til..
Jeg vejer mig stadig konstant - i dag også på min mors og fars vægt. Tallet overraskede mig noget - jeg er oppe på at have tabt mig ca 8,5 kg - det er jo helt vildt. Nu skal det tal bare holdes til på næste onsdag hvor jeg skal forbi min diætist for sidste gang inden operationen. Og jeg har jo lidt lovet hende at jeg når at tabe mig 8 kg.
Her til aften har jeg prøvet noget af mit gamle tøj, hvilket ikke altid har været sjovt. Det var det godt nok her til aften. Jeg er den heldige ejer af den lækreste nougat farvede silkekjole, som de sidste to år har siddet på mig som snøren på en rullepølse. Alt det der ikke måtte bule ud, bulede ud. Nu hænger den løst, meget løsere end da jeg købte den og det er sgu da bare for skønt.. Nå ellers er der desværre ikke så meget at berette - jeg kommer stærkt igen efter min aftale hos diætisten.
God uge til alle

Tør, tør ikke..

Jeg har næsten ikke turde skrive det her indlæg, for tænk nu hvis min diætist følger med og jeg så kommer til at 'love' noget jeg ikke kan holde - men så tænkte jeg at siden der ikke har været så meget på bloggen på det seneste, syntes jeg det er på tide..
Jeg har jo et problemfyldt forhold til min vægt - både den der vejer mig og selve tallet. Til at starte med mente min diætist at jeg inden d 19 november, kunne nå at tabe mig ca 5-6 kg - det opnåede jeg jo faktisk d. 21 oktober! Så jeg har skruet mine forventninger og forhåbninger i vejret og satser nu på at tabe mig 8 kg inden min operation. Og jeg er jo som bekendt, fanatisk med at veje mig og gør det helst et sted mellem 2-10 gange om dagen- også selvom diætisten fraråder det.. Indtil nu har den faktisk holdt stik og stemt overens med hvad diætistens vægt har vist og der kommer grunden så til hvorfor jeg tøver lidt med dette indlæg :
Min vægt har i dag vist at jeg nu har tabt mig 7,5 kg - altså op til flere gange, selvom jeg har spist, drukket, flyttet vægten rundt forskellige steder i stuen, stået forskelligt på den og ellers afprøvet den på alle mulige andre måder. Så hvis den taler sandt, er det jo helt fantastisk.
Jeg får flere og flere kommentarer og jeg vil gerne lige rose folk for dem - det gør mig simpelthen så glad at i siger det, bemærker det og roser mig - min selvtillid ryger i den grad i vejret!
Forresten havde jeg jo min nye top på i lørdags - gud hvor jeg syntes jeg var lækker! Tak for en fantastisk bytur til Firkløver-menneskerne.

Dumme ekspedient!

Jeg har selv været ekspedient i en tøjbutik og ved hvordan man i den grad yder service med både et smil på læben og med ærlighed bag. I dag var jeg så i Only for at finde en top til på lørdag, hvor jeg skal i byen med 4-kløveret(allerbedste venner fra min gymnasietid) og eftersom der er snart er røget 7 kg og adskillige centimeter, var jeg selvfølgelig meget spændt på hvilken størrelsen jeg skulle have.
Skjorten som jeg fandt på only.com, havde de heldigvis også i butikken i det center jeg nu var i. Den var der kun i L i den farve jeg ville have og så kom så det der fik mit pis i kog- ekspedienten kiggede på mig og sagde ' Altså de er meeeegggeeet små i størrelserne - og de må jo også godt sidde lidt løst ' og ja sagde dertil, ' jaja jeg prøver den lig' og hun måtte endnu engang understrege, på sin enormt irriterende måde, at den bluse hun havde på( som tilfældigvis var den samme som jeg stod med i hånden) altså var en M og dermed hentydede hun til at jeg på ingen måder kunne skrue mig ned i L. Jeg stod og var helt færdig, træt fra arbejdet, så sikkert enormt udkørt ud og havde også min graviditetsvinterjakke på som nu hænger helt vildt løst og faktisk slet ikke er pæn på mig mere. Jeg ligner lidt en sjuskedorte med den på, men det er den der er mest praktisk, især på arbejdet og skal ikke ud og investere i nogle nye da jeg bliver mindre endnu.
Nå, men jeg smutter så i prøverummet og skjorten passer rigtig godt- den er faktisk endda en smule for stor og for en gangs skyld er der plads til min barm, hvilket ellers har været svært at finde. Hun går så forbi mig og siger ' nå den sidder da ellers meget godt' og så kigger jeg på hende og siger ' Øhm ja det tror jeg så nok lig den gør' med en meget sur mine. Jeg betaler den og hun prøver at vinde lidt igen med smil, smiger osv - men jeg var pt lig verdens sureste kunde der, så hun hverken smil eller god dag eller noget..
Glæder mig til at dulle mig op på lørdag og hoppe i noget mindre tøj og føle mig enormt feminin!

ps: ærger mig nu over jeg ikk prøvede den i en M - tror faktisk godt det kunne have ladet sig gi sig.. Måske dog med knapperne åbne i barmen.

Skrumper ind til det rene ingenting!

Okay - min diætist må være min bedste investering i 100 år - for hun virker sgu! Der er virkelig sket noget siden sidst jeg var der, og det er på trods af dårlig mavefornemmelser, en smule svært ved at overholde madplanen og selvom jeg endda har været ude og spise og drikke vin..
Nå her er hvad jeg har opnået siden slutningen af september:

Tabt 1 cm mere på hver overarm

Tabt 3-4 cm mere på hvert lår

Tabt 5 cm mere i taljen

Tabt 5 cm mere under brystet

OG

minus 3 kg yderligere!

Så her er hvad jeg totalt har tabt:

Arme: - 2 cm på hver arm( hvilket er rigtig godt ifølge min diætist)
Lår: - 4-5 cm på hvert lår
Tajle: - 10 cm i taljen
Under brystet: - 7 cm

Og knap 6 kg i alt på under 2 måneder ! Både jeg og min diætist er meget stolte!!

Ankel med skruer og metal.. oh no!

Oka - to dage til jeg skal vejes og måles og jeg er mildt sagt, ved at skide i bukserne. Jeg er hunderæd for at jeg bliver skuffet over tallene på vægten. Jeg har bare en rigtig dårlig fornemmelse og jeg tror ikke den har rykket sig en meter siden sidst, som var for en måned siden. Og hvis den ikke har det, bliver jeg rigtig ked af det og godt og grundig sur på mig selv. Jeg syntes jeg har holdt planen fint nok men jeg har også trådt ved siden af nogle dage og jeg har ikke været så meget i fitness centret som i den første måned, dog har jeg cyklet 12 km hver dag.. Mon det dog kan opveje? Og mon jeg overhovedet har tabt bar lidt? Nå spændingen bliver udløst på torsdag..
Men inden da skal jeg til samtale på hospitalet imorgen med både narkoselæge, sygeplejerske og min læge som skal operere mig. Kort fortalt skal jeg renset brusk ud i ankelgaflen, rykket anklen længere ind på plads hvilket skal holdes af en skrue og så skal det ene af mine ben i skindebenet, skæres over og rykkes længere nede og holdes sammen af en metalplade. Og åh gud hvor jeg dog har svært ved det. Det er bare svært at vænne sig til tanken om en permanent plade inde i benet - skruen skal dog ud igen! Nå efter samtalen der nok kommer op på de 2 timer i alt, skal jeg hente William og så skal jeg ellers over til Nina og spise med de andre piger. Hun er så sød at sørge for at der er masser af grønt, fuldkornstortilla og andet sundt - det er de andre faktisk også rigtig gode til så det er dejligt og nemt for mig..
Nu har jeg smækket benene op ovenpå en Stramop time og træningen venter også i morgen - min fod er ikke helt glad så mon ikke den operation er det bedste.. SUK