Nydelsen af Sauvignon Blanc..ALENE!

William er puttet, Rasmus er sendt i byen og jeg har smækket stængerne på på sofabordet. På det ligger der en invitation til Noellas barnedåb på lørdag, hvorpå ønskerne også står. De nærstuderes lige nu. Der står også to glas; et med iskoldt vand og et med sød, sauvignon blanc. Det har jeg fortjent, altså vinen. Vandet er vist mere et 'must' og en del af de to liter hver dag der anfales. Jeg prøver at overholde det men tror faktisk ikke jeg når op på mere end en liter. Jeg er simpelthen så træt i øjeblikket. Efter 8 måneder uden sammenhængende, dyb og drømmende søvn, er jeg ret udkørt. Især eftersom William i øjeblikket også er meget mor-syg. Det er kun mig der duer og derfor bliver jeg også træt. Altså træt af at løbe rundt i lejligheden for at gemme mig for William sådan så Rasmus også kan nyde sin søn og jeg kan få lidt 'fri' og undgå trætte arme for en stund. Yndlings gemmestedet er badeværelset. Så kan jeg lige plukke øjenbryn igen, vaske mine make-up pensler og ryde op i min overfyldte del af badeværelset skabet.
Så nu nyder jeg mit eget selskab sammen med Sauvignonen, blogger hvilket jeg for forsømt en del i øjeblikket, planlægger de næste par dage og gøremål og sender sms til dem jeg ikke altid lige er god til at få sendt til. Igår smuttede jeg i seng kl 21.00 - jeg ender nok med at gøre det samme i dag.
Forresten udlejer vi en lækker, sød, nem og meget sulten dreng i øjeblikket i tidsrummet mellen 23.00-06.30 - skriv hvis du er interesseret. Hurtig og fragtfri levering! Vi betaler porto og skal blot modtage ham igen omkring kl 7.00 for der spiser han altså morgenmad med sin moar.

Sundhedsplejersken der kom som sendt fra himlen..

En af de ting vi herhjemme ser frem til, er når sundhedplejersken lægger vejen forbi vores lille hybel. Vi er blandt andet spændte på hvor meget William vejer, har han nu taget på og hvor lang er han. Som Rasmus udtrykte det ; vi er næsten som små børn juleaften. Og ja det er faktisk sådan vi føler os. Vi glæder os rigtig meget. Ikke kun fordi vi får styr på Williams vægt og længde kurve, hvilket er noget som kan optage enhver forældre. Derudover skulle han have foretaget en Boel-test denne gang, der tester hans samspil med andre,opmærksomhed og reaktioner overfor forskellige indtryk såsom lyd og syn.


Sættet der bruges til at udføre testen med. Indeholder pind, klokker, lygte og en anden dims.


Han klarede en rigtig flot, bedre end de fleste og hun roste ham med ord som kvik og hurtig. Vi var SÅ stolte. Derudover går snakken på hans generelle trivsel og udvikling. Vi har altid en masse spørgsmål og et af dem gik ud på stimulering og leg. Jeg havde det ikke godt med spørgsmålet, for bag det lå nemlig at jeg af og til har svært ved at stimulere ham nok. Altså finde på noget nyt og spændende for ham, uden han keder sig. Og lige med William er det altså svært. Hun kunne godt forstå mig. PUHA! Hun sagde at han lå i den MEGET AKTIVE del af børnegrupperne hun omgås med og hun godt kunne se at der skal meget til at stimulere ham og han har brug for mange motoriske udfordringer. Sikke lettet jeg var. Jeg har følt mig meget utilstrækkelig overfor ham, syntes jeg har ladet ham kede sig halvt ihjel for der er altså stadig ting herhjemme, der skal ordnes. Han er dog også god til at lege selv men af og til har jeg følt jeg ikke har formået at aktivere ham nok, når han havde brug for det. Og så kom forklaring - William er, som jeg hele tiden har hævdet og nævnt, meget hurtigt, meget aktiv, meget nysgerrig og udfordrende- på den gode måde.
Vores sundhedplejerske er også bare vældig sød. Selvom vi altid lig ordner hjemmet ekstra meget og bagte boller i starten til når hun kom( det stoppede vi meget hurtigt med, det er altså bare for urealistisk med William af og til) så er det så hyggeligt. Hun får os førstegangs,
bekymrede forældre ned på jorden igen og får os til at føle at de problemer vi tumler med med William, nok skal klares og det bare er faser og perioder. Gud ske tak og lov for det.

Så når hun vimser ud af døren så er det to lettede, afslappede forældrer der vinker farvel med William på armen.

Forresten så vejer William pt. 7,5 kg og er 71 lang - min kusines skønne datter ,der er 3 måneder yngrer, vejer 7,3 - så William er en lille en og der opstod igen bekymring; er han så underernæret? Nej nej, forsikrede hun os om. Det er simpelthen fordi han er så aktiv. For han spiser godt og så tonser han det af bagefter. Måske man skulle stille sig på alle fire og kravle i Williams fodspor? Dog syntes jeg jeg har nok blåmærker på knæene af at kravle rundt og lege 'fangeleg' med ham. Og blåmærker er ikke kønt på bare sommerben..

Elefant bamsen = mors og fars redning.

Endnu en weekend er gået. Jeg syntes at efter William har rundet de 6 måneder, er tiden bare fløjet afsted. Måske fordi det bliver nemmere og nemmere?! Det er i hvert fald ikke så omstændigt mere - det er nemmere at tage ud, eftersom han er længere vågen og kan spise mere normalt. Alt skal ikke pureres til ukendelighed mere og det er bare fantastisk.

Weekenden bød på housewarming hos Rasmus kusine. Det var rigtig hyggeligt og William blev som sædvanlig kastet rundt mellem de forskellige familie medlemmer. Han er begyndt at være meget mere forbeholden med hvem han kaster sine smil til og der blev ikke delt mange ud i lørdags. Der hersker heller ingen tvivl om hvem han føler sig tryg ved og hvem der absolut ikke skal komme for tæt på; først begynder mundvigen langsomt, at bevæge sig nedad. Så skuler han over til mig eller Rasmus og så sætter han i et stort hyl. Munden er stadig nedad. Han kan simpelthen se så ked ud. Efter housewarmingen kørte vi til min kusines sommerhus ved Burresø. Altså LIGE NED til Burresø. Det er sådan et lækkert sted og William slappede mere af her og kravlede den kæmpe græsplæne rundt sammen med kusinens største pige, mens den mindste legede på tæppet. Vi fik grillet og hygget og så gik turen eller igen hjem mod Købehavn. William faldt selvfølgelig i søvn i bilen og når det sker, håber og ber vi til at vi kan løfte ham stille og roligt op i hans seng, UDEN HAN VÅGNER. Af og til går den, af og til går den ikke. Jeg havde selvfølgelig givet ham nattøj på oppe i sommerhuset, inden vi kørte. Rasmus spænder selen op og - BLING - Williams store, flotte blå øjne er vidt åbne. Hmmmm... Nå op af trapperne og ind og rulle ned så værelset bliver mørkt. Et signal til William om at nu skal han sove. Han får en flaske og jeg ligger ham over i sengen. Fredags putning sidder stadig i tankerne og det er nøjagtig hvad jeg frygter, skal gentage sig. Tre timers putning - det villle jeg ikke kunne orke igen. Men den lille fyr lagde sig ned, fik en elefant bamse og faldt glad og rolig i søvn. WHAT? Det har vi så ikke prøvet i lang lang tid. Søndag aften gentog det hele sig; mad, putning med elefant bamse og sove uden brok. Hvorfor i al verden har vi ikke givet ham lige den bamse noget før? Altså han har jo sin soveklud og vi har prøvet alt muligt andet; Pillow Deep Sleep Mist (eller noget i den retning) fra Body Shop, købt alverdens natlamper, synge, ae og endda givet ham alle mulige andre bamser. Meeeen næ nej, det var kun lige den bamse der duede. Den er vist pt det mest elskede legetøj - både af William men såmænd også af hans mor og far.

Tror du på spøgelser og guldkorn?

PUUUUUHAAAAA - ja så blev William puttet sådan lige omkring kl 21.30 !!!!! Jeg er ved at gå til over den putning og den nattesøvn. Han vil bare IKKE sove - han vil derimod gerne stå op, kaste sin sut ud at tremmesengen og skrige og græde i vilden sky. Det er bare ikke sjovt. Han vil også meget gerne græde og vågne 60 gange om natten. Efterhånden kan jeg mærke at min lunte bliver kortere og kortere. Jeg orker ikke det her show ret meget længere - og det kan den stakkels William jo mærke. Hvilket sikkert for ham til at flippe endnu mere! ØV ØV ØV... Jeg er efterhånden begyndt at fundere over, om der mon er spøgelser der hvor hans seng står. Eller om der er sket et mord der for mange, mange år tilbage og ånderne stadig er der. Jeg kender et par der havde en nogenlunde lignende situation. De fik en clairvoyant til at gennemgå værelset og hun fik dårlige "vibes" fra det sted drengens seng stod. Derfor rådede hun dem til at flytte sengen, og siden har det ikke været noget!
Mandag får vi sundhedplejerske på besøg- håber hun har lige de guldkorn vi kan bruge for at få en vellykket putning og en nogenlunde nattsøvn. Man kan vist roligt sige at jeg er et styks træt, udkørt, uoplagt mor, veninde og kæreste, uden særlig meget overskud. Hvilket i dag resulterede i at jeg måtte "smide" min veninde ud af min lejlighed og aflyse vores aftale. Hun måtte desuden viderebringe beskeden til den anden veninde, der var på vej hen til mig. Det er bare for surt! Jeg havde sådan glædet mig til at sippe the og snakke. De er nu taget i biffen og får forhåbentlig en fantastisk aften alligevel.
Jeg smutter vist bare i seng nu - og krydser fingrer for at William sover bare en smule bedre end de sidste nætter.

William griner af ELLE..

Kender i det, at se en veninde man ikke har set i alt for lang tid og som man faktisk ærger sig over ikke at få set særlig tit? Man savner vedkommende rigtig meget og når man så får lavet den aftale og ses som aftalt, er det bare helt fantastisk og man bliver nærmest helt høj efter "daten". Det har jeg nu oplavet to dage i træk med to forskellige veninder. Det bedste ved det er, at selvom der er sket så meget i tiden man ikke har set hinanden, så formår vi stadig at få ordnet verdensitutationen, oplevelser, nye fyre (altså for deres vedkommende), William og andre betydelige ting i vores liv. Og i aften sker der så igen. Jeg får besøg af Vibeke(www.discountliv.blogspot.com) og Rikke(www.hollandogvindueskarme.blogspot.com). Det vil jeg glæde mig til!
William lavede det sjoveste igår; jeg sad og læste det nye ELLE og William kom, interesseret kravlende imod mig. Han var meget nysgerrig, for han skal i hvert fald ikke gå glip af noget. Og hver gang jeg bladrede, var han helt smadret af grin. Han grinte bare så højt og så meget. Jeg var helt solgt. ELLE blev læst mange gange og meget hurtigt alt imens den lille fyr var flad af grin hver eneste gang jeg bladrede siderne. Det er da for kært.

Beskudt af vandballoner..

Jeg har helt snydt jer for den her historie. Måske fordi episoden skete på en af sidste weekends hektiske dage. Nå men det gør den ikke desto mindre, mindre sjov eller nævneværdig.
Jeg var på vej hjem fra metroen med en dejlig lille William i barnevognen der var langt væk i drømmeland. Og lad mig lige nævne, at dagen allerede der havde budt på sine udfordringer. Humøret var ikke lige klar til spas og løjer. For det var hvad der ventede mig, næsten lige uden foran mit hjem. Gården før min skulle kun passeres så var jeg hjemme. William sov stadig og netop da vi passerede gårdens port, blev der kastet en vandballon efter mig og barnevognen! Jeg kiggede straks til højre, hvorfraa vandballonen kom flyvende og så 3-4 drenge spæne afsted. Jeg nåede akkurat ikke at løbe ind af porten, før døren smækkede i.
William vågnede heldigvis ikke at det høje skrig jeg udslap, da jeg fik chokket. Og så var det jeg besluttede mig for at vente på de møgunger. Så der stod jeg, ved højlys dag og med William sovende i sin barnevogn, intetanende om sin mor der nu stod på lur efter drenge, der havde lavet narrestreger. Det kogte simpelthen i mig. Og folk der gik forbi, må da have undret sig gevaldigt over, hvorfor jeg stod der sammenkrøllet, skulende og på lur op af væggen ved siden af porten. Jeg ventede blot i 5 minutter - så åbnede porten sig stille og roligt og jeg kunne se drengenes forsigtige blikke og bevægelser. Og pludselig sprang jeg frem og løb efter dem ind i porten mens jeg råbte " SÅ STOPPER I DET DER LIGE NU I SATANS MØGUNGER - ER I MED?!" Jeg fik faktisk fat i den største, men han slap desværre fri. Jeg råbte så højt at jeg faktisk blev forbavset over min egen stemmes kraft - det lød næsten som en mands. Jeg håber det var den rungen i porten der fik den til det. Og drengene spænede afsted som om de havde ild bagi. Lad os håbe det var den sidste vandballon de kastede den dag- møgunger!
Tænk når William finder på alle mulige ting og narrestreger - hvis han ligner sin far, fra da han var lille, bliver det ikke få og i det små. Puha - godt der er lang tid til!

Nye sko... med gylp på..

Jeg har længe ledt efter en sort pump med en tilpas hæl, som får mine ben til at virke længere og fastere og som min dårlige fod samtidig vil elske. I dag fandt jeg dem. Jeg har kigget på dem længe, dog i en brunlig udgave. De er fra H&M og har før kostet 170,-. I dag var de på tilbud til 50,- - og så i sorte! Det er jo nærmest en forærring og de tiggede altså om at blive købt.

Desuden fandt jeg denim leggins fra Pieces, der normalt koster 199,- til 75 ,- to par tog jeg. Et par i sorte og et par i sort-denimwash look. Derudover en taske til 50 kr,- i strå.

Skoene blev selvfølgelig straks prøvet da jeg kom hjem. Og mens jeg spankulerede rundt, men William på armen og beundrede mine fine nye sko og mine meget lækre ben, var det jeg fik øje på noget underligt hvidt på skoens snude. Det var GYLP! William syntes det var mægtigt sjovt at sidde og gynge på armen. Og måske han også syntes om skoene - han kvitterede i hvert fald med en ordentlig gylper. Men så er de selvfølgelig også budt velkommen og inviet.

Desuden har han læst i mit Eurowoman - eller han er kun nået til forsiden som dog også er fuldstændig gnavet i stykker. Drengen syntes at have god stil..